Ved loven fordobledes fra den 1. april 1965 vægtafgiften i henhold til lov nr. 99 af 28. marts 1962 om vægtafgift af motorkøretøjer m. v. for de køretøjer, som omfattedes af den ekstraordinære vægtafgift for januar kvartal 1965, nemlig almindelige personmotorkøretøjer og kombinerede person- og varemotorkøretøjer, jfr. § 5 i lov nr. 362 af 18. december 1964 om ændringer af visse forbrugsafgifter, se ovenfor under nr. 25. Afgiftsforhøjelsen gennemførtes for de fleste køretøjers vedkommende ved en halvering af afgiftsperioden fra 12 til 6 måneder. Forvisse køretøjer, herunder motorcykler og køretøjer, der betaler afgift kvartalsvis, fordobledes afgiftssatsen, mens afgiftsperioden opretholdtes uforandret.
Af motorkøretøjer, der benytter anden drivkraft end benzin, svares foruden vægtafgift en særlig udligningsafgift pr. køretøj i henhold til vægtafgiftsloven. Denne udligningsafgift opretholdtes ved loven med uændrede beløb, men der foretoges en omlægning af afgiftsperioden, svarende til omlægningen af afgiftsperioderne for vægtafgiften af de ovennævnte køretøjer.
Ifølge den tidligere formulering af lovens § 22 skulle afgifterne ifølge loven indgå i den i § 7 i lov om tilskud til de offentlige veje omhandlede vejfond — med fradrag af 1½ pct. til statskassen til dækning af de med opkrævningen forbundne udgifter. Denne bestemmelse er ved den nu gennemførte lov ændret til, at 30 pct. af afgifterne skal indgå i statskassen, mens de resterende 70 pct. med fradrag af iy2 pct. til statskassen indgår i veJionden. Dette skulle nogenlunde svare til, at de ved loven gennemførte forhøjelser fuldt ud indgår i statskassen, mens de til de tidligere gældende afgiftssatser svarende beløb fortsat indgår i vejfonden.
Det til grund for loven liggende lovforslag fremsattes for folketinget under titlen „Forslag til lov om forhøjelse af vægtafgift af motorkøretøjer og benzinafgift m. v.", men det blev under behandlingen i folketinget så stærkt beskåret, at ændring af titlen blev nødvendig.
Ud over den i loven omhandlede fordobling af vægtafgiften var der således i lovforslaget foreslået en forhøjelse af tillægsafgiften af benzin med 10 øre pr. 1 samt en forhøjelse af udligningsafgiften på 22½ pct., svarende til den ved lov nr. 34 af 12. februar 1964 gennemførte forhøjelse af tillægsafgiften af benzin med 5 øre og lovforslagets forhøjelse med 10 øre. I folketingsudvalgets betænkning stillede finansministeren med tilslutning fra udvalgets socialdemokratiske mindretal ændringsforslag, hvorefter den foreslåede benzinafgiftsforhøjelse formindskedes til 6 øre pr. 1, og der foretoges en tilsvarende reduktion af den foreslåede forhøjelse af udligningsafgiften til ca. 15 pct. I betænkningen var der imidlertid af Baunsgaard stillet andre ændringsforslag, hvorefter såvel benzinafgiftsforhøjelsen som forhøjelsen af udligningsafgiften skulle bortfalde, og disse ændringsforslag vedtoges ved lovforslagets 2. behandling enstemmigt med 176 stemmer. 3 medlemmer undlod at stemme.
I lovforslaget var der endvidere foreslået en omlægning af beskatningen af gasdrevne køretøjer fra udligningsafgift til beskatning gennem en literafgift på den anvendte gas. Afgiften var foreslået sat til 62 øre pr. l, hvilket under hensyn til gassens kalorieindhold svarede til beskatningen på benzin, inkl. den ved lovforslaget foreslåede forhøjelse. Ifølge ændringsforslag af finansministeren i folketingsudvalgets betænkning udgik dette afsnit imidlertid af lovforslaget ved 2. behandling, idet finansministerens ændringsforslag vedtoges enstemmigt med 100 stemmer, mens 79 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.
Lovforslaget fremsattes og behandledes i folketinget sammen med forslag til lov om ændringer i lov om afgift af spiritus vin og øl samt i lov om forskellige forbrugsafgifter m. fl. lovforslag, og der henvises herom til omtalen ovenfor under nr. 26.
Ved 3. behandling vedtoges det ændrede lovforslag enstemmigt med 99 stemmer. 80 medlemmer (V, KF, Uafh, de 2 grønlandske og 1 færøsk medlem) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.