Loven går ud på følgende:
Til personer, der modtager indtægtsbestemt folkepension, invalidepension eller enkepension, ydes til pensionen for tiden 1. april 1965-31. marts 1966 et særligt tillæg, der udgør 13 kr. månedlig for ægtepar og 9 kr. månedlig for enlige.
Lommepengebeløbet til pensionister på alderdomshjem, plejehjem o. lign. forhøjes med 2 kr. for enlige og 4 kr. pr. ægtepar.
Grænsen for almindelig trangsbestemt underholdshjælp i henhold til forsorgsloven forhøjes således, at forholdet mellem pensionerne og den offentlige hjælp bevares uændret.
Endelig bemyndiges kommunalbestyrelserne — efter en under folketingets behandling indsat bestemmelse — til at yde personer, der modtager indtægtsbestemt folkepension eller invalidepension, tilskud til betaling af abonnement vedrørende kollektive befordringsmidler i kommunen og de omliggende kommuner. Udgifterne hertil afholdes af kommunerne uden adgang til refusion, mens de ovenfor omtalte forhøjelser refunderes kommunerne efter de sædvanlige regler.
Loven har til hensigt at give pensionisterne kompensation for afgiftsforhøjelser.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det er regeringens hensigt i folketingsåret 1965-66 at fremsætte forslag om, at det særlige tillæg indregnes i pensionens grundbeløb for tiden efter 1. april 1966.
Merudgifterne for statskassen som følge af loven er anslået til ca. 32 mill. kr. i finansåret 1965-66 og ca. 40 mill. kr. i 1966-67.
Lovforslagets sene fremsættelse og den deraf følgende meget hurtige behandling i folketinget, som fandt sted af hensyn til kommunerne, gav anledning til kritik fra en del af ordførerne.
I øvrigt fik lovforslaget tilslutning fra alle partiers ordførere med undtagelse af de uafhængiges (Iver Poulsen), der fandt det meget betænkeligt, at man nu begyndte at give enkelte befolkningsgrupper kompensation for byrder, som skulle bæres i fællesskab, medmindre der var meget tungtvejende grunde til en sådan kompensation.
Med den ovenfor omtalte ændring, der fandt sted på kommunalt initiativ, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt med 137 stemmer; 4 medlemmer (Uafh) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.