L 62 Lov om ændring i lov om pension og hjælp til enker m. fl.

(Forhøjelse af grundbeløb m. v.).

Af: Socialminister Kaj Bundvad (S)
Samling: 1965-66
Status: Stadfæstet
Lov nr. 450 af 21-12-1965
Ved loven gennemføres fra 1. april 1966 en forhøjelse af enkepensionens grundbeløb svarende til den forhøjelse af folkepensionens grundbeløb, som er gennemført ved den foran omtalte lov om ændring i lov om folkepension (se ovenfor under nr. 60).

Samtidig gives der (ved en ny § 14 A i enkepensionsloven) socialministeren bemyndigelse til at fastsætte regler, der giver mulighed for at foretage fradrag i enkepension for ydelser, som pensionisten oppebærer i henhold til udenlandsk lovgivning. Tilsvarende bestemmelser indførtes i 1965 i invalide- og folkepensionslovgivningen.

Der henvises i det hele til den nævnte sag om ændring i folkepensionsloven.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt og uændret.
Partiernes ordførere
Niels Mørk (S), Søren Andersen (V), Clara Munck (KF), Chr. Madsen (SF), Grethe Philip (RV), Iver Poulsen (U) og Børge Diderichsen (LC)