Ved loven foretoges en række ændringer i lov nr. 184 af 6. juli 1957 om omsætningsafgift af motorkøretøjer m. v., jfr. lov nr. 277 af 5. december 1957.

Ifølge hovedbestemmelsen i loven forhøjedes satserne for omsætningsafgift af motorkøretøjer, så at afgiften for nye motorkøretøjer i de almindelige prisklasser steg med omkring 11-12 pct. af det tidligere afgiftsbeløb.

Samtidig gennemførtes en lang række mindre væsentlige ændringer, hovedsagelig af teknisk karakter, hvoraf her blot skal nævnes, at de alvorligst invaliderede fremtidig i noget større omfang end efter den tidligere lovgivning vil kunne opnå afgiftsgodtgørelse, ligesom der fremtidig vil kunne opnås fuld godtgørelse af afgiften af et køretøj til kollektiv befordring af invaliderede. Tidligere kunne der kun opnås godtgørelse af halvdelen af afgiften for disse køretøjer.

Loven trådte i kraft 1. april 1965, men den indeholder en bestemmelse om, at de forhøjede afgiftssatser skulle finde anvendelse på nye køretøjer, der anmeldtes til afgiftsberigtigelse fra og med den 29. marts 1965, datoen for folketingets endelige vedtagelse af loven.

Efter det oprindeligt fremsatte lovforslag skulle de forhøjede afgiftssatser finde anvendelse på køretøjer, der anmeldtes til afgiftsberigtigelse fra og med 16. marts 1965, datoen for lovforslagets fremsættelse i folketinget. Ved 2. behandling ændredes denne dato imidlertid efter ændringsforslag af Baunsgaard (RV) til datoen for 2. behandling (26. marts), og ved 3. behandling fastsattes datoen efter forslag af folketingsudvalget i udvalgets tillægsbetænkning til 29. marts.

Lovforslaget fremsattes i folketinget som et led i den almindelige økonomiske politik i tilslutning til de den 3. februar 1965 fremsatte skatte- og afgiftsforslag, se ovenfor under nr. 26. Ved dets 1. behandling indskrænkede ordførerne sig stort set til at henvise til, at lovforslaget måtte behandles i sammenhæng med de andre lovforslag. Dog udtalte Henry Christensen (V) og Poul Møller (KF), at de ikke kunne acceptere bestemmelsen om fremrykket ikrafttræden af de forhøjede afgiftssatser. Aksel Larsen (SF) havde forskellige indvendinger mod den særlige „papegøjeplade"-ordning, der efterhånden blev udnyttet i et helt urimeligt omfang. Efter Aksel Larsens mening burde ordningen afskaffes.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i det udvalg, der behandlede forslag til lov om ændringer i lov om afgift af spiritus, vin og øl samt i lov om forskellige forbrugsafgifter med flere lovforslag, og det færdigbehandledes i folketinget sammen med disse lovforslag, se ovenfor under nr. 26. Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med den ovenfor omtalte ændring med 99 stemmer mod 5 (Uafh), idet 75 medlemmer (V, KF, de 2 grønlandske og 1 færøsk medlem) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.