Reglerne om fradrag i den skattepligtige indkomst for indskud på kapitalbindingskonti har hidtil været indeholdt i afsnit II i lov om beskatningen af renteforsikringer (lovbekendtgørelse nr. 263 af 23. juni 1965), der sidst ændredes ved lov nr. 226 af 4. juni 1965 (årbog 1964-65, side 78).

Ved den her omhandlede lov udskilles kapitalbindingsreglerne i renteforsikringsloven til en særlig lov om indskud på kapitalbindingskonti.

Samtidig foretoges forskellige tekniske ændringer, som på baggrund af erfaringerne ved gennemførelsen af kapitalbindingsordningen i obligationer måtte anses for ønskelige, idet de gældende regler havde vist sig for stive. Dette skyldes, at stykstørrelsen af obligationerne gør det vanskeligt at udnytte maksimumsbeløbet 2.500 kr. fuldt ud. Efter de hidtil gældende regler måtte hver skatteyder kun have én konto — ægtefæller dog hver sin —, og indskudsværdien, der beregnes efter kursen pr. 31. december, måtte ikke overstige 2.500 kr. For at afbøde disse vanskeligheder tillades det fremtidig indskyderne at have hver to konti, nemlig én i et pengeinstitut og én i et låneinstitut. Samtidig slettes de hidtidige minimumsgrænser for første indskud i indskudsåret.

Endvidere tillades det ved indskud i obligationer, at indskudsværdien kan overstige beløbsgrænsen 2.500 kr. i det omfang, størrelsen af de indskudte obligationer nødvendiggør dette for at bringe indskudsværdien op på mindst 2.500 kr.

I sammenhæng hermed ændres den hidtil gældende regel, hvorefter beløb, som hæves på en kontohavers kapitalbindingskonto i bindingsperioden, medregnes til hans skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori udtrækket har fundet sted, uanset om han har opnået fradrag i sin skattepligtige indkomst for indskuddet. Det bestemmes nu, at det beløb, der ved udtræk i bindingsperioden skal medregnes til kontohaverens skattepligtige indkomst, ikke kan overstige 2.500 kr., selv om kontoen overstiger dette beløb. Endvidere indføres der en særlig adgang for indskydere, der indgår ægteskab mellem indskudsårets udløb og skatteårets begyndelse, til uden indkomstbeskatning at udtrække den del af deres samlede indskud, som overstiger 2.500 kr.

Loven har virkning fra og med skatteåret 1967-68.

Foruden de foran refererede ændringer indeholdt det af finansministeren fremsatte lovforslag en række bestemmelser, hvorved der åbnedes adgang til at etablere kapitalbindingskonti ved indskud i investeringsforeninger, hvad enten disse var certifikatudstedende, d. v. s. udsteder omsættelige beviser for indehaverens andel i foreningens aktiver, eller kontoførende, d. v. s. hvert medlem har en konto i foreningen, udvisende hans indskud samt en årlig „regulering for formuevariation". Disse bestemmelser udgik imidlertid under lovforslaget behandling, jfr. nedenfor.

Ved 1. behandling fik lovforslaget tilslutning af de forskellige partiers ordførere undtagen Aksel Larsen (SF), der ikke kunne forstå, at finansministeren kunne foreslå en udvidelse af mulighederne for favorisering af visse skatteydere ved hjælp af kapitalbinding og lignende ordninger, da disse ordninger ikke kunne opretholdes efter en skattereform. Flere af de andre ordførere — Holger Eriksen (S), Baunsgaard (RV), Johan Asmussen (Uafh) og Niels Westerby (LC) gav deres tilslutning i den form, at de fandt lovforslaget rimeligt, hvis reglerne om kapitalbinding skulle opretholdes.

Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, i hvis betænkning der af finansministeren med tilslutning af et flertal (socialdemokratiets, det radikale venstres og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) stilledes en række ændringsforslag, som tilsigtede at lade de bestemmelser, hvorefter investeringsforeninger får adgang til at modtage indskud på kapitalbindingskonti, udgå af lovforslaget. Ændringsforslagene motiveredes således:

„Det er hensigten til efteråret at tage hele spørgsmålet om opsparingsfradragene og en række andre fradragsbestemmelser op til revision. Under hensyn hertil har man fundet det mindre rimeligt nu at foretage større ændringer i de bestående regler."

Et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) kunne ikke tiltræde de stillede ændringsforslag, men indstillede lovforslaget til vedtagelse i den skikkelse, hvori det var fremsat af finansministeren.

Ved 2. behandling vedtoges ændringsforslagene med 80 stemmer (S, RV og SF) imod 53 (V, KF, Uafh og LC).

Lovforslaget henvistes på ny til udvalgsbehandling. I tillægsbetænkningen udtaltes:

„Med henvisning til finansministerens bemærkninger ved andenbehandlingen er udvalget enigt i, at investeringsforeninger medtages under kapitalbindingsordninger i den form, der måtte blive gældende for disse i fremtiden."

Udvalget indstillede herefter lovforslaget til vedtagelse uændret.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 151 stemmer. 3 medlemmer af socialistisk folkeparti (Gunhild Due, Poul Dam og Sigsgaard) undlod at stemme.