Efter at Carl Petersen (S) som ordfører for forespørgerne i få ord havde begrundet forespørgslen, gav udenrigsministeren tinget en redegørelse for, hvordan den markedspolitiske situation havde udviklet sig, siden tinget i januar havde en debat om udenrigspolitiske spørgsmål. Der var i den efterfølgende tid indtruffet tre begivenheder af større betydning:

„General de Gaulle har udløst en krise inden for NATO ved sin beslutning om at trække Frankrig ud af den integrerede forsvarsorganisation under Atlantpagten. Premierminister Wilson har vundet en overbevisende valgsejr i England, og arbejderpartiet er hermed sikret regeringsmagten i en fuld 5 års periode. De seks nåede, efter at de i februar havde genoptaget arbejdet, den 10.-11. maj til enighed om et forlig, omfattende finansieringen af den fælles landbrugspolitik samt tidsplanen for den endelige gennemførelse af den industrielle toldunion og det fælles marked for landbrugsvarer."

Under de ændrede forhold var den britiske regerings holdning til spørgsmålet om britisk medlemskab af EEC undergået en meget betydelig positiv udvikling, og man havde kunnet spore en venligere tone i den senere tids franske udtalelser om forholdet til Storbritannien, hvilket måske kunne tydes derhen, at Frankrig er indstillet på, at situationen omkring britisk medlemskab langsomt udvikler sig i positiv retning. Det var fortsat Danmarks vitale interesse, „at der hurtigst muligt opnås en bred løsning på de europæiske markeds- problemer, og det er derfor af den største betydning for os, at britisk medlemskab, som er nøglen til den brede europæiske løsning, snarest muligt bliver en realitet. Danmark må i den nuværende situation ligesom Storbritannien foretage sonderinger inden for EEC såvel hos de seks medlemslandes regeringer som hos fællesmarkedskommissionen i Bruxelles. Danmarks forhandlinger med EEC vil, ligesom tilfældet var i 1962-63, utvivlsomt vise sig at være mindre vanskelige end Storbritanniens, fordi Danmark ikke har de samme problemer som England i forhold til fællesmarkedet. Derimod har Danmark en ganske speciel interesse i, hvordan visse spørgsmål i forbindelse med britisk medlemskab løses; det drejer sig om problemer i forbindelse med tilpasningen af den britiske landbrugspolitik til fællesmarkedet set i forbindelse med importvilkårene for landbrugsvarer i Storbritannien i tilpasningsperioden. Danmark må som følge af sin store interesse i disse spørgsmål holde nær kontakt med både Storbritannien og de seks og gøre de danske synspunkter herom gældende i meningsudvekslingen mellem England og fællesmarkeds- landene; man er dog endnu ikke nået så langt i de britiske sonderinger over for de seks, at en egentlig meningsudveksling om præcise spørgsmål som det her nævnte er begyndt."

Hvad den såkaldte Kennedyrunde angår, havde man fortsat lov at håbe på et positivt resultat, „omend det vil blive mindre vidtgående, end man oprindelig regnede med; især på landbrugsområdet vil det være klogt ikke at gøre sig for store forventninger. I betragtning af den betydelige interesse, Danmark har i positive resultater inden for landbrugssektoren, synes der grund til, at Danmark tager konkrete skridt for at tilskynde de øvrige deltagerlande til en konstruktiv indsats i forhandlingernes sidste og afgørende fase. Danmark bør derfor snarest muligt afgive tilbud for samtlige landbrugsvarer i Genève.

Kennedyrunden er for de europæiske lande den konkrete manifestation på det økonomisk-politiske område af et centralt problem i tiden fremover: forholdet mellem USA og Europa. På det sikkerhedspolitiske område udgør NATOs øjeblikkelige krise den tilsvarende konkrete manifestation. Lykkes det i løbet af et års tid at nå holdbare løsninger på disse felter, er det sandsynligt, at det næste store problem, som vil komme til behandling, bliver ordningen af Europas egne anliggender, hvilket i første række vil sige Storbritanniens og andre europæiske landes indtræden i Det europæiske økonomiske Fællesskab."

I den efterfølgende forhandling, som foregik senere på dagen, deltog foruden de nævnte følgende medlemmer: Per Federspiel (V), Poul Møller (KF), Baunsgaard (RV), Aksel Larsen (SF), Rimstad (Uafh), Niels Westerby (LC), Anders Andersen (V), Guldberg (V) og Bøgholm (KF), ligesom også statsministeren havde ordet.