Ved loven forhøjes — i lighed med hvad der er gennemført ved de samtidige love om ændringer i ulykkesforsikringsloven og i loven om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m. fi. — de løbende forsørgelser for ulykkestilfælde indtruffet før 1. april 1934 under aftjening af værnepligt til de beløb, de ville have udgjort, såfremt ydelserne tidligere havde været reguleret efter lønudviklingen. (Se om de nævnte love nærmest foregående og nærmest efterfølgende sag).

En tilsvarende forhøjelse foretages af forsørgelserne til de pågældendes efterladte.

Der indføres en fremtidig regulering af ydelserne i takt med lønudviklingen.

Endelig indføres en bestemmelse, hvorefter forsørgelserne nedsættes med 20 pct. fra rentenyderens fyldte 67. år.

Ved loven ophæves lov nr. 180 af 20. maj 1952 om midlertidigt tillæg til visse ydelser i henhold til ulykkesforsikringsloven, loven on invaliderente m. v. til tilskadekomne militære værnepligtige samt lov om invalideforsørgelse. Tillæggene er indregnet i de ved nærværende lov og de samtidig gennemførte love om ændring i ulykkesforsikringsloven og loven om tilskadekomne værnepligtige m. fl. foretagne forhøjelser.

Om baggrunden for loven og om folketingets behandling henvises i det hele til den foran omtalte lov om ændring i ulykkesforsikringsloven (se ovenfor under nr. 84).

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling enstemmigt med en enkelt mindre ændring.