Lovforslaget tog sigte på at støtte bestræbelserne for at fremme færdselssikkerheden ved fra lov nr. 184 af 6. juli 1957 om omsætningsafgift af motorkøretøjer m. v. med senere ændringer at fjerne beskatningsregler vedrørende udstyrsdele, hvis eneste formål er at nedsætte risikoen for personskade ved færdselsuheld.

Efter lovforslaget skulle den nævnte lovs § 8, stk. 1, have følgende affattelse:

„Den afgiftspligtige værdi for nye køretøjer er, bortset fra de tilfælde, hvor der i § 10 er foreskrevet vurdering, køretøjets fulde pris i dansk mønt, inklusive alt udstyr, ved den før indregistreringen sidst stedfundne omsætning med undtagelse af sådanne udstyrsdele, hvis eneste formål er at nedsætte risikoen for personskade ved færdselsuheld. Til den afgiftspligtige værdi medregnes ikke omsætningsafgiften i henhold til nærværende lov." Ændringen består i tilføjelse af, hvad der her er kursiveret.

Endvidere skulle § 8, stk. 2, affattes således:

„Findes der for det pågældende køretøj en almindelig fast pris ved salg til bruger her i landet (standardpris) og denne er anmeldt for toldvæsenet, berigtiges afgiften på dette grundlag. En for et køretøj anmeldt standardpris anvendes også i tilfælde, hvor køretøjet skal afgiftsberigtiges med udstyr ud over, hvad der omfattes af standardprisen, idet værdien af afgiftspligtigt ekstraudstyr, jfr. stk. 1, i så fald tillægges standardprisen". I stedet for de her kursiverede ord står i den gældende lov: ekstraudstyret.

Som begrundelse for lovændringen anførte ordføreren for forslagsstillerne, Rimstad (Uafh), ved fremsættelsen af lovforslaget:

„Det må umiddelbart forekomme forkert, at der ifølge den gældende lov skal beregnes omsætningsafgift af sikkerhedsseler i automobiler, som er standardudstyr fra fabrikken og således medfølger vognen, når denne leveres som ny, mens sådanne sikkerhedsseler er fritaget for afgift, når de påmonteres senere. Det må være klart, at de sikkerhedsseler, som fabrikken selv konstruerer til vognen, og ved hvis anbringelse der er taget hensyn til den rigtige fastgørelse og styrke, i mange tilfælde kan byde fører og passagerer en større sikkerhed end den, der kan opnås, når seler af anden konstruktion senere påmonteres.

Da det må være i lovgivningsmagtens interesse at støtte bestræbelser for at fremme færdselssikkerheden ved at fjerne afgifter, der modvirker sådanne bestræbelser, har de uafhængige fremsat dette lovforslag og skal anbefale, at tinget giver det en velvillig behandling."

Finansministeren gav ved 1. behandling udtryk for den største sympati for bestræbelser, som tager sigte på at fremme færdselssikkerheden. Han fandt dog ikke lovforslaget egnet til gennemførelse i den foreliggende form, særlig fordi dets gennemførelse ville bidrage til at komplicere forvaltningen af afgifterne. Han fremhævede i øvrigt, at sikkerhedsseler, der indmonteres på værksted, er fritaget for afgift, selv om det sker før registreringen. Ministeren sluttede sin stillingtagen til lovforslaget således:

„Min konklusion må derfor være, at man bør overveje denne sag meget nøje. Selve sagen er vel ikke så stor finansielt set, penge koster det dog, men en gennemførelse af forslaget vil kunne medføre uheldige administrative konsekvenser, og det er det, jeg lægger mest vægt på og er bange for skal ske. I givet fald, hvis et flertal i folketinget alligevel mener, at der bør gøres noget specielt her, så vil jeg foretrække, at man positivt nævner sikkerhedsselerne i en eventuel lov og ikke gennemfører en generel bestemmelse som den, der her er foreslået."

Af partiordførerne støttede Baunsgaard (RV) lovforslaget, som man også fra anden side var villig til at tage op til overvejelse. Det henvistes til behandling i et udvalg, som imidlertid ikke nåede at blive nedsat, inden folketinget sluttede sin mødeperiode før sommerferien.