Ved loven gennemføres følgende ændringer i lov om sømandsskat, jfr. lovbekendtgørelse nr. 202 af 4. juni 1964:

Det bestemmes, at partredere og interessenter, som ejer anpart i det skib, om bord på hvilket de forretter tjeneste, fremtidig holdes uden for sømandsskatteordningen. Reglen skyldes de administrative vanskeligheder ved i disse tilfælde at opgøre, hvad der er vederlag for selve tjenesten om bord. Ved en ændring under behandlingen i folketinget indsattes en dispensationsbestemmelse, hvorefter finansministeren efter indstilling fra sømandsskattenævnet, når særlige omstændigheder taler derfor, kan bestemme, at sømandsskat dog skal erlægges af de nævnte personer, når deres andel i skibet højst udgør 10 pct. Det faste fradrag, som sømændene får ved sømandsskattens beregning til dækning for udgifter til faglige kontingenter og forsikringer m. v. samt udgifter i forbindelse med arbejdet om bord forhøjes fra 300 til 340 kr. månedlig for forsørgere og fra 240 til 270 kr. månedlig for andre skatteydere under hensyn til de siden 1964 gennemførte ændringer af renteforsikringsloven m. v. og til den stigning, der har været i sømændenes udgifter til faglige sammenslutninger.

Det bestemmes, at sømænd, der er på uddannelseskursus i henhold til reglerne i bemandingsloven, skal kunne forblive under ordningen under uddannelsen. Derved undgås det, at sømandsbeskatningen af den pågældende afbrydes under det forholdsvis kortvarige ophold på kursus.

De foran nævnte ændringer indeholdtes alle i det fremsatte lovforslag. Under behandlingen i folketinget foretoges de nedenfor omtalte ændringer i sømandsskatteloven.

Skalaerne i sømandsskatteloven er også ændret. Med det formål at tilpasse sømandsskatten til de ændringer i den almindelige indkomstbeskatning, der er gennemført med virkning for skatteåret 1966-67 (forhøjede bundgrænser for kommuneskat og folkepensionsbidrag), forhøjes de skattefri bundgrænser i sømandsskatteskalaerne fra 560 kr. til 700 kr. månedlig for familieforsørgere og fra 300 kr. til 350 kr. pr. måned for ikkeforsørgere. Desuden er der foretaget mindre forandringer i skalaernes to første trin, hvorved sømandsskatten på alle indkomsttrin bliver lavere end efter de hidtil gældende skalaer. Disse ændringer har til formål at modvirke, at sømandsskatten i perioder med stigende indtægter skal blive højere end skattebetalingen i land. De foretagne ændringer i skalaerne skønnedes at ville medføre et provenutab for staten af en størrelsesorden på 4 mill. kr.

Endvidere forhøjes forskellige satser af betydning for sømandsbeskatningen, som havde bestået uændret siden den oprindelige sømandsskattelov af 31. marts 1958. Det drejer sig bl. a. om mindstebeløbet for beskatning af indtægter i land (der forhøjes fra 300 til 600 kr.), grænsen for pligten til at indgive selvangivelse (formuegrænsen forhøjes fra 10.000 til 20.000 kr. og indtægtsgrænsen fra 300 til 600 kr.).

Endelig reguleres reglerne om fordeling af sømandsskatten mellem staten og kommunerne, idet den procent, hvormed den kommunale andel af de første 1.000 kr. pr. kvartal beregnes, forhøjes fra 50 til 55, mens satsen på 20 pct. for beløb ud over de 1.000 kr. opretholdes. Herefter vil det beløb, kommunerne modtager, antagelig blive forøget med omkring 2 mill. kr., hvorved kommunerne undgår provenutab som følge af de foretagne skalaændringer.

Lovforslaget modtoges ved 1. behandling med principiel tilslutning fra alle partiers ordførere.

Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, i hvis betænkning der af finansministeren stilledes de foran omtalte ændringsforslag (undtagen om dispensationsreglen vedrørende partredere eller interessenter, som ejer anpart i det skib, de sejler med). Ændringsforslagene, der tiltrådtes af hele udvalget, vedtoges ved lovforslagets 2. behandling.

En fornyet udvalgsbehandling gav anledning til to ændringsforslag vedrørende den lige nævnte dispensationsregel. Ændringsforslagene vedtoges ved 3. behandling, hvorefter lovforslaget vedtoges enstemmigt med 142 stemmer. 1 medlem (Rosing (Grl.)) undlod at stemme.