Loven går i sine hovedtræk ud på følgende:
Der indføres regler om muligheden for offentlige tilskud til anlæg og drift dels af ungdomsklubber for unge mellem 14 og 19 år, dels af seniorklubber for unge mellem 19 og 25 år. De omtalte seniorklubber, om hvilke der ikke findes bestemmelser i det øvrige Danmark, har vist sig nødvendige bl. a. på grund af, at der er langt færre muligheder for god fritidsbeskæftigelse i Grønland end i det øvrige Danmark. Udgifterne til anlæg af disse klubber afholdes helt af staten, mens udgifterne til klubbernes drift for 30 pct.s vedkommende kan afholdes af statskassen, og Grønlands landsråd afholder 55 pct. af disse udgifter, mens restudgiften afholdes af private. Ved udarbejdelsen af lovforslaget har man måttet erkende, at et eventuelt tilskud fra Grønlands landsråd til anlæg af klubberne under hensyn til den grønlandske landskasses begrænsede midler kun ville blive af ringe størrelsesorden, og det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt, at staten afholder samtlige anlægsudgifter, mens Grønlands landsråd til gengæld vil komme til at afholde en forholdsvis større andel af klubbernes driftsudgifter, end tilfældet er for kommunernes vedkommende i henhold til ungdomsskoleloven for det øvrige Danmark. Loven vil imidlertid ikke på dette punkt medføre lovbundne udgifter.
Der indføres endvidere regler om offentlige tilskud til anlæg og drift af andet børne- og ungdomsarbejde end klubarbejdet. Man har haft for øje, at løsningen af ungdomsklubproblemet ikke vil dække hele behovet for fritidsbeskæftigelse for den grønlandske ungdom. Der er derfor lagt vægt på også at støtte ungdommens initiativ til at stifte foreninger, hvor der kan dyrkes sunde interesser, og hvor de unge mennesker kan lære at samarbejde om at løse fælles opgaver.
Der ydes således tilskud til dækning af børne- og ungdomsforeningers udgifter til lokaler i overensstemmelse med de tilsvarende regler i den danske ungdomsskolelov; dog ydes der herudover tilskud til udgifterne til udendørsanlæg under hensyn til, at der i Grønland er et meget stort behov for sådanne anlæg, da disse ikke i almindelighed er tilknyttet skolerne.
Endvidere ydes der tilskud til kursus for ledere og ungdomsarbejdere, afholdt af børne- og ungdomsorganisationer, i overensstemmelse med reglerne i den danske ungdomsskolelov, dog således at rejseudgifterne i forbindelse med sådanne kursus afholdes fuldt ud af staten. Dette har man fundet rimeligt på baggrund af de store afstande i Grønland og de dermed forbundne større rejseudgifter. De her omtalte udgifter i loven fremtræder som lovbundne udgifter.
Der indføres endelig regler om tilskud til lønning af ungdomsvejledere og konsulenter samt om tilskud til etablering af lokaler og idrætsanlæg til samlingssted for børne- og ungdomsarbejdet. Disse regler svarer stort set til reglerne i den danske lov om ungdomsskoler og aftenskoler m. v. Tilskuddene fremtræder ikke som lovbundne udgifter for staten.
Som begrundelse for den foreslåede ordning anførte ministeren for Grønland ved fremsættelsen af lovforslaget bl. a.:
„Ungdomsklubarbejdet i Grønland tog sin begyndelse i 1962, og der er indtil nu oprettet i alt 14 ungdomsklubber i Grønland. Midlerne til disse klubbers oprettelse er stillet til rådighed af Grønlands landsråd. De ungdomsklubber, der forefindes i Grønland i dag, er imidlertid ofte etableret i lånte lokaler, der er af temmelig ringe standard, og på grund af den almindelige lokalemangel i Grønland volder det stadig større vanskeligheder overhovedet at skaffe lokaler, der blot er nogenlunde egnede til ungdomsklubber. Disse forhold er særdeles uheldige, på baggrund af, at der hos de unge i Grønland kan konstateres en stadig stigende interesse og et stadigt stigende behov for ungdomsklubarbejdet.
Som det fremgår af de bemærkninger, der er knyttet til lovforslaget, vil behovet for ungdomsklubber, der allerede nu langtfra er dækket, i de kommende 10 år blive overordentlig meget større, medmindre der i den kommende tid gøres en ekstraordinær indsats. Det kan således oplyses, at antallet af unge i alderen 14-19 år i 5 års perioden fra 1960-65 er steget med ca. 500 fra ca. 3.700 til ca. 4.200 unge. I tiden 1965-70 kan man forvente, at antallet af unge i alderen 14-19 år stiger med 1.400 fra ca. 4.200 til ca. 5.600, og man kan endelig forvente, at antallet af unge i tiden 1970-75 vil stige med ca. 1.500 fra 5.600 til 7.100 unge mellem 14 og 19 år.
Jeg mener, at man må anse det for særdeles uheldigt, at der i Grønland, hvor mulighederne for god beskæftigelse i fritiden for unge mennesker ikke findes i nær samme omfang som i det øvrige Danmark, findes et så voldsomt stigende udækket behov for ungdomsklubarbejde. De grønlandske boligforhold er meget ofte så trange, at de unge simpelt hen tvinges bort fra hjemmene i deres fritid. Hertil kommer, at det alvorlige ungdomsproblem i Grønland bl. a. har givet sig udslag i en stærk stigning i antallet af barnefødsler uden for ægteskab blandt de helt unge, en stigning i antallet af tilfælde af kønssygdomme og endelig i en stigning i ungdomskriminaliteten. Myndighederne såvel i Grønland som i Danmark har længe været opmærksom på disse alvorlige problemer, og vi mener, at tiden nu må være inde til, at der skabes en lovgivning på dette område, således at der åbnes mulighed for at yde en effektiv støtte til såvel ungdomsklubarbejde som andet børne- og ungdomsarbejde i Grønland.
Det kan i denne forbindelse nævnes, at Grønlandsudvalget af 1960 i sin investeringsplan for perioden 1965-75 har planlagt at opføre ca. 1 ungdomsklub om året med plads til 100 medlemmer til en udgift af ca. 900.000 kr. pr. klub.
I det øvrige Danmark findes der som bekendt bestemmelser om ungdomsklubber dels i lov nr. 234 af 10. juni 1960 om ungdomsskoler og aftenskoler m. v., dels i lov nr. 170 af 31. maj 1961 om børne- og ungdomsforsorg. Man har under hensyn til, at der ikke skønnes at være behov for flere forskellige slags klubber for ungdommen i Grønland, samt under hensyn til, at ldubberne bedst vil kunne administreres af skolevæsenet, ved udarbejdelsen af nærværende lovforslag lagt vægt på at søge gennemført en ordning, der ligger så nær som muligt de regler, som findes om ungdomsklubber i lov nr. 234 af 10. juni 1960 om ungdomsskoler og aftenskoler m. v. Som det er nævnt i de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, har man ikke fundet det hensigtsmæssigt at optage samtlige bestemmelser i den danske lov om ungdomsskoler og aftenskoler m. v. i nærværende lovforslag."
Ved 1. behandling modtoges lovforslaget med velvilje fra de forskellige partiers ordførere, ligesom det varmt anbefaledes af det grønlandske medlem Rosing.
Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, der indstillede det til vedtagelse med et af ministeren stillet ændringsforslag, hvorefter loven underkastes revision senest i folketingsåret 1969-70.
Udvalget gav i betænkningen udtryk for det ønskelige i, at bygninger og lokaler, der stilles til rådighed for ungdoms- og seniorklubber — i det omfang arbejdet i klubberne gør det praktisk muligt — finder anvendelse for passende foranstaltninger ud over de i lovforslaget nævnte.
Efter 2. behandling henvistes lovforslaget på ny til udvalgsbehandling. I udvalgets tillægsbetænkning stillede ministeren et ændringsforslag, hvorved der åbnedes mulighed for, at landsrådets tilskud til dækning af børne- og ungdomsforeningers udgifter til lokaler og udendørsanlæg, der ejes af foreningen eller lejes hos andre, kan ydes med mindre end 75 pct.
Udvalget indstillede herefter lovforslaget til vedtagelse med den af ministeren foreslåede ændring, idet dog venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget ønskede at fremhæve, at man kun af hensyn til de særlige forhold i Grønland kunne medvirke til at gennemføre de i lovforslagets kapitel II omhandlede regler, hvorefter der kan ydes statstilskud til eventuelle politiske ungdomsforeninger.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt.