Ved folketingsbeslutningen godkendtes statsregnskabet for finansåret 1964-65.

I folketingsudvalgets enstemmige betænkning, der var ledsaget af 3 bilag, udtales:

„Udvalget har på 4 møder fortsat den i folketingsåret 1965-66 påbegyndte gennemgang af statsrevisorernes hovedbetænkning samt tillægsbetænkning I og II over statsregnskabet for finansåret 1964-65. Udvalget har fra forskellige ministerier modtaget besvarelser af en række spørgsmål om sager, som er ønsket nærmere belyst. En del af besvarelserne er optrykt som bilag til nærværende betænkning.

Der er således optrykt svar fra finansministeren (bilag 1 og 2) og indenrigsministeren (bilag 3).

Udvalget har endvidere afholdt samråd dels med statsrevisorerne, dels med finansministeren.

Udvalget har med beklagelse konstateret, at der gennem de senere år i stadigt større omfang sker offentliggørelse i pressen af forhold, som behandles i statsrevisorernes betænkninger, forinden disse betænkninger formelt er afgivet og kommet folketinget i hænde. Udvalget finder af principielle grunde dette forhold højst uheldigt, blandt andet fordi det i flere tilfælde har vist sig, at sager, der således er bragt frem i pressen, kunne have været imødegået, såfremt presseomtalen først var kommet frem efter betænkningens afgivelse.

Spørgsmålet har været drøftet med statsrevisorerne, som ligesom udvalget har været opmærksom på forholdet.

Statsrevisorerne har i denne forbindelse oplyst, at spørgsmålet har været optaget til forhandling med revisionsdepartementernes chefer, og at man, uanset det ikke er påvist, at indiskretionerne sker fra revisionsdepartementernes side, på den givne foranledning på ny vil rejse sagen og anmode om, at det i et cirkulære til departementernes personale alvorligt indskærpes, at oplysninger ikke må frigives til pressen, forinden statsrevisorernes betænkninger er afgivet og kommet folketinget i hænde. Udvalget er enigt i denne fremgangsmåde og kan i det hele anbefale, at der af statsrevisorerne tages de bedst egnede forholdsregler for at bringe de påpegede uheldige forhold til ophør.

I statsrevisorernes betænkning side XXI-XXII er påpeget, at der fortsat hersker en betydelig mangel i revisionsdepartementerne på personale mecl videregående, kvalificeret uddannelse af akademisk samt regnskabs- og revisionsmæssig art, og at det må anses for påkrævet, at der dels snarest skaffes den nødvendige tilgang af sådant personale, dels tilvejebringes en løsning af departementernes lokaleproblemer.

Udvalget skal i denne forbindelse henvise til den som bilag 1 optrykte redegørelse fra finansministeren, der blandt andet indeholder en opgørelse over revisionsdepartementernes samlede personale.

Sagen har tillige under et samråd været drøftet med finansministeren, som har oplyst, at det er tanken at skabe en bedre koordinering mellem revisionsdepartementerne blandt andet med henblik på en større bevægelighed i arbejdskraften, men at der i øvrigt ikke fra statsrevisorernes side har været ønske om større ændringer i opbygningen af departementernes administration. Finansministeren har samtidig oplyst, at overvejelser vedrørende en forbedring af revisionens lokaleforhold stadig pågår.

Foranlediget af det i tillægsbetænkning II side 112-114 om anvendelse af EDB-teknik og om 1/S Datacentralen anførte har udvalget fra finansministeren indhentet den som bilag 2 trykte redegørelse vedrørende databehandlingscentralens benyttelse og økonomiske forhold. Udvalget har med tilfredshed bemærket, at centralen i regnskabsåret 1964-65 har haft et driftsoverskud på 619.000 kr., og at der for regnskabsperioden fra 1. oktober 1965 til 30. november 1966 er budgetteret et overskud på 1.860.000 kr., hvoraf en forholdsmæssig andel allerede er indtjent i første halvår af perioden.

Udvalget ønsker dernæst at fremhæve, at man fra ministeren for Grønland har modtaget oplysning mll" at ministeriet den 14. februar 1966 har nedsat et udvalg, der har fået til opgave at søge gennemført en tilbundsgående gennemgang af ministeriets regnskabsmæssige organisation — herunder spørgsmålet om kasse- og regnskabsinspektionen — budgetlægning og bevillingskontrol med det formål at få udarbejdet forslag til sådanne ændringer, som må anses for påkrævede for at sikre en rettidig og tilfredsstillende regnskabsafiægning og opnå bedre overensstemmelse mellem de givne bevillinger og statsregnskabet. Herudover er det pålagt udvalget at tage under overvejelse, hvorvidt der vil kunne opnås fordele ved at gennemføre et fælles regnskabssystem for ministeriet, Grønlands tekniske organisation og den kgl. grønlandske handel.

Udvalget skal i denne anledning anmode om at få tilstillet eksemplarer af udvalgets betænkning, så snart en sådan er afgivet.

Over for indenrigsrninisteren har udvalget rejst spørgsmål om, hvorvidt der er grundlag for at lade administrationsrådet se nærmere på spørgsmålet om tilrettelæggelsen af undersøgelserne af det værnepligtige mandskab i forbindelse med sessionerne.

Indenrigsministeren har i denne forbindelse, jfr. bilag 3, oplyst, dels at lægetjenesten ved sessionerne fra og med sesssionen i efteråret 1966 kun skal udføres af 1 læge pr. sessionsmøde, dels at udskrivningscheferne er blevet anmodet om at overveje mulighederne for en rationalisering af forretningsgangen i forbindelse med undersøgelserne med henblik på eventuelle yderligere besparelser. Indenrigsministeren har tillige tilkendegivet at ville rette henvendelse til administrationsrådet, når resultatet af udskrivningschefernes nævnte overvejelser foreligger.

Ved sagens 1. behandling i folketinget udtalte Poul Nilsson (S) bl. a.:

„Udvalget har som hidtil bestræbt sig for at bringe regnskabsafslutningen for det foregående år frem til folketingets afgørelse ret hurtigt efter afgivelsen af statsrevisorernes betænkninger. Når statsregnskabet for finansåret 1964-65 alligevel først foreligger til godkendelse nu, skyldes dette det mellemliggende folketingsvalg og den deraf fulgte ændring i udvalgets sammensætning.

Som udvalget allerede fremhævede i sin beretning for folketingsåret 1964-65, må det — i forbindelse med den af folketinget i marts 1966 vedtagne beslutning, hvorefter fristen for afgivelse af statsrevisorernes betænkning er blevet forlænget med 2 måneder fra 1. marts til 1. maj — forventes, at folketingsudvalgets betænkninger fremover først vil kunne foreligge i det efter statsrevisorernes be- tænkningsafgivelse følgende folketingsår. At dette i nogen grad vil gå ud over behandlingens aktualitet, er selvfølgelig beklageligt, så meget mere som stoffet pådet tidspunkt, da det når frem til folketinget, allerede længe har været gjort til genstand for mere eller mindre saglig omtale i pressen.

Som min forgænger i embedet som formand for udvalget, hr. Dupont, påpegede sidste år, kan man ikke have noget imod, at statsrevisorernes betænkning gøres til genstand for offentlig omtale og diskussion, og at der holdes et vågent øje med statsadministrationen. Derimod må udvalget finde det højst beklageligt, at presseomtale af forhold, som behandles i statsrevisorernes betænkning, i vidt omfang sker, inden betænkningen formelt er afgivet og kommet folketinget i hænde. Når det samtidig må konstateres, at sager, der på denne måde er kommet frem i utide i pressen, i mange tilfælde kunne have været imødegået, såfremt presseomtalen først var kommet frem efter betænkningens afgivelse, finder udvalget, at der må gøres noget for at tilstoppe de lækager, der åbenbart må være et eller andet sted.

Udvalget har drøftet dette spørgsmål nærmere både med statsrevisorerne og finansministeren, der hver for sig har tilkendegivet, at de er enige i udvalgets synspunkter, og at der bør tages de bedst egnede forholdsregler for at bringe indiskretionerne til ophør."

Forslaget til folketingsbeslutning vedtoges enstemmigt.