Ved lov nr. 116 af 28. marts 1923 indførtes en afgift for matrikelvæsenets ekspedition af udstykningssager. Loven var ikke gældende i Sønderjylland, hvor matrikelvæsenet på daværende tidspunkt midlertidigt var ordnet ved særlov. Da en ny udstykningslov gældende såvel for Sønderjylland som for den øvrige del af landet gennemførtes i 1949, ophævedes samtidig afgiftsloven af 1.923, og der har derefter ikke været opkrævet nogen afgift for udstykning, før nærværende lov trådte i kraft.

Den nye afgiftslov har følgende indhold:

§ 1. For matrikelvæsenets ekspedition af udstykningssager svares en afgift til statskassen på 100 kr. for hver parcel, der fraskilles en samlet fast ejendom.

§ 2. Afgift svares ikke

1) for fraskillelse af parceller under 200 m2,

2) for fraskillelse af hele matrikelnumre (artikelnumre) og

3) for overførsel af arealer ved omdeling eller skelforandring i henhold til §§ 15 og 16 i lov om udstykning og sammenlægning m. m. af faste ejendomme.

Hvis der til samlet anvendelse fraskilles et areal bestående af dele af flere matrikelnumre (artikelnumre), svares kun afgift som for en parcel.

§ 3. Afgift efter denne lov skal svares, selv om der i anden lovgivning er hjemlet fritagelse for afgifter til det offentlige.

Jordomlægninger, der opnår begunstigelser i henhold til lov om jordfordeling mellem landejendomme, fritages for afgift uanset bestemmelsen i stk. 1.

§ 4. Afgiften kan kræves forudbetalt.

Ansvarlig for afgiften er vedkommende landinspektør og den, på hvis vegne ansøgning om udstykning indgives. I Sønderjylland hæfter den, på hvis vegne udstykningen foretages.

Landbrugsministeren fastsætter de nærmere regler for afgiftens indbetaling.

§ 5. Loven træder i kraft den 1. juni 1965.

Afgift skal ikke svares af udstykningssager, som er indkommet til matrikeldirektoratet inden denne lovs ikrafttræden. I Sønderjylland svares ikke afgift af udstykningssager, der er rekvireret hos vedkommende amtslandinspektør inden lovens fremsættelse i folketinget.

§ 6. Loven gælder ikke for Københavns og Frederiksberg kommuner, Færøerne og Grønland.

Som begrundelse for lovens bestemmelser anførte landbrugsministeren ved fremsættelsen af lovforslaget:

„Statens udgifter til matrikelvæsenet er steget væsentligt de senere år bl. a. på grund af den voksende udstykningsaktivitet, og regeringen har derfor fundet det rimeligt, at det pålægges de udstykkende grundejere at bære en del af udgifterne til matrikel væsenet. Når forslaget ikke tager sigte på at skaffe fuld dækning for udgifterne, hænger det sammen med, at der foruden ekspeditionen af udstykningssager under matrikelvæsenet hører en række andre arbejdsopgaver, hvortil det offentlige bør afholde udgifterne.

Der er ved lovforslagets udarbejdelse lagt vægt på at udforme afgiftsbestemmelserne således, at administrationen bliver forholdsvis enkel. Efter forslaget skal der således svares 100 kr. i afgift for udstykning af hver parcel uanset parcellens størrelse og værdi. Det er dog foreslået, at visse udstykninger, hvor afgiftspligten ville forekomme mindre rimelig, skal være undtaget.

Det anslås, at udgiften vil kunne indbringe statskassen en årlig indtægt på ca. 4 mill. kr."

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse. Det henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning indstillede det til vedtagelse i uændret form.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt.