L 64 Lov om ændring i lov om invalidepension m. v.

(Forhøjelse af ydelser).

Af: Socialminister Kaj Bundvad (S)
Samling: 1965-66
Status: Stadfæstet
Lov nr. 447 af 21-12-1965
Ved loven gennemføres fra 1. april 1966 en forhøjelse af invalidepensionens grundbeløb svarende til den foran omtalte forhøjelse af folkepensionens grundbeløb. Der henvises herom i det hele til foranstående sag om ændring i lov om folkepension (se ovenfor under nr. 60).

I konsekvens heraf forhøjes invalidepensionslovens satser for invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, bistands- og plejetillæg samt invaliditetsydelse, således at det hidtidige forhold mellem disse ydelser og grundbeløbet opretholdes.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling enstemmigt og uændret.
Partiernes ordførere
Niels Mørk (S), Søren Andersen (V), Clara Munck (KF), Chr. Madsen (SF), Grethe Philip (RV), Iver Poulsen (U) og Børge Diderichsen (LC)