Loven har følgende indhold:

„§ 1. Efter forhandling med det udenrigspolitiske nævn kan der ved kgl. anordning træffes sådanne forholdsregler, som Danmark i medfør af De Forenede Nationers pagt er forpligtet til at iværksætte til gennemførelsen af beslutninger, der er truffet af sikkerhedsrådet i overensstemmelse med art. 41, jfr. art. 39, i pagtens kapitel VII.

Stk. 2. Forholdsreglerne kan omfatte danske statsborgere, der opholder sig uden for den danske stat.

§ 2. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende."

Om baggrunden for lovforslaget hedder det i ministerens fremsættelse bl. a.:

„Danmark er ved sit medlemskab af FN forpligtet til at anerkende og udføre beslutninger, der træffes af sikkerhedsrådet i overensstemmelse med pagten, i særdeleshed beslutninger om økonomiske og lignende sanktioner som led i rådets virksomhed til sikring af freden. For at vi skal kunne opfylde denne pligt, må der være mulighed for at give de pågældende resolutioner retskraft her i landet. Regeringen har fundet, at tiden til at søge den hertil fornødne lovhjemmel må være inde nu, da sikkerhedsrådet for første gang — i sagen om Sydrhodesia — har truffet en beslutning af den pågældende art.

Eftersom der alene er tale om tilfælde, i hvilke den danske stats internationale forpligtelse er eller vil være klar og allerede til stede, har regeringen fundet det ubetænkeligt at søge en almindelig bemyndigelse til — efter forhandling med det udenrigspolitiske nævn — at give sådanne beslutninger bindende virkning for borgerne."

Lovforslaget fik ved 1. behandling i folketinget tilslutning fra alle ordførere, hvad angik bemyndigelsen til sanktioner mod Sydrhodesia.

Derimod ytrede Per Møller (V) afgørende betænkeligheder ved at give regeringen en almindelig bemyndigelse med henblik på fremtidige tilsvarende situationer.

I den af udvalget afgivne betænkning stillede et mindretal (venstres medlemmer af udvalget) ændringsforslag, der tilsigtede at begrænse den foreslåede lovhjemmel til udelukkende at angå de forholdsregler vedrørende Sydrhodesia, hvorom sikkerhedsrådet den 16. december 1966 havde vedtaget en resolution.

Ændringsforslaget forkastedes ved 2. behandling.

Ved 3. behandling kunne Per Møller give tilslutning til lovforslagets gennemførelse, hvorefter det vedtoges enstemmigt i uændret form.