Folketingsbeslutningen har følgende ordlyd:

Folketinget opfordrer finansministeren til at nedsætte et udvalg efter følgende retningslinjer:

1. Det skal være udvalgets opgave at undersøge mulighederne for at gennemføre en ordning, der giver skattepligtige personer adgang til at vælge indkomstskat m. v. til stat og kommune beregnet og betalt af deres løbende indkomst, og som ikke for lønmodtageres vedkommende forudsætter arbejdsgivernes medvirken. Udvalget skal endvidere undersøge mulighederne for at udvide adgangen til at fradrage forudbetalte personlige skatter til også at omfatte forudbetalinger, hvortil der på indbetalingstidspunktet ikke svarer nogen skattepåligning. Det skal inddrages i udvalgets overvejelser, i hvilket omfang de private pengeinstitutter kan medvirke ved praktiseringen af de nævnte ordninger. Udvalget skal endelig undersøge, hvorvidt og hvordan der i særlige tilfælde af faldende indkomst kan indføres ændrede beskatningsregler.

2. Udvalgets formand, der udnævnes af finansministeren, skal være uafhængig af myndigheder, institutioner, virksomheder og organisationer, hvis interesser berøres af udvalgets arbejde. Udvalget skal i øvrigt bestå af 13 af finansministeren udnævnte medlemmer, repræsenterende følgende institutioner og organisationer, der hver udpeger et medlem: finansministeriet, indenrigsministeriet, LO (De samvirkende Fagforbund), Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer, Fællesrepræsentationen for danske Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Butikshandelens Fællesråd, Erhvervenes Fællesudvalg om Skattespørgsmål, De danske Bankers Fællesrepræsentation, Danmarks Sparekasseforening, De samvirkende danske Landboforeninger og De samvirkende danske Husmandsforeninger (1 medlem i fællesskab), Amtsrådsforeningen i Danmark, De samvirkende Sognerådsforeninger i Danmark, Den danske Købstadforening og Foreningen Bymæssige Kommuner (1 medlem i fællesskab) samt Københavns kommune og Frederiksberg kommune (1 medlem i fællesskab).

Udvalget kan tilkalde særligt sagkyndige i det omfang, det skønnes fornødent.

3. De nærmere bestemmelser for udvalgets arbejde fastsættes af finansministeren, der afgiver den fornødne sekretariatshjælp. Formanden antager i øvrigt den fornødne medhjælp.

4. Udvalgets medlemmer og sekretærer samt de tilkaldte sagkyndige og den til udvalget knyttede medhjælp er forpligtet til over for alle uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

5. De med udvalgets virksomhed forbundne udgifter bevilges på de årlige finanslove.

Det af forslagsstillerne med Ninn-Hansen (KF) som ordfører fremsatte forslag til folketingsbeslutning havde oprindelig en noget anden affattelse end den, der blev resultatet af folketingets behandling af sagen.

Ved fremsættelsen drejede forslaget sig således ikke om et udvalg, men om en kommission, hvad der dog betyder mindre end de — iøvrigt heller ikke vidtgående — ændringer, som man foretog i punkt 1, der oprindelig havde følgende affattelse:

„Kommissionen skal undersøge en skatteopkrævningsordning, hvorefter der gives adgang til betaling af skat af løbende indkomst for de skatteydere, der fremsætter ønske herom. Det skal være kommissionens opgave at udarbejde forslag til fornødne ændringer af lovgivningen med det formål at praktisere en sådan ordning. Kommissionen skal ligeledes have til opgave at undersøge mulighederne for, i hvilket omfang de private pengeinstistutter vil kunne påtage sig øgede forvaltningsopgaver, derunder skatteindbetaling for befolkningen."

Yderligere foretog man i punkt 2 forskellige ændringer i reglerne angående udvalgets sammensætning, ligesom punkt 3 undergik en ændring af redaktionel karakter.

Som begrundelse for forslaget udtalte ordføreren for forslagsstillerne ved fremsættelsen bl. a.:

„Det er det konservative folkepartis opfattelse, at en saglig behandling af hele problemet omkring kildeskatten er tiltrængt. Dette fremgår bl. a. af det forslag om tvungen kildeskat, der er fremsat af finansministeren, et forslag, der efter vor opfattelse indeholder betydelige mangler og er særdeles ubestemt med hensyn til de administrative virkninger. Forslagsstillerne er ikke af den opfattelse, at der skal gennemføres en lov om kildeskat, der påtvinger skatteyderne en betaling af skatten straks ved indtjeningen. Der vil fortsat hos det store antal af lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende være en betydelig interesse for opretholdelse af den nuværende frie stilling med adgang til at betale skatten på et tidspunkt, der ligger senere end indtjeningstidspunktet.

Forslagsstillerne har derimod et ønske om, at der nu foretages en tilbundsgående undersøgelse af, hvordan der kan etableres en frivillig ordning, der giver de skatteydere, der har interesse derfor, ret til at betale skatten, samtidig med at de oppebærer indtægten. Vi mener, at en sådan frivillig ordning vil kunne gennemføres til fordel for nogle skatteydere, samtidig med at man undgår de betydelige ulemper både for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der vil være en følge af en tvungen ordning.

Det er vort indtryk, at nogle lønmodtagere kan være interesseret i en adgang til at betale skatten på et tidligere tidspunkt, end det nu er tilfældet. Hvis adgangen hertil gennemføres, vil det kunne få betydning for de familier, hvor begge ægtefæller har udeerhverv, idet sådanne familier vil kunne overgå til skatteløbende indkomster, hvis hustruen ønsker at holde op med at arbejde ude og familieindkomsten dermed går ned. Også i andre tilfælde, hvor der kan forventes nedgang af indtægter, f. eks. for dem, der går over på pension, vil en omlægning af skattebetalingen kunne finde sted. For familier, hvor forsørgeren bliver ramt af sygdom eller arbejdsløshed, kan skattebyrden også formindskes, hvis skatten kommer til at påhvile den fremtidige indkomst.

Danske banker har i de senere år sammen med interessekontorerne påtaget sig forvaltningsopgaver, der også vedrører skattebetalingen. Det er det konservative folkepartis opfattelse, at det vil være ønskværdigt, at forbindelsen mellem befolkningen og de private pengeinstitutter bliver nærmere. En sådan forbindelse kan forhåbentlig tilskynde til den øgede opsparing, hele samfundet er interesseret i, og pengeinstitutterne vil også kunne yde mange en værdifuld hjælp ved administrationen af de pågældendes indtægter og udgifter. Pengeinstitutterne vil ikke alene kunne sørge for indbetalingen af skatterne, men vil også kunne give skatteyderne gode råd med hensyn til beregningen af skatten, således at skatteyderen gennem forudbetalingen kan sikre sig mod ubehagelige overraskelser på grund af stigende indtægter. Vi ønsker den nuværende adgang til forudbetaling af skat udvidet."

Finansministeren gav ved 1. behandling udtryk for villighed til en belysning af de rejste spørgsmål, men han mente, at det var „svært at se, hvordan en sådan valgfri skatteordning nærmere skal udformes. Det kan næppe være tanken, at de skatteydere, der vælger at gå over til nyordningen, skal slippe for den skat, de ellers skulle have betalt efter den gældende ordning. Tanken er vel snarere den, at skatteyderen ved at vælge den nye ordning skal have øget adgang til forudbetaling af skat. Men efter de gældende regler kan man som bekendt kun forudbetale skat, der allerede er pålignet. Hvis denne begrænsning ophæves, skulle skatteyderne altså med bistand fra pengeinstitutterne finde frem til en skat, der svarede til den løbende indtægt. Det kan imidlertid blive svært nok. En sådan opgørelse forudsætter bl. a. kendskab til, hvilke af skattelovgivningens mange fradrag skatteyderen er berettiget til. Det må også tages i betragtning, at forudbetaling i ét år nedbringer skattefradraget i et eller flere følgende år. Pengeinstitutterne må derfor tage hensyn til, hvordan skatteyderens indkomst og beskatningsforhold vil udvikle sig i de følgende år. Da man hverken kender indtægterne eller beskatningsreglerne i fremtiden, kan der let opstå overraskelser, og de kan blive særdeles ubehagelige for den enkelte skatteyder på grund af den høje marginalskat, vi har som følge af skattefradragsreglen. Under alle omstændigheder tror jeg ikke, en sådan ordning vil blive særlig enkel. Den vil snarere gøre vor i forvejen ikke særlig overskuelige skatteordning en tak mere indviklet."

Også fra anden side stillede man sig — uanset hvad der eventuelt kunne komme ud af sagen — velvillig til at se på forslaget i et udvalg. Efter forhandlingens slutning blev et sådant da også nedsat med det resultat, at hele udvalget indstillede forslaget til vedtagelse med de ovenomtalte ændringer.

Ved 2. (sidste) behandling vedtoges forslaget til folketingsbeslutning i den ændrede affattelse med 97 stemmer mod 1 (Niels Westerby), idet Poul Dam og endnu et medlem afholdt sig fra at stemme.