B 9 Folketingsbeslutning om valg af folketingets ombudsmand.

Af: Ombudsmandsudvalget (OMU)
Samling: 1966-67 (2. samling)
Status: Eneste behandling/Vedtaget
Ifølge § 1 i lov om folketingets ombudsmand, jfr. lovbekendtgørelse nr. 342 af 1. december 1961, skal folketinget efter hvert folketingsvalg vælge en ombudsmand, som på folketingets vegne skal have indseende med statens civile og militære forvaltning samt kommunernes forvaltning.

Med henblik herpå afholdt udvalget et møde, i hvilket formanden oplyste, at ombudsmanden havde erklæret sig villig til at modtage genvalg.

Udvalget indstillede herefter enstemmigt, at genvalg af ombudsmanden fandt sted.

I overensstemmelse med udvalgets indstilling blev professor, dr. jur. Stephan Hurwitz enstemmigt genvalgt som folketingets ombudsmand.