Lovforslaget var — bortset fra ikrafttrædelsesbestemmelsen — enslydende med et af medlemmer af socialistisk folkeparti i 1963-64 fremsat lovforslag (årbog 1963-64, side 474). Forslaget tilsigtede at afskaffe skattefradragsreglen med virkning fra skatteåret 1967-68. Det omhandlede alene de herfor nødvendige ændringer i ligningsloven, nemlig ophævelsen af hovedbestemmelsen om fradrag af skatter i lovens § 14 og af reglen om beregning af et kunstigt skattefradrag for tilflyttere i lovens § 2.

I bemærkningerne til lovforslaget anførtes, at reformen ville nødvendiggøre ændringer i en lang række love, først og fremmest en ændret udformning af udskrivningslovens skalaer. I bemærkningerne var i øvrigt bibeholdt de skalaberegninger og eksempler, der ledsagede lovforslaget ved dets tidligere fremsættelse.

Ved 1. behandling erkendte finansministeren, at skattefradragsreglen havde en række uheldige virkninger, hvilket vel også erkendtes af de fleste af dens tilhængere. Striden havde hidtil stået om, hvorvidt man simpelt hen skulle afskaffe skattefradragsreglen, eller om man skulle prøve at finde andre midler til at afbøde ulemperne. Ministeren henviste her til det af ham fremsatte lovforslag om kildeskat, hvorved skattefradragsreglen var bevaret, men som samtidig var udformet således, at en række af ulemperne blev afbødet.

Peter Nielsen (S) erklærede, at der ingen politisk mulighed var for nu at afskaffe skattefradragsreglen, og henviste ligesom finansministeren til lovforslaget om kildeskat. Foged (V) afviste at medvirke til lovforslagets gennemførelse. Haunstrup Clemmensen (KF) erklærede, at så længe man ikke på anden og bedre måde — bedst i en grundlovsbestemmelse — sikrede den enkelte borger en overgrænse for skatteudskrivningen, fandt han det ikke forsvarligt at afskaffe skattefradragsreglen. Baunsgaard (RV) udtalte, at det radikale venstre var villigt til at gå ind i en drøftelse af alle skattereformplanerne, herunder forslaget om ophævelse af skattefradragsreglen, men dette forslag kunne ikke stå alene og end ikke bedømmes alene. Niels Westerby (LC) mente, at de skattetekniske fordele ved skattefradragsreglens afskaffelse var meget store, men den virkede som en garanti mod skatteplyndring og havde endvidere medvirket til, at vi har fået en større forbrugsbeskatning. Hvis regeringen kunne give effektive garantier for et loft over indkomstskatten og eventuelt for, at forbrugsbeskatningen blev fastsat til f. eks. 70 pct. af den samlede beskatning, ville han være tilbøjelig til at gå ind i en saglig forhandling om skattefradragsreglens afskaffelse.

Lovforslaget henvistes til udvalget angående kildeskatteforslaget. Den 1. april henvistes lovforslaget i stedet for til udvalget angående lovforslaget om almindelig omsætningsafgift.

Udvalget afgav ikke betænkning om den foreliggende sag.