Loven skal fra 1. januar 1967 afløse lov nr. 272 af 6. maj 1921 om pantelånervirksomhed og handel med brugte genstande, idet dog bevillinger, der er udstedt efter denne lov, bevarer deres gyldighed. Der sker ikke ved loven væsentligere ændringer i forhold til loven fra 1921. Generelt kan det siges, at det ved lovens affattelse er tilstræbt at forenkle lovteksten, at bringe lovens indhold i bedre overensstemmelse med principperne i anden tilsvarende lovgivning og at lægge dens formulering så nær som muligt op ad teksten i det samtidig vedtagne forslag til næringslov.

Af de mindre ændringer, der alligevel sker ved loven, kan nævnes:

Lovens område afgrænses på en lidt anden måde. Realitetsændringerne er imidlertid ikke væsentlige. Der kan dog være grund til at nævne, at handel med registreringspligtige motorkøretøjer er holdt uden for loven.

Loven er udformet således, at bevillingsansøgere får retskrav på bevilling, når de opfylder lovens betingelser. Politiets beføjelse til at inddrage en bevilling begrænses og undergives domstolskontrol.

Det præciseres, at de virksomheder, hvortil der kræves bevilling, skal drives fra fast forretningssted, og at deres drift skal forestås enten af bevillingshaveren selv eller en godkendt bestyrer.

Ved fremsættelsen af lovforslaget udtalte justitsministeren bl. a.:

"Forslagets bestemmelser skal afløse den gældende lov på dette område, der er af 6. maj 1921, og er ligesom denne lov navnlig begrundet i hensynet til at forebygge belåning og afsætning af stjålne genstande.

Efter loven af 1921 søges dette formål varetaget ved, at der til udøvelse af pantelånervirksomhed eller handel med brugte genstande kræves en særlig bevilling, som udstedes af politiet; der føres endvidere af politiet tilsyn med virksomhedernes drift, og der er i henhold til loven udfærdiget regulativer dels for pantelånervirksomhed, dels for handel med brugte genstande.

Den gældende lov synes i alt væsentligt at have virket tilfredsstillende. Fremsættelsen af det foreliggende forslag er derfor ikke udtryk for noget ønske om radikale realitetsændringer. En ajourføring og forenkling af loven af 1921 har imidlertid længe været ønskelig, og det må anses for påkrævet, at loven nu revideres i forbindelse med det fremsatte næringslovforslag, idet loven bør være afpasset efter næringslovens regler og principper."

Lovforslaget mødte ved dets 1. behandling i folketinget velvilje fra alle sider. Jens Peter Jensen (Sorø amt) (V) ønskede dog overvejet, om man ikke kunne afskaffe det kgl. assistenshus, en tanke, som også Mads Eg Damgaard (KF) og Johan Asmussen (Uafh) havde sympati for. Mads Eg Damgaard henstillede endvidere til overvejelse i et folketingsudvalg, om loven helt kunne undværes, og Poul Dam (SF) gav udtryk for lignende tanker, idet han dog mente, at der fortsat ville være brug for det i loven omhandlede polititilsyn, ligesom særlige regler om pantelånere ville være nødvendige.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg, der i sin enstemmige betænkning bl. a. udtalte:

„I samråd med ministeren har udvalget drøftet en anmodning fra Kunst- & Antikvitetshandler Ringen om fritagelse for registrering af køb og salg. Ministeren har oplyst, at justitsministeriet ved udfærdigelsen af forskrifter i forbindelse med lovforslagets § 15 om pligt til at føre købs- og salgsbog vil overveje at gennemføre en ordning, hvorefter der i særlige tilfælde kan dispenseres fra forskrifterne.

Foreningen af autoriserede Pantelånere af 16. Marts 1869 har såvel skriftligt som mundtligt over for udvalget fremsat anmodning om, at der åbnes adgang for pantelånere til at afhænde pantsatte lotterisedler, som ikke indløses rettidigt. Under udvalgets drøftelse af denne anmodning med justitsministeren har ministeren meddelt, at spørgsmålet henhører under finansministeren, der over for ham har oplyst, at klasselotterilovgivningen er optaget til revision i ministeriet, og at der inden længe vil blive fremsat lovforslag om revision af lovgivningen. En eventuel ændring i overensstemmelse med anmodningen kan formentlig mest praktisk drøftes i forbindelse med dette lovforslag."

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget derefter med en enkelt ændring vedrørende lovens ikrafttrædelsesdato enstemmigt med 151 stemmer.