Lovforslaget var enslydende med det lovforslag, som fremsattes af handelsministeren den 12. maj 1966, bortset fra en mindre tilføjelse i forslagets § 25, stk. 3, som alene havde til formål at tydeliggøre bestemmelsen, samt en udskydelse af lovforslagets ikrafttræden til den 1. juli 1967.

Lovforslaget genfremsattes den 2. november 1966, men blev ikke viderebehandlet på grund af folketingsvalget.

Om baggrunden for lovforslaget samt om dettes nærmere indhold henvises i det hele til den udførlige omtale i folketingsårbogen 1965-66, side 466.

Ved fremsættelsen kunne handelsministeren henvise til sine bemærkninger til lovforslaget i forbindelse med den tidligere fremsættelse og genfremsættelse. Ministeren fandt dog lejlighed til at fremhæve, at det med fremsættelsen af lovforslaget i maj 1966 havde været formålet dels at give folketinget lejlighed til så tidligt som muligt at påbegynde behandlingen, dels at skabe mulighed for, at repræsentanter for folketingsudvalget kunne mødes med repræsentanter for de tilsvarende udvalg i Finland, Norge og Sverige, idet det jo var en forudsætning for patentlovsforslagets bestemmelser om nordisk patent, at der opnåedes nordisk enighed på de væsentligste punkter. Et sådant møde havde fundet sted i Stockholm i august 1966, og man stilede mod et nyt møde i København i begyndelsen af 1967.

Ved 1. behandlingen, hvor lovforslaget behandledes sammen med de nedenfor omtalte forslag til lov om ændringer i lov om hemmelige patenter og forslag til lov om ændring i lov om arbejdstageres opfindelser, kunne også ordførerne stort set henvise til tidligere afgivne udtalelser, og lovforslaget modtoges således på ny med overvejende velvilje, selv om flere af ordførerne var i tvivl om nogle af de foreslåede principændringer.

Lovforslaget blev heller ikke færdigbehandlet i folketingssamlingen 1966-67, idet udvalget ifølge en afgiven beretning ikke havde haft mulighed for at afslutte sit arbejde med lovforslagene.