Lovforslaget var i det hele identisk med det lovforslag, der blev fremsat i folketinget den 10. februar 1965 (årbog 1964-65, side 505), og som ikke blev færdigbehandlet i folketingsåret 1964-65.

I lov nr. 81 af 16. marts 1963 om indseende med priser (årbog 1962-63, side 286) var fastsat, at forslag til revision af loven skulle fremsættes for folketinget inden 1. april 1965, en bestemmelse, der i øvrigt måtte ses i forbindelse med, at lovens § 2, stk. 3, var knyttet til lov nr. 69 af 13. marts 1963 om forlængelse af kollektive overenskomster, hvorved der fastsattes en begrænsning i adgangen til at indregne lønstigninger i priserne.

I overensstemmelse hermed genfremsattes nærværende lovforslag, der i hovedsagen svarede til 1963-loven, men dog på enkelte punkter afveg fra denne. Under lovforslagets behandling i folketinget foretoges dog yderligere ændringer.

Af lovens indhold fremhæves særlig § 3, stk. 2, hvorefter monopoltilsynet kan fastsætte regler om prisangivelse ved annoncering, mærkning og skiltning med henblik på salg af varer, for hvilke købesummen betales i afdrag.

Ved lovforslagets 1. behandling anbefaledes det til gennemførelse af Viola Nørløv (S), Baunsgaard (RV) og Chr. Madsen (SF). Af de ordførere, der havde stemt imod 1963-loven, udtalte Jens Peter Jensen (Sorø amt) (V) bl. a.:

„Ved det forrige lovforslags første behandling i det høje ting den 4. marts fremsatte jeg på mit partis vegne en række kritiske betragtninger, som jeg nu kan henvise til. Men jeg vil føje til, at der under den korte udvalgsbehandling, vi havde af lovforslaget, skete en vis udvikling i tankegangen både hos mit parti og hos andre, herunder hos den højtærede handelsminister. Jeg mener, det nok er værd at fastholde og udbygge denne udvikling, så meget mere som det er mit indtryk, at der i dag er bedre politiske muligheder for at få tilslutning til de tanker om en ny lovgivning, som jeg fremkom med under udvalgsbehandlingen, end der var på det pågældende tidspunkt.

De tanker, som jeg med mit partis tilslutning gav udtryk for, tog deres udgangspunkt i, at der næppe er realpolitisk mulighed for at undgå en lovgivning på dette område. Man måtte derfor bestræbe sig på at få en lovgivning mere hensigtsmæssig for sit formål end den, ministerens lovforslag sigtede på. Jeg vil tilstræbe at ændre denne lovgivning, så den i stedet for at være en knippel til at slå erhvervslivet oven i hovedet med bliver et redskab til fremme af konkurrence og effektivitet i erhvervslivet, en lovgivning og et formål, som erhvervslivet selv vil være interesseret i at medvirke til.

Ud fra dette principielle synspunkt har jeg fremført og vil gøre det nu igen, at sanktionsbestemmelserne bør udgå af denne lovgivning. Disse bestemmelser hører efter vor opfattelse hjemme i monopolloven og bør forvaltes ud fra monopollovens regler; det vil sige, at vi ønsker § 2 i ministerens lovforslag fjernet. Hvad man tilsigter med denne paragraf, er efter vor opfattelse allerede imødekommet ved monopollovens bestemmelser.

Ligesom tidligere vil jeg gøre mig til talsmand for, at undersøgelser, som iværksættes efter loven om indseende med priser, bør foregå på en objektiv, sagligt korrekt og rationel måde. Dette opnås bedst, hvis monopoltilsynet på forhånd drøfter undersøgelsens tilrettelæggelse med de interesserede brancher, og vi mener, at monopoltilsynet skal have pligt til en sådan forhåndsdrøftelse.

Der har været nogen utilfredshed omkring offentliggørelsen af monopoltilsynets redegørelser for foretagne undersøgelser. For at imødekomme en sådan kritik ønsker vi fastlagt i loven, at undersøgte brancher eller enkeltvirksomheder skal have ret til på begæring at få offentliggjort deres kommentarer til monopoltilsynets redegørelse, samtidig med at denne redegørelse offentliggøres. Redegørelse og kommentar bør ses i sammenhæng, og derfor er samtidighed i offentgørelse påkrævet.

Ved første behandling i sidste samling fremsatte jeg nogle velvillige bemærkninger over for den højtærede handelsministers ændringsforslag til § 3, hvor det i stykke 2 foreslås at give monopoltilsynet hjemmel til, ligesom ved skiltning med pris, også ved annoncering at kunne påbyde, at prisangivelsen ved salg af varer på afbetaling skal omfatte såvel kontantprisen som den fulde afbetalingspris og af betalingsvilkårene. Dette forslag har vi fremdeles sympati for, idet vi mener, at sådanne oplysninger til forbrugerne om, hvor dyr afbetalingshandelen i virkeligheden er, kan virke opsparingsfremmende."

Også Knud Thomsen (KF) lagde vægt på, at det fortsatte udvalgsarbejde med lovforslaget kunne resultere i en lov, om hvilken der var bred politisk enighed. En forudsætning for, at hans parti kunne medvirke til lovforslagets gennemførelse, måtte dog være, at sanktionsbestemmelserne i lovforslagets § 2 faldt bort.

Derimod havde Rimstad (Uafh) ikke ændret holdning over for lovforslaget, idet han udtalte stor betænkelighed ved de vidtgående bemyndigelser, forslaget indeholdt.

Endelig fandt Niels Westerby (LC) principperne i forslagets §§ 3 og 4 vedrørende mærkning, skiltning og mængdeangivelse gode, men han udtalte samtidig en vis skepsis over for den foreslåede § 2.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg, der i sin betænkning bl. a. anførte:

„Til brug for udvalgets overvejelser er fra handelsministeren modtaget en af monopoltilsynets direktorat i december 1965 udarbejdet analyse af prisudviklingen 1962-65.

I sine bemærkninger til monopoldirektoratets analyse af prisudviklingen 1962-65 har ministeren peget på, at en effektiv forbrugeroplysning må forekomme at være et naturligt supplement til den lovgivning, der fremmer en fri konkurrence, og at der derfor er grund til at overveje en forøget indsats især med henblik på at gøre danske forbrugere mere kvalitets- og prisbevidste. En kraftigere indsats på dette område må imidlertid forudsætte øgede midler hertil fra det offentlige.

Udvalget har drøftet den i lovforslagets § 1 indeholdte hjemmel til at foretage pris- og avanceundersøgelser. Udvalget har ment, at det bør foreskrives, at monopoltilsynet, forinden sådanne undersøgelser iværksættes, skal forhandle med vedkommende enkeltvirksomheder, foreninger eller brancheorganisationer om grundlaget for undersøgelsen for derved at sikre, at der er det fornødne grundlag til stede for disse undersøgelser, og at dette grundlag ikke senere kan anfægtes. Ligeledes har udvalget fundet det rigtigt, at der bliver givet erhvervslivet mulighed for at få sine bemærkninger offentliggjort samtidig med den officielle redegørelse for undersøgelsen. Det er for udvalget en forudsætning, at bestemmelserne administreres således, at der gives vedkommende erhvervsorganisationer en rimelig frist til afgivelse af deres udtalelser, men at udtalelserne på den anden side ikke unødigt må forsinke offentliggørelsen. Udvalget stiller i overensstemmelse hermed nedenstående ændringsforslag nr. 1 om en ændret affattelse af paragraffen.

Handelsministeren har over for udvalget tilkendegivet, at det efter bestemmelsernes affattelse må være klart, at loven ligesom monopolloven også finder anvendelse for tjeneste- og transportydelser.

I forbindelse med en drøftelse af bestemmelserne i § 2 om fastsættelse af pris- og avancestop har ministeren oplyst, at der ved det i § 2, stk. 1, anvendte udtryk „særlige forhold" er tænkt på situationer, hvor træghed i konkurrencen har medført betydelige pris- eller avancestigninger, og som indebærer risiko for fortsat stigning i pris- eller avanceniveauet. Udvalget stiller til denne paragraf nedenstående ændringsforslag nr. 2.

Endvidere stiller udvalget nedenstående ændringsforslag nr. 3, hvorefter ordene „eller foretages der ændringer af told- og forbrugsafgifter" udgår, idet udvalget finder, at § 2, stk. 1, må kunne anvendes i disse tilfælde.

Udvalget finder det unødvendigt at belaste erhvervslivet med prisundersøgelser for at give hjemmel for monopoltilsynet til at fastsætte regler om prisangivelse ved annoncering med henblik på salg af varer, for hvilke købesummen betales i afdrag. Udvalget stiller i overensstemmelse hermed nedenstående ændringsforslag nr. 4.

Under hensyn til, at monopoltilsynets undersøgelser viser en betydelig stivhed i prisdannelsen, hvor der har været fastsat vejledende priser, har udvalget drøftet mulighederne for at gennemføre et almindeligt forbud mod fastsættelse af vejledende bruttopriser, men har ikke ment at burde stille forslag herom.

Man har også i udvalget drøftet, om det ville kunne medvirke til en smidiggørelse af prissystemet, hvis virksomheder, der fastsætter vejledende bruttopriser, fik pligt til at angive, at priserne kun er vejledende i lighed med, hvad tilfældet er i Sverige og Norge. Imidlertid har der ikke i udvalget kunnet opnås flertal for et ændringsforslag herom, men man har ment at burde afvente forslaget til en ny konkurrencelov.

Ved 2. behandling vedtoges de af udvalget foreslåede ændringer uden afstemning, og lovforslaget henvistes til fornyet udvalgsbehandling, som resulterede i et yderligere ændringsforslag til § 3, som dog alene tilsigtede at undgå fortolkningstvivl.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 128 stemmer, mens 4 medlemmer (Uafh) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.