Ved loven åbnes der de enkelte anerkendte arbejdsløshedskasser adgang til at træffe bestemmelse om, at den regulering af arbejdsløshedsforsikringens dagpengesatser, børnetillæg og huslejehjælp, som ordinært efter arbejdsløshedsloven skulle ske pr. 1. april 1966, rykkedes frem til 1. februar 1966. Endvidere er det ved loven fastsat, at huslejehjælpen kan udbetales med de regulerede beløb, selv om en del af de dage, der danner grundlag for udbetalingen, har ligget forud for 1. februar 1966.

Ifølge de bemærkninger, der ledsagede lovforslaget ved dets fremsættelse, var begrundelsen for forslaget om fremrykning af de nævnte reguleringer til 1. februar 1966 den, at den tidlige og strenge vinter havde medført, at ledighedsprocenten og dermed ledighedsperiodernes længde var steget, især inden for udendørsfagene, idet navnlig beskæftigelsen inden for bygge- og anlægsvirksomheden var forringet. Vinteren havde tillige bevirket, at den fremrykning af igangsættelsen af offentlige bygge- og anlægsarbejder fra, som oprindeligt besluttet, 1. februar 1966 til medio december 1965 ikke havde kunnet få den af regeringen tilsigtede virkning.

Hertil kom, at arbejdsløshedslovens regulering af arbejdsløshedsforsikringens dagpengesatser måtte siges at ske ret lang tid efter, at den lønændring, der betingede reguleringen, havde fundet sted. Lovforslaget kunne derfor tillige ses som en foreløbig foranstaltning, indtil der på grundlag af arbejdet i det nedsatte udvalg angående arbejdsløshedsforsikringen kunne ske mere principielle ændringer i forsikringssystemet.

Det var i bemærkningerne oplyst, at gennemførelsen af lovforslaget efter en skønsmæssig vurdering af ledigheden i februar og marts måned 1966 ville medføre en merudgift til understøttelser på 8-9 mill. kr., hvoraf arbejdsløshedskasserne ville få refunderet knap 4 mill. kr. af det offentlige.

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med et af Chr. Madsen (SF) m. fl. fremsat forslag til lov om ændringer i lov om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring m. v. (se nedenfor side 500) og fik af samtlige ordførere en meget velvillig modtagelse.

Lovforslaget havde ved fremsættelsen en lidt anden formulering end ved dets færdigbehandling, idet det oprindeligt var foreslået, at også brændselshjælpen skulle kunne udbetales med de regulerede beløb.

Det udvalg, hvortil lovforslaget blev henvist, stillede imidlertid ændringsforslag om, at muligheden for en fremrykning af reguleringstidspunktet for brændselshjælpens vedkommende udgik af lovforslaget. Ifølge udvalgets betænkning var ændringsforslaget begrundet i, at en opretholdelse af lovforslagets bestemmelse ville medføre en urimelig forskelsbehandling af arbejdsløshedskassernes medlemmer, idet størrelsen af brændselshjælpen ville komme til at afhænge af det tidspunkt, da et medlem opnåede det for hjælpen nødvendige antal ledige dage.

Herudover gav udvalget i sin betænkning udtryk for det ønskelige i, at arbejdet i det af regeringen nedsatte udvalg til behandling af en række principielle spørgsmål vedrørende arbejdsløshedsforsikringen blev fremskyndet mest muligt.

Et mindretal i udvalget (Chr. Madsen) stillede yderligere ændringsforslag om, at der til arbejdsløse, som i perioden fra 1. oktober 1965 til 1. april 1966 havde mindst 90 afkontrollerede dage, skulle kunne ydes en uges ekstraordinær understøttelse såvel til forsørgere (med børnetillæg) som ikke-forsørgere.

Efter at de af udvalget stillede ændringsforslag var vedtaget og mindretallets ændringsforslag forkastet ved 2. behandling, vedtoges det således ændrede lovforslag enstemmigt ved 3. behandling med 114 stemmer.