Ved loven forhøiedes det hidtidige invalide- og folkepensionsbidrag fra 1 3/4 pct. af skalaindkomsten til 2½ pct. årlig, jfr. lovbekendtgørelse nr. 269 af 26. august 1964 § 33, stk. 3. Samtidig gennemføres der et nedslag for forsørgere, hvis skalaindkomst er under 9.000 kr., og for ikke-forsørgere, hvis skalaindkomst er under 5.000 kr., idet bidraget for disse beregnes af skalaindkomsten med fradrag af forskellen mellem de nævnte beløb og skalaindkomsten.

Bestemmelsen kommer til anvendelse fra og med skatteåret 1965-66.

Loven ophæver endvidere med virkning fra og med skatteåret 1965-66 reglen om hensættelse af en del af det opkrævede invalide- og folkepensionsbidrag på spærret konto i Nationalbanken, jfr. § 33, stk. 6, i den nævnte lovbekendtgørelse.

Endelig indeholder loven en mindre ændring angående pensionstillægget, jfr. lovbekendtgørelsens § 4, stlc. 8. Ændringen medfører, at den del af pensionstillægget, der svarer til sygekassekontingentet, fremtidig udbetales med det til enhver tid gældende sygekassekontingent.

Lovforslagets bestemmelse om forhøjelse af bidraget gik i sin oprindelige form ud på at omlægge bidragsberegningen, således at bidraget kun skulle beregnes af den del af skalaindkomsten, der for forsørgere oversteg 4.500 kr. og for ikke-forsørgere 2.500 kr., og at opkræve bidraget med 3 1/4 pct. Bestemmelsen ændredes under udvalgsbehandlingen j folketinget som anført.

Hensigten med lovforslaget var — som det fremgår af ministerens fremsættelsestale — at skaffe dækning for en større del af merudgifterne til den fulde ikke-indtægtsregulerede folkepension for personer over 67 år, som indførtes ved lov nr. 195 af 4. juni 1964 (årbog 1963-64, side 241). Lovens virkninger indtræder etapevis over 5 år fra 1. april 1965, således at indtægtsreguleringen af grundbeløbet ophører helt pr. 31. marts 1970. Ved loven indførtes endvidere pensionstillæg og en del andre forbedringer for pensionisterne.

Merudgifterne anslås for finansåret 1965-66 til ca. 225 mill. kr., gradvis stigende til ca. 572 mill. kr. i 1970-71.

Statens andel af disse udgifter anslås til ca. 150 mill. kr. i finansåret 1965-66 og vil i det følgende år stige med 100 mill. kr. Der vil derefter ske en gradvis stigning til ca. 480 mill. kr. i finansåret 1971-72, når refusionen af kommunernes merudgifter fuldt ud er slået igennem.

Allerede ved lov nr. 99 af 20. marts 1963 (årbog 1962-63, side 242) blev invalide- og folkepensionsbidraget forhøjet med ½ pct. fra 1 1/4 pct. til 1 3/4 pct. af skalaindkomsten. Provenuet af denne forhøjelse er blevet indsat på en særlig konto i Danmarks Nationalbank med henblik på udbygningen af folkepensionen. Provenuet af denne forhøjelse udgjorde i 1963-64 93 mill. kr. og vil i 1964-65 udgøre ca. 128 mill. kr., hvorefter der pr. 31. marts 1965 på kontoen indestår i alt 221 mill. kr.

De hidtil gældende regler om beregning af bidraget har givet anledning til kritik, idet selv ubetydelige indtægtsforøgelser ud over 4.600 kr. og 2.550 kr. har bevirket, at der er afkrævet forsørgere og ikke-forsørgere bidrag på henholdsvis 80 kr. og 44 kr. årlig. Da en forhøjelse af bidraget med yderligere ½ pct., således som det var foreslået af folkepensionskommissionen, ville øge disse uheldige virkninger, indeholdt lovforslaget i sin oprindelige form som ovenfor

anført en omlægning af bidragsberegningen, hvorved byrderne ville lettes for skatteydere med små indkomster og øges for skatteydere med store indkomster.

Lovforslaget ville i sin oprindelige form have indbragt et merprovenu på ca. 175 mill. kr. årlig. Den omtalte ændring påregnes i forhold hertil at indbringe yderligere 15 mill. kr. årlig.

Ophævelsen af reglen om hensættelse af en del af det opkrævede invalide- og folkepensionsbidrag på spærret konto må ses på baggrund af, at den udbygning af folkepensionen, på hvilken hensættelsen tog sigte, trådte i kraft 1. april 1965.

Lovforslaget fremsattes og behandledes i folketinget sammen med den nedenfor under nr. 77 omhandlede sag: forslag til lov om ændring i lov om pension og hjælp til enker m. fl.

Ved 1. behandling anbefalede Niels Mørk (S) den foreslåede nyordning, som i nogen grad indførte en progressiv skala for pensionsbidraget i lighed med, hvad der var gældende for den direkte skat. Han fandt den hermed tilsigtede ændring i byrdefordelingen rimelig og retfærdig, ikke mindst fordi den fulde folkepension især var til fordel for medborgere med større indtægter.

Søren Andersen (V) var betænkelig ved den foreslåede ændring i beregningsmåden, hvorved bidraget fik en sådan form, at man efter hans opfattelse faktisk kunne tale om en ny skat. Man var herved ved at forfuske bidragstanken, som der hidtil havde været tilslutning til.

Også Asger Jensen (KF) bemærkede, at man ved indførelsen af en vis progression som foreslået forlod det hidtil anvendte princip: at alle — bortset fra de allermindste indtægter — skulle bære den samme procentandel. Han ville finde det rimeligt, at et udvalg overvejede, om den foreslåede skala var tilfredsstillende.

Grethe Philip (RV) var forstående over for tanken om en lempeligere påligning af bidraget for de ganske små indtægter, men ville ikke uden videre gå med til at forlade det hidtidige princip, hvorefter bidraget ikke var en skat, men et bidrag, der i princippet skulle svares af alle.

Gunhild Due (SF) mente, at den foreslåede ordning var et fremskridt i forhold til de hidtidige regler, men progressionen var for beskeden. Man burde have taget skridtet fuldt ud og have ladet bidraget indgå i de almindelige skatter med den deraf følgende progression.

Bækgaard (Uafh) efterlyste en omlægning af pensionslovgivningen med sigte på gennemførelse af forsikringsprincippet. Han kunne på denne baggrund ikke give tilslutning til forslaget, som lagde større byrder på de produktive aldersklasser.

Af den af udvalget afgivne betænkning fremgår bl. a., at udvalget havde arbejdet med forskellige udkast til affattelse af skalaer for udskrivning af pensionsbidrag, og at et flertal (udvalget med undtagelse af socialistisk folkepartis medlem af udvalget) stillede ændringsforslag om en ændret affattelse af lovens § 33, stk. 3, om pensionsbidraget. Ændringsforslagets affattelse svarer til den ordning, som blev endeligt vedtaget ved tredje behandling, og som er omtalt foran i omtalen af lovens indhold.

Mindretallet (Gunhild Due) ønskede ministerens oprindelige forslag bibeholdt, da det indeholdt visse forbedringer, som mindretallet havde sympati for. Principielt mente mindretallet, at invalide- og folkepensionsbidraget burde indeholdes i den almindelige skat.

Ved 2. behandling udtalte Bælcgaard (Uafh), at han kunne støtte de i betænkningen stillede ændringsforslag, som betød en lille imødekommelse af hans partis ønsker om pensionsbidraget som en fast procentdel af indkomsten, og at han herefter ville stemme for lovforslaget. Socialministeren betegnede den nu foreslåede skala som et kompromis og kunne efter omstændighederne anbefale ændringsforslaget.

Ændringsforslaget vedtoges herefter med 96 stemmer mod 10 (SF).

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling enstemmigt..