Ved loven indføres en afgift til statskassen på omsætningen af alle brugte motorkøretøjer med undtagelse af vare- og lastmotorkøretøjer samt rute- og turistbiler. Afgiften skal ifølge lovens § 1 kun svares ved det første ejerskifte efter lovens ikrafttræden, og således at afgiftspligten først indtræder ved det første ejerskifte, efter at der er forløbet 12 måneder Ira den første registrering af køretøjet.

Afgiftens størrelse omhandles i § 2, der er sålydende:

§ 2. Afgiften svares efter nedenstående satser. Af kombinerede person- og varemotorkøretøjer svares afgift som af personmotorkøretøj er.

[Se tabel i Folketingsårbogen, 1964-65, side 141]

De under A anførte satser anvendes på køretøjer, der er registreret første gang mindre end 5 år forud for anmeldelsen af registrering af ejerskifte. Satserne under B anvendes på andre køretøjer.

Ifølge lovens § 8 skal visse køretøjer være fritaget for afgift. Dette gælder køretøjer, som efter ejerskiftet er fritaget for den periodiske vægtafgift, herunder køretøjer tilhørende fremmede diplomater, forsvaret, civilforsvarskorpset samt brand- og sygebiler. Endvidere er køretøjer, som overtages af en ægtefælle efter den anden ægtefælles død, fritaget. Køretøjer, som overdrages til invaliderede personer, er fritaget efter regler svarende til de for vægtafgiften gældende, så at afgørelse herom træffes af invalideforsikringsretten.

Lovens øvrige bestemmelser er af teknisk karakter.

Ifølge et ved 3. behandling vedtaget ændringsforslag af finansministeren trådte loven i kraft 15. juni 1965.

Lovens ordlyd afviger væsentligt fra det fremsatte lovforslag. Ifølge dette skulle der svares afgift ved alle ejerskifter af brugte motorkøretøjer, ikke blot det første, og under gruppen af afgiftspligtige køretøjer var medtaget vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt indtil 3.000 kg. Endvidere er lovens afgiftssatser for ældre køretøjer reduceret med ca. 20 pct. i forhold til lovforslagets satser. Ændringerne gennemførtes ved lovforslagets 2. behandling i henhold til ændringsforslag, stillet af finansministeren i udvalgets betænkning. For vedtagelsen stemte 84 medlemmer, mens 62 medlemmer undlod at stemme. Der vedtoges samtidig en række redaktionelle ændringsforslag.

Provenuet af loven i dens endelige formulering er anslået til 125 mill. kr. årlig.

Lovforslaget fremsattes og behandledes i folketinget sammen med forslag til lov om ændringer i toldloven,

forslag til lov om ændring i lov om afgift af parfumer, toiletmidler m. v.,

forslag til lov om midlertidig forhøjelse af afgift af gevinster i klasselotteriet, gevinster ved lotterispil m. v. samt tipning og forslag til lov om udstedelse af statspræmieobligationer.

Ved fremsættelsen udtalte finansministeren bl. a.:

„Baggrunden for, at disse lovforslag fremsættes nu, er velkendt. Regeringen finder det rigtigt, at der for finansåret 1965-66 tilvejebringes et kasseoverslcud på mindst 1.200 mill. kr., og dette er der på finansloven givet udtryk for derved, at der på § 1 er opført en konto betegnet „Merindtægt ved forventet ny afgiftslovgivning m. v.: 650 mill. kr."

Det har hele tiden været forudsat, at hovedparten af dette beløb skulle tilvejebringes gennem indførelse af en merværdiafgift på 10 pct. Kan denne vedtages så betids, at den kan træde i kraft 1. januar 1966, vil der efter de foreliggende overslag herved kunne påregnes en merindtægt i januar kvartal 1966 på ca. 400 mill. kr.

Der resterer herefter ca. 250 mill. kr., og det er dette beløb, som nu søges tilvejebragt ved de 5 lovforslag, der hermed fremsættes.

Under andenbehandingen af de tidligere lovforslag om skatte- og afgiftsforhøjelser udtalte jeg den 26. marts d. å., at det manglende beløb ville blive foreslået tilvejebragt dels ved en afgift på omsætningen af brugte motorkøretøjer, dels ved forhøjelse af afgiften af lotterigevinster og dels ved at forhøje afgiften pr. række på tipskuponen.

Ved de nærmere undersøgelser, der senere er foretaget, har det dog vist sig, at en forhøjelse af afgiften pr. række på tipskuponen efter al sandsynlighed ville medføre en tilbagegang i tipningens omfang, således at der var risiko for en total nedgang i de midler, der tilvejebringes gennem tipningen, og hvortil der knytter sig betydelige interesser. Jeg har derfor ladet denne mulighed falde.

Det har endvidere vist sig, at en afgift på omsætningen af brugte biler næppe kan indbringe så store beløb som først antaget. Det er i bemærkningerne til lovforslaget anført, at afgiften kan skønnes at indbringe 170 mill. kr. for 1 år, men for den resterende del af indeværende finansår må beløbet reduceres noget. Hertil kommer, at der er tale om et meget usikkert skøn.

Jeg har derfor fundet det nødvendigt at finde andre veje til at tilvejebringe de fornødne indtægter. Dette er begrundelsen for de fremsatte forslag om forhøjelse af tolden på personbiler og af parfumeafgiften samt om udstedelse af et nyt præmieobligationslån på 100 mill. kr.

Den samlede merindtægt for statskassen som følge af de foreslåede afgifter samt præmieobligationslånet kan for indeværende finansår anslås til godt 250 mill. kr. — forudsat at samtlige præmieobligationer kan sælges inden finansårets udløb."

1. behandling af lovforslagene formede sig som en fortsættelse af debatten om forslag til lov om ændringer i lov om afgift af spiritus, vin og øl samt i lov om forskellige forbrugsafgifter m. fl. lovforslag. Egon Jensen (S) gjorde opmærksom på, at der ikke var tale om nye krav fra regeringens side; det drejede sig blot om at skaffe nye indtægter til erstatning for dem, som finansministeren tidligere havde stillet forslag om, men som var afvist af folketinget eller af andre grunde ikke gennemført. Man var i folketinget stort set enig med finansministeren om, at der skulle skaffes et kasseoverskud på 1.200 mill. kr., men der havde ikke været enighed om midlerne. Egon Jensen var ikke begejstret for lovforslagene, men de var nødvendige, hvis økonomien og den høje beskæftigelse skulle sikres. Det var ikke kriseforanstaltninger, men foranstaltninger, som skulle hjælpe med til at administrere en stærk velstandsstigning. Han anbefalede lovforslagene til vedtagelse.

Henry Christensen (V) fandt regeringens politik stykkevis, usikker og improviseret. Det eneste af lovforslagene, som han ikke anførte indvendinger mod, var forslaget om forhøjelse af parfumeafgiften. Forhøjelsen af afgiften på lotterigevinster var han ikke principielt imod, men det var dog for ham et spørgsmål, hvordan afgiften ville virke over for de lotterier, der selv betalte afgiften. Afgiften på brugte motorkøretøjer betegnede en urimelig vilkårlighed, som han ikke kunne tilslutte sig. Desuden var forslaget asocialt. Forhøjelsen af biltolden svækkede Danmarks handelsposition, idet Danmark havde store eksportinteresser i fællesmarkedet. En øget liberalisering af handelspolitikken i Europa måtte være i Danmarks interesse, men nu foreslog man et tilbageskridt. Præmieobligationslånet ville konkurrere med det sædvanlige obligationsmarked, og alligevel foreslog regeringen det uden at have gjort noget for at fremme den private opsparing.

Regeringens nøglepunkt var kasseoverskuddet. Om dettes øjeblikkelige nødvendighed og størrelse var der ingen uoverensstemmelser. Det var imidlertid ikke sikkert, hvad man kunne regne med med hensyn til kasseoverskuddets anvendelse. Ville det virkelig blive brugt til at begrænse efterspørgslen? Venstre fandt det nødvendigt, at der gennemførtes en lang række langsigtede foranstaltninger til styrkelse af de selvregulerende og produktive kræfter i økonomien. Det var nødvendigt med en mere langsigtet budgettering af udgifterne. Der måtte gennemføres en reform af indkomstskattelovgivningen, og ejendomsbeskatningen måtte også tages op til revision. I hvert fald var det nødvendigt at nå til enighed om, at de nye ejendomsvurderinger ikke måtte give sig udslag i øgede skatter. Endelig måtte spørgsmålet om kooperationsbeskatningen løses, og der måtte gennemføres opsparingsfremmende foranstaltninger.

For Poul Møller (KF) var det første spørgsmål, om det var nødvendigt med et kasseoverskud på netop 1.200 mill. kr. Det afhang da i hvert fald af udviklingen, om et budgetteret overskud på 1.200 mill. kr. i virkeligheden blev på 900 mill. kr. eller på 1.500 mill. kr. Ikke desto mindre havde finansministeren fremsat et lovforslag med et provenu på 3 mill. kr. for at nå tallet 1.200 mill. kr. Dette overskud ville regeringen have, men man havde ikke ledsaget forslagene med forslag om nogle af de langtidsforanstaltninger, som venstre og de konservative havde krævet. Poul Møller henviste i denne forbindelse til Henry Christensens udtalelser. Disse langtidsforanstaltninger kunne ikke få virkning i de første 3-4 måneder eller måske det første år efter deres indførelse, men hvis man ikke begyndte, hvordan skulle der så komme den balance, som var ønsket i økonomien? Til trods for, at man stadig havde øget kasseoverskuddet, havde man et større underskud på handelsbalancen, og man havde lavere obligationskurser end nogen sinde. Det gav vel anledning til at overveje, om overskudspolitikken alene kunne løse de økonomiske problemer.

I øvrigt var de lovforslag, der nu var fremsat, negativt virkende. Man kunne ikke løse problemet med de høje obligationskurser ved at udstede nye obligationer, som det var foreslået. Man kunne ikke modvirke den ugunstige handelsbalance ved overskudspolitikken, hvis overskuddet blev skaffet ved midler som forhøjelse af selskabsskatten og indførelse af en elafgift. Og nu biltolden: ville den ikke gøre det vanskeligere at afsætte vore landbrugsprodukter? Havde man fået indrømmelser fra EFTA på landbrugsområdet, eller hvad var baggrunden for lovforslaget? Udenrigsministeren kunne selvfølgelig sige, at man ved at forhøje tolden opnåede mulighed for at tilbyde nedsættelse mod en indrømmelse på landbrugsområdet fra fællesmarkedet, men i så fald kunne man ikke regne med provenuet som finansiel dækning. Vedrørende brugtbilafgiften og afgiften på lotterigevinster kunne han tilslutte sig Henry Christensens bemærkninger.

Baunsgaard (RV) angreb venstre og de konservative for deres negative holdning. De ville ikke være med til de store besparelser i det offentliges anlægsudgifter, men de havde ikke stillet et eneste forslag til besparelser ud over regeringens forslag. Boligbyggeriet ville de formentlig heller ikke begrænse, og med hensyn til begrænsningen af det private forbrug havde de afvist halvdelen af regeringens forslag uden at foreslå noget andet i stedet. De foreliggende lovforslag måtte betragtes som led i bestræbelserne for at opnå en bedre økonomisk balance. Ud fra dette synspunkt kunne han med enkelte forbehold tilslutte sig brugtbilafgiften og forhøjelserne af parfumeafgiften og afgiften på lotterigevinster. Han troede derimod ikke, det var en god idé at udstede et præmieobligationslån, når der endnu lå usolgte obligationer af tidligere lån; dette måtte drøftes i udvalget, ligesom man måtte drøfte forslagets indvirken på obligationsmarkedet. Toldforhøjelsen på biler kunne formentlig begrundes med handelspolitiske motiver, men sådanne havde regeringen ikke anført. Før han kendte disse motiver, kunne han ikke tage stilling til dette lovforslag.

En væsentlig årsag til, at den økonomiske udvikling havde formet sig, som den havde gjort, var velstandsstigningen. Der var i løbet af få år skaffet 500.000 nye arbejdspladser, men dette havde kun været muligt ved milliardinvesteringer både i landbruget, industrien, uddannelsen, boligbyggeriet og trafikudbygningen. Hele denne udvikling måtte medføre økonomiske forstyrrelser, og man prøvede nu at få en bedre balance i økonomien.

Morten Lange (SF) fandt det forkert, at regeringen havde begrænset de offentlige investeringer, mens man ikke havde rørt ved de private investeringer. I Sverige havde man lagt hovedvægten på den overophedede del af de private investeringer, som sikkert bedre kunne nedsættes end de offentlige investeringer. Det var i øvrigt ikke nødvendigt at begrænse de offentlige anlægsudgifter, idet der var mange uudnyttede muligheder for at skaffe penge. Ejendomspriserne var fordoblet siden 1960. Skulle samfundet ikke have del i denne stigning? Der tiltrængtes en beskatning af disse prisstigninger, og så skulle man helt afskaffe opsparingsbegunstigelserne, som jo ikke gav nogen opsparing. Det alene kunne nok give 100 mill. kr. i forøget skatteprovenu. Støtten til landbruget på omkring 300 mill. kr. kunne spares under den rådende højkonjunktur for landbruget.

De fremsatte lovforslag havde han ikke lyst til at medvirke til. De betød en forøgelse af den indirekte beskatning. Parfumeafgiften var nok ikke særlig gennemtænkt, og brugtbilafgiften var særdeles betænkelig på grund af dens asociale tendens. Toldlovforslaget ville han gerne have taget ud til særskilt behandling. Han havde i og for sig ikke noget mod kamptold, men forslaget virkede lidt konfust og hovedkulds. Lotteriafgiften var han ganske lidenskabsløs overfor, men præmieobligationslånet måtte han vende sig imod. Det var ingen god idé at købe obligationer med den ene hånd og sælge dem med den anden.

Rimstad (Uafh) var af den mening, at kasseoverskuddet var sat alt for stort. Han vendte sig i øvrigt mod alle 5 lovforslag med bemærkninger, der lå på linje med de af de store oppositionspartier anførte.

I den efterfølgende debat deltog Westerby (uden for partierne), finansministeren, udenrigsministeren og økonomiministeren. Udenrigsministeren oplyste herunder, at toldlovforslaget ikke var noget forsøg på at ændre Danmarks handelspolitik. Han henviste de videre drøftelser af forslaget til udvalget.

Efter 1. behandling henvistes de 5 lovforslag til behandling i det udvalg, der tidligere var nedsat til behandling af forslag til lov om ændringer i lov om afgift af spiritus, vin og øl samt i lov om forskellige forbrugsafgifter. Udvalget afgav imidlertid kun betænkning over de 3 lovforslag, nemlig forslag til lov om afgift ved ejerskifte af brugte motorkøretøjer, forslag til lov om ændring i lov om afgift af parfumer, toiletmidler m. v. og forslag til lov om udstedelse af statspræmieobligationer. Under udvalgsbehandlingen stillede udvalget en række spørgsmål til finansministeren, og spørgsmålene er tillige med ministerens svar optrykt som bilag til betænkningen. Efter at de ovenfor omtalte ændringsforslag var vedtaget ved 2. behandling, vedtoges forslag til lov om afgift ved ejerskifte af brugte motorkøretøjer efter en kort, fornyet udvalgsbehandling ved 3. behandling med yderligere en ændring med 87 stemmer (S, RV, Westerby og Diderichsen) mod 80 (V, KF, SF og Uafh). 1 grønlandsk medlem tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod. Vedrørende afstemningerne over de andre lovforslag henvises til årbogens omtale af de enkelte lovforslag.