Ved loven stilles i overensstemmelse med reglerne i statshusmandsloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 224 af 25. maj 1960, de fornødne midler til rådighed for finansåret 1965-66 til gennemførelse af den i statshusmandsloven omhandlede udlånsvirksomhed m. v.

Loven afløste fra 1. april 1965 lov nr. 57 af 4. marts 1964 om udlån til statshusmandsbrug m. m. (årbog 1963-64, side 182).

I den nye lov er der, således som det allerede fremgår af lovens ændrede titel, lagt større vægt på suppleringer af mindre ejendomme og sammenlægninger af ejendomme fremfor nyoprettelser.

De beløb, der stilles til rådighed henholdsvis af jordfondens og af statskassens midler, er sammenlagt af samme størrelse som beløbene i den tidligere udlånslov, nemlig 11,9 mill. kr. af jordfonden og 16,2 mill. kr. af statskassen.

For at tilgodese lovens ændrede hovedformål er der imidlertid foretaget forskydning af beløbene af jordfondens midler, så at der stilles 1 mill. kr. mere til rådighed til meddelelse af tilsagn om tillægslån m. v. mod tilsvarende nedgang i rådighedsbeløbet til oprettelse af nye brug, og for så vidt angår beløbene af statskassens midler, er der foretaget en forskydning på 400.000 kr., så at der bliver øgede muligheder for at bevilge lån til driftsomlægninger fra landbrug til havebrug eller gartneri.

Ser man bort fra disse forskydninger, er rådighedsbeløbene til de enkelte formål uændrede.

Statsministeren, der på landbrugsministerens vegne fremsatte lovforslaget, knyttede dog ved fremsættelsen følgende bemærkninger til to af rådighedsbeløbene:

„Rådighedsbeløbet til lån til suppleringer blev allerede ved den gældende udlånslov forøget med 4 mill. kr. til 9 mill. kr. Dette beløb er optaget uændret i forslaget, selv om en yderligere forhøjelse kunne have været ønskelig på grund af det væsentlig større lånebehov, der forventes — men statens samlede finansielle situation taler imod en forhøjelse af i beløbet.

Samtidig med den nævnte forhøjelse af beløbet til supplerings- og sammenlægningsformål blev rådighedsbeløbet til oprettelse af nye brug nedsat tilsvarende med 4 mill. kr. til 4 mill. kr. Også dette beløb er optaget uændret i forslaget, idet der stadig vil være behov for et vist antal nye husmandsbrug — dels i Sønderjylland, dels på nykultiveret jord — og nye gartnerier. Beløbet vil imidlertid ikke række så langt som tidligere, da de stigende jordpriser og byggeomkostninger har nødvendiggjort en forhøjelse af de enkelte lånesatser i § 2. Skulle beløbet alligevel vise sig for højt, giver loven mulighed for, at et beløb kan overføres fra det ene formål til det andet."

Lovens § 1, stk. 3, er ny. Det fastsættes her, at midler, som der kan disponeres over til oprettelse af selvstændige brug, fortrinsvis skal anvendes til oprettelse af nye husmandsbrug i særlig tyndt befolkede egne eller pa nykultiveret jord eller til oprettelse af gartnerier.

I § 3 er der foretaget en almindelig forhøjelse af rentesatsen for lån fra 2 1/4 til 2 1/2 pct. halvårlig og indført hjemmel for, hvor særlige forhold gør sig gældende, at kræve lån til supplering af mindre ejendomme forrentet med indtil 3 1/2 pct. halvårlig.

Endelig er der i § 4 indført hjemmel for ved lån til suppleringer i det enkelte tilfælde at lade statslånene rykke i rimeligt omfang ud over de rykninger, der allerede har kunnet finde sted efter lov og praksis, så at en større del af lånebehovet ved suppleringer kan dækkes gennem det almindelige lånemarked med prioritet foran statslånet.

Loven er i øvrigt i det væsentlige en gentagelse af den tidligere gældende udlånslov, bortset fra at der som følge af den skete stigning i jordpriser og byggeomkostninger er foretaget en ajourføring af lånesatserne.

Ved lovforslagets 1. behandling i folketinget blev det modtaget med velvilje af ordførerne for socialdemokratiet, det radikale venstre og socialistisk folkeparti, der dog alle beklagede, at regeringen på grund af den finansielle situation ikke havde ment at kunne følge statens jordlovsudvalgs indstilling om at forhøje rådighedsbeløbet for lån af statskassens midler til suppleringer af mindre brug fra 9 mill. kr. til 15 mill. kr. Peter Larsen (V) udtalte sin anerkendelse af den ændrede linje i loven, selv om han kunne have ønsket, at den havde fundet stærkere udtryk i lovens tekst. Med hensyn til løsningen af strukturproblemerne i landbruget måtte man snart have et udspil fra regeringen. Såvel statshusmandsloven som loven om landbrugsejendomme måtte tages op til revision. Niels Ravn (KF) mente, at der bortset fra den nye titel på loven kun var sket ubetydelige ændringer. Det var stadig statshusmandsloven, der dannede grundlaget for loven, og statshusmandslovens regler var forældede. Nogle få burde ikke begunstiges, som det skete ved loven. Alle burde have frihed til at tilpasse deres brugsstørrelse, som det passede dem bedst. Strukturproblemet trængte sig på, og det burde løses. Også Erik Østergaard (Uafh) mente, at tiden var løbet fra de små brug. Fremtidens løsen måtte være sammenlægning. Han ville se med interesse på lovforslaget.

Under den derpå følgende udvalgsbehandling stillede Morten Lange (SF) ændringsforslag om, at rådighedsbeløbet til supplering af mindre brug forhøjedes som af statens jordlovsudvalg foreslået fra 9 mill. kr. til 15 mill. kr. Ændringsforslaget forkastedes ved 2. behandling, og ved 3. behandling vedtoges det uændrede lovforslag derefter med 93 stemmer mod 39 (KF og Uafh), mens 35 medlemmer (V og Westerby) undlod at stemme.