L 63 Lov om ændring i lov om omsorg for invalidepensionister og folkepensionister.

(Forhøjelse af beløb til personlige fornødenheder).

Af: Socialminister Kaj Bundvad (S)
Samling: 1965-66
Status: Stadfæstet
Lov nr. 449 af 21-12-1965
Ved loven forhøjes beløbet til personlige fornødenheder til pensionister på alderdomshjem med 9 kr. månedlig.

Forhøjelsen skyldes, dels at det midlertidige og det særlige beløb til personlige fornødenheder på henholdsvis 6 kr. og 2 kr. månedlig, som ydes indtil 1. april 1966, er indregnet i det i omsorgsloven til dette formål fastsatte beløb, dels at en yderligere forhøjelse på 1 kr. månedlig er fundet rimelig.

Lovforslaget fremsattes og behandledes i folketinget sammen med det foran omtalte forslag til lov om ændring i folkepensionsloven m. fl. lovforslag (se ovenfor under nr. 60), hvortil der i det hele henvises.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt og uændret.
Partiernes ordførere
Niels Mørk (S), Søren Andersen (V), Clara Munck (KF), Chr. Madsen (SF), Grethe Philip (RV), Iver Poulsen (U) og Børge Diderichsen (LC)