Ved folketingsbeslutningen godkendes statsregnskabet for 1963-64.

I folketingsudvalgets enstemmige betænkning, der var ledsaget af 7 bilag, udtales:

„Udvalget har holdt 5 møder og har fortsat den i folketingsåret 1964-65 påbegyndte gennemgang af hovedbetænkning og tillægsbetænkning over statsregnskabet for finansåret 1963-64. Udvalget har fra forskellige ministerier modtaget besvarelser af en række spørgsmål om sager, som er ønsket nærmere belyst. En del af besvarelserne er optrykt som bilag til nærværende betænkning.

Der er således optrykt svar fra udenrigsministeren (bilag 1), undervisningsministeren (bilag 2 og 5), ministeren for Grønland (bilag 3), socialministeren (bilag 4) og finansministeren (bilag 7).

Udvalget har bemærket, at der stadig forekommer uoverensstemmelser mellem givne bevillinger og forbruget på vedkommende konti, hyppigst i form af merforbrug eller forbrug, uden at bevilling foreligger.

Udvalget ønsker i denne forbindelse at tilkendegive, at de bevilgede beløb er udtryk for, hvad bevillingsmyndighederne forudser anvendt til de pågældende formål, og at styrelserne derfor ikke uden videre er berettiget til at se bort herfra.

Udvalget skal derfor henstille, at det gennem finansministeriet fortsat tilkendegives styrelserne, at der bør tilstræbes en så nøjagtig og realistisk budgetlægning som muligt, herunder også at bevillinger kun bør søges, når der må formodes at foreligge et reelt konkret behov for det pågældende område, samt at der ikke må afholdes udgifter, hvortil der ikke haves den fornødne bevillingsmæssige hjemmel, ligesom det i øvrigt bør indskærpes, at der bør udvises omhu ved konteringerne.

Udvalget har bemærket, at der nu under økonomiministeriet er oprettet det bebudede administrationsråd, hvis forretningsområde omfatter udformningen af generelle retningslinjer samt konkret bistand og rådgivning vedrørende statsadministrationens opbygning, virksomhed og personalepolitiske spørgsmål med henblik på opnåelse af en hensigtsmæssig, effektiv og økonomisk forretningsgang i statsadministrationen. Udvalget imødeser resultaterne af rådets arbejde og håber, at der også herigennem vil blive skabt større muligheder for en bedre budgetlægning og regnskabsføring inden for statsadministrationen.

Udvalget har været opmærksom på det i hovedbetænkningen, side XVI, rejste spørgsmål om tilvejebringelse af en regnskabsføring og regnskabsaflæggelse for bevillingerne til teknisk samarbejde med udviklingslandene, der tilgodeser rimelige krav til oversigt over og fuld revisionsmæssig kontrol med de enkelte aktiviteter inden for dette nye og omfattende forvaltningsområde. Af modtagrie oplysninger fra udenrigsministeren, jfr. bilag 1, fremgår, at der efter aftale med 1. revisionsdepartement med virkning for finansåret 1964-65 er indført en forsøgsvis ordning. Denne er fra den 1. oktober 1965 blevet yderligere udbygget på visse punkter, hvorefter der nu — ifølge modtagen meddelelse fra statsrevisorerne — er enighed mellem 1. revisionsdepartement og udenrigsministeriet om den fremgangsmåde, der bør følges ved aflæggelsen og revisionen af disse regnskaber.

Udvalget har taget dette til efterretning, men vil i øvrigt med hensyn til udgifterne i forbindelse med det tekniske samarbejde med udviklingslandene fortsat have opmærksomheden henvendt på dette omfattende og nye forvaltningsområde.

Med hensyn til det i tillægsbetænkningen, side 128, til § 27. Statens anlægsudgifter, om udbydelsesformerne for statslige byggearbejder anførte er udvalget enigt med statsrevisorerne i, at der ved sådanne byggearbejder som hovedregel bør anvendes offentlig licitation, og at afvigelser herfra kun bør finde sted, hvor særlige forhold i det konkrete tilfælde måtte gøre sig gældende, jfr. herved de i bilag 2 optrykte skrivelser fra undervisningsministeriet og 4. revisionsdepartement.

I den af 4. revisionsdepartement i tillægsbetænkningen, side 135-141, givne redegørelse vedrørende byggeriet i forbindelse med udflytningen af Danmarks tekniske højskole og Danmarks ingeniørakademi til Lundtofte er fremhævet, at Lundtoftebyggeriets planlægningsudvalg og byggeudvalg har anfægtet revisionsdepartementets adkomst til at kritisere byggeforvaltningens dispositioner. Statsrevisorerne har i denne forbindelse bemærket, at forudsætningen for statsregnskabslovens § 10 må være, at revisionsdepartementerne altid kan kræve oplysninger vedrørende sådanne dispositioner, der indebærer økonomiske konsekvenser, jfr. statsregnskabslovens § 12, og et flertal (udvalget med undtagelse af Poul Dam) skal i tilslutning hertil udtale, at man kan tiltræde statsrevisorernes bemærkninger, idet man henviser til den af finansministeren i skrivelse af 3. februar 1966 afgivne udtalelse om spørgsmålet, der er optrykt som bilag 7 til nærværende betænkning.

Et mindretal (Poul Dam) kan ikke tilslutte sig flertallets opfattelse og skal som sin indstilling til spørgsmålet henvise til de synspunkter, mindretallet har gjort gældende i en skrivelse af 17. november 1965 fra udvalget til finansministeren (optrykt som bilag 6).

Udvalget ønsker dernæst at fremhæve det af statsrevisorerne i tillægsbetænkningen, side 161, rejste spørgsmål om Datacentralens overgang til ren statsdrift og samarbejde under en fælles ledelse med statens hulkortcentral. Udvalget finder det ligesom statsrevisorerne af betydning, at folketinget har opmærksomheden henledt på dette spørgsmål.

I forbindelse med det i betænkningen vedrørende den af statsrevisorerne afgivne betækning over statsregnskabet for finansåret 1962-63 rejste spørgsmål om mangler og overskud i opsendte laster til Grønland har udvalget fra ministeren for Grønland modtaget den som bilag 3 optrykte redegørelse af 3. november 1965 med bilag. Af redegørelsen fremgår, at spørgsmålet har været forelagt kammeradvokaten, som i sagens anledning har udtalt, at han ikke ser rettere, end at den kongelige grønlandske handel — forholdene taget i betragtning — lader foretage alle rimelige foranstaltninger til sikring mod, at gods afskibes i beskadiget stand eller med manko, og til sikring mod tyveri efter godsets modtagelse af Handelen. Udvalget har taget den afgivne redegørelse til efterretning.

I udvalgets betænkning af 4. marts 1964 vedrørende statsregnskabet for finansåret 1961-62 fremhævedes forskellige forhold, hvis videre udvikling udvalget ville følge med opmærksomhed.

Et af disse forhold vedrørte åndssvageforsorgens revisionsmæssige forhold. Udvalget har nu fra socialministeren modtaget den som bilag 4 optrykte skrivelse af 6. november 1964, hvoraf fremgår, at revisionen af statens åndssvageforsorgs regnskab fra 1. april 1965 er overgået til revisionsdepartementet og fra dette tidspunkt udføres i overensstemmelse med de for statens styrelser gældende regler.

Et andet af de forhold, der blev berørt i den ovennævnte betænkning, var spørgsmålet vedrørende revisionsomfanget over for institutioner, der er selvejende, og som modtager tilskud af statslige midler. Efter at det af undervisningsministeriet den 21. juni 1962 nedsatte udvalg har afgivet betænkning vedrørende spørgsmålet, har undervisningsministeren, jfr. bilag 5, meddelt, at ministeriet har besluttet at følge de af udvalget fremsatte forslag til en mere rationelt virkende tilskudsforvaltning. I overensstemmelse med udvalgets flertal agter ministeriet, for så vidt angår spørgsmålet om indsendelse af et årsregnskab, kun at fremsætte krav herom i tilfælde, hvor tilskuddet til den pågældende institution påvirkes af driftsudgiften eller driftsresultatet. "

Ved sagens 1. behandling i folketinget fremsattes udtalelser af Dupont (S), Poul Dam (SF) og finansministeren.

Ved 2. (sidste) behandling vedtoges forslaget til folketingsbeslutning uden yderligere forhandling enstemmigt.