L 32 Forslag til lov om ændring af lov om invalidepension m. v.

(Bortfald af børnetillæg).

Af: Socialminister Kaj Bundvad (S)
Samling: 1966-67 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslaget fremsattes og behandledes i folketinget sammen med bl. a. det side 479 omtalte forslag til lov om børnetilskud og andre familieydelser.

I lovforslaget foresloges at ophæve de særlige bestemmelser i invalidepensionslovens § 13 om børnetillæg til invalidepensionister. Forslaget var en følge af, at reglerne om ydelser til børn var overført til det samtidigt fremsatte lovforslag om børnetilskud og andre familieydelser.

Lovforslaget gav ikke ved 1. behandlingen anledning til særlige bemærkninger.

Det udvalg, hvortil forslaget henvistes, nåede ikke at afgive betænkning.
Partiernes ordførere
Astrid Skjoldbo (S), Asger Jensen (KF), P. E. Eriksen (V), Gunhild Due (SF), Grethe Philip (RV), Johan Asmussen (U) og Børge Diderichsen (LC)