L 116 Lov om ændring i lov om rettens pleje i Grønland.

Af: Justitsminister K. Axel Nielsen (S)
Samling: 1964-65
Status: Stadfæstet
Lov nr. 103 af 31-03-1965
Ved loven, der trådte i kraft 1. juli 1965, henlægges notarialforretninger i Grønland til underretterne, dog således at disse forretninger tillige kan foretages af personer, der er godkendt hertil af landsdommeren i Grønland.

Lovforslaget, der fremsattes og behandledes sammen med de to ovenfor omtalte sager vedrørende lov om ændringer i lov om køb på afbetaling og lov om ikraftsættelse for Grønland af visse formueretlige love m. v., var en nødvendig konsekvens af, at veksel- og checkloven sattes i kraft i Grønland ved den sidstnævnte af de to ovenfor omtalte love.

Efter en kortvarig udvalgsbehandling, der ikke gav anledning til ændringsforslag, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt.
Partiernes ordførere
Lis Groes (S), Ove Guldberg (V), Ib Stetter (KF), Holger Vivike (SF), Nikolaj Rosing (UFG) og Johan Asmussen (U)