Af hovedpunkterne i lovændringerne fremhæves:

Sagkyndige dommere skal altid medvirke ved landsretternes behandling af søsager, d. v. s. borgerlige sager, i hvilke fagkundskab til søforhold skønnes at være af betydning, og sagkyndige dommere skal endvidere medvirke, når landsretterne som ankeinstans behandler straffesager, der i 1. instans er pådømt ved søret.

Det geografiske område for sø- og handelsretten i København, der i øjeblikket er Københavns kommune, udvidedes til også at omfatte de områder, der er henlagt til retterne i Frederiksberg birk, Gentofte, Lyngby, Gladsakse, Ballerup, Hvidovre, Rødovre, Glostrup, Brøndbyerne, Tåstrup, Tårnby og Hørsholm.

Straffesager, i hvilke sagkundskab til søforhold skønnes at være af betydning, skal som almindelig regel i 1. instans behandles ved sø- og handelsretten i København eller ved søret. Samtidig ophæves en række særlige lovbestemmelser, der henlægger behandlingen af straffesager til søret.

Der åbnes adgang for alle underretter uden for det område, der er henlagt til sø- og handelsretten i København, til at tilkalde sagkyndige ved behandlingen af handelssager, d. v. s. borgerlige sager, i hvilke fagkundskab til handelsforhold skønnes at være af betydning.

Reglerne om beskikkelse af sagkyndige, der i øjeblikket må søges dels i retsplejeloven, dels i lov af 19. februar 1861 om oprettelse af en sø- og handelsret i København samt sø- og handelssagers behandling uden for København og dels i lov nr. 72 af 12. april 1892 om oprettelse af søretter uden for København samt om søforklaringer og søforhør, samles i retsplejeloven og forenkles.

Regler om søforklaringer, der findes i nævnte lov af 12. april
1892, optages i retsplejeloven i revideret skikkelse, og samme lovs regler om søforhør — der ikke er i overensstemmelse med moderne retsplejeprincipper — ophæves.

Et af justitsministeriet i 1958 nedsat udvalg afgav i 1964 en betænkning (368/1964) indeholdende udkast til lov om ændringer i lov om rettens pleje (sø- og handelsretter, søforklaringer m. v.). Betænkningen blev forelagt retsplejerådet, der udarbejdede et ændret lovudkast. Det fremsatte lovforslag fulgte i det store og hele det lovudkast, som retsplejerådet havde udarbejdet.

Ved 1. behandling fik lovforslaget en velvillig modtagelse.

Finn Poulsen (V) rejste spørgsmålet, om der ikke også burde være sagkyndige med til at dømme i luftfartssager.

Thestrup (KF) nævnede spørgsmålet om, hvorvidt en partsbegæring skal være tilstrækkelig til, at en sag skal behandles for søret, respektive handelsret.

Rigmor Christensen (RV) ville ud fra en parallel til domsmandssager foretrække, at der blev 3 søkyndige i stedet for 2 søkyndige ved landsrettens behandling af straffesager, der i 1. instans er behandlet ved søret.

Af det nedsatte udvalgs betænkning fremgik det, at man havde behandlet en række enkeltspørgsmål, uden at det dog havde resulteret i ændringsforslag. Udvalget indstillede enstemmigt forslaget til vedtagelse med nogle redaktionelle ændringer foreslået af justitsministeren.

Af udvalgsbetænkningen kan fremhæves:

„Udvalget har endvidere drøftet, hvorvidt en talmæssig ligestilling mellem det sagkyndige og det juridiske element ved landsrettens behandling af søsager og søretlige straffesager var ønskelig. Udvalget er enig med justitsministeren i, at det i borgerlige sager ville være uheldigt af hensyn til den forøgede risiko for, at stemmerne ville komme til at stå lige. Med hensyn til søretlige straffesager, der under anke behandles af landsretten, har det været gjort gældende, at en sammenligning med domsmændene ville gøre en ligestilling naturlig. Justitsministeren har heroverfor fremhævet, at der er en principiel forskel mellem medvirken af domsmænd og medvirken af sagkyndige. Domsmændenes medvirken skyldes ønsket om at lade befolkningens retsfølelse præge udviklingen. De sagkyndige skal tilføre retten sagkundskab. Justitsministeren har endvidere fremhævet, at de sagkyndige ofte kommer fra en snæver kreds, der ikke på samme måde som domsmændene repræsenterer befolkningens retsopfattelse, og at de fleste søretlige straffesager er politisager, hvor domsmænd ikke medvirker efter retsplejelovens almindelige regler.

Et flertal (udvalget med undtagelse af det radikale venstres medlem) har herefter ikke fundet anledning til at foreslå nogen ændring.

Et mindretal (det radikale venstres medlem af udvalget) beklager, at der ikke har kunnet opnås enighed om en talmæssig ligestilling mellem landsrettens juridiske dommere og de søkyndige medlemmer med hensyn til søretlige straffesager. Denne ligestilling er rimelig dels under hensyn til, at de søkyndige medlemmer er i flertal i 1. instans (søretter), dels under hensyn til, at de søkyndige medlemmer også i landsretten deltager på lige fod med de juridiske dommere såvel i bevisbedømmelsen som i strafudmålingen og endelig under hensyn til, at den mildeste afgørelse vil blive lagt til grund — i lighed med domsmandssager — såfremt rettens medlemmer deler sig 3-3 ..."

„Det har været drøftet, om man, som i lovforslaget, skal overlade til dommerne alene at bestemme, om handelskyndige skal tilkaldes, eller om det eventuelt skulle ændres til en obligatorisk medvirken eller medvirken efter partsbegæring. Under henvisning til, at der ikke er nogen praktisk trang til nogen videregående medvirken, idet en begrundet anmodning fra en part om tilkaldelse af handelssagkyndige dårligt kan tænkes at blive afslået, har justitsministeren ikke set nogen grund til ændring. Denne vurdering har udvalget tilsluttet sig "

„Udvalget har fra justitsministeren fået stillet materiale, i form af en række indhentede erklæringer, til rådighed til belysning af spørgsmålet om det hensigtsmæssige i at indføre sagkyndige dommere ved behandlingen af sager inden for luftfarten. Justitsministeren har givet udtryk for, at spørgsmålet om medvirken af sagkyndige dommere på nye sagsområder må give anledning til principielle betænkeligheder af retsplejemæssig art, idet det må foretrækkes, at den fornødne sagkundskab stilles til rådighed i form af syn og skøn, således at parterne under proceduren kan anføre deres syn på, hvilke konklusioner man må drage af de sagkyndiges udtalelser, og således at det er klart for parterne, på hvilket grundlag afgørelsen er truffet. Justitsministeren har også henvist til det ringe sagsantal, der ville gøre en særordning upraktisk og samtidig gøre det vanskeligt at begrunde, at de langt talrigere færdselssager eller sager, der har deres udspring i jernbanedrift, ikke blev behandlet under medvirken af sagkyndige. Udvalget kan tilslutte sig justitsministerens vurdering, at der ikke for tiden er noget praktisk behov for en særordning. Man har derfor indtaget en afventende holdning til sagen, som bør kunne tages op ved en senere lejlighed, såfremt der skulle vise sig et behov. Man har ikke herved villet tage stilling til det principielle spørgsmål om det ønskelige i at indføre specialdomstole i udvidet omfang..... "

„Sø- og handelsretten i Københavns seniorat, præsident og vicepræsident har, støttet af Grosserer-Societets Komité, anmodet om bibeholdelse af den kongelige udnævnelse for de sagkyndige ved sø- og handelsretten. Man har herved fremhævet, at deres faste stilling gjorde det mere naturligt at sammenligne dem med dommere end med andre tilkaldte sagkyndige. Justitsministeren har fremført betænkeligheder ved at bevare den kongelige udnævnelse af hensyn til de mange andre, der så kunne gøre krav på det samme.

Sø- og handelsretten i København og Grosserer-Societetets Komité har endelig over for udvalget fremført ønske om, at denne ret måtte blive en landsomfattende 1. instans for alle større søsager. Udvalget har ikke kunnet gå ind for denne tanke."

Ved 2. behandling udtrykte Rigmor Christensen (RV) beklagelse af, at hun ikke havde kunnet vinde gehør for en ændring angående den talmæssige sammensætning af dommerne i ankeinstansen i straffesager, således at der blev 3 søkyndige og 3 juridiske dommere i stedet for forslagets 2 søkyndige og 3 juridiske dommere.

Ved 3. behandling blev forslaget enstemmigt vedtaget med 123 stemmer.