Om lovens indhold må henvises til omtalen af lovforslaget i årbog 1965-66, side 417-21 samt det i 1. samling fremsatte lovforslag, se side 441.

Under behandlingen i folketinget skete enkelte ændringer, hvoraf skal nævnes, at sammenlægningsgrænsen blev nedsat fra 45 ha til 35 ha. Endvidere ændredes formuleringen af § 4, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på en præcisering af, at det er en forudsætning for ophævelse af landbrugspligten i medfør af de nævnte bestemmelser, at jordens overgang til byggegrunde, havelodder eller anden anvendelse sker i nær fremtid, det vil sige inden for en kortere årrække.

Ved lovforslagets 1. behandling i folketinget kunne de forskellige ordførere i det væsentlige henvise til de udtalelser, de havde fremsat ved forslagets to tidligere 1. behandlinger og hvorom henvises til referat i Folketingstidende og årbog 1965-66, side 423-425.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg, hvori et mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til vedtagelse med nogle af landbrugsministeren stillede ændringsforslag, se foran om de stedfundne ændringer under lovforslagets behandling i folketinget.

Et andet mindretal (venstres medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren foreslåede ændringer, bortset fra forslaget om nedsættelse af sammenlægningsgrænsen fra 45 ha til 35 ha.

Et tredje mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) kunne tiltræde de af ministeren foreslåede ændringer bortset fra forslaget om nedsættelse af sammenlægningsgrænsen. Mindretallet stillede i stedet forslag om at forhøje sammenlægningsgrænsen fra 45 ha til 100 ha samt om, at alle ejendomme under 7 ha frit kan tillægges en anden ejendom uanset dennes størrelse, hvor de pågældende ejendomme har arealer, der grænser op til hinanden. I bemærkningerne hertil anføres:

„Mindretallet ønsker en videregående fri sammenlægningsret og mener, det vil være mest realistisk nu at gå op til en fri sammenlægningsgrænse på 100 ha jord, når ejendommene er beliggende bekvemt driftsmæssigt for hinanden. Når mindretallet ønsker at fastsætte den øverste grænse på 100 ha, der var foreslået af den af landbokommissionen nedsatte arbejdsgruppe, er grunden den, at mindretallet ønsker den størst mulige forenkling og den mindst mulige administration. Det er også mindretallets opfattelse, at man kun derved imødekommer den fremtidige udvikling, idet det vil lette afståelses- mulighederne for de mange mindre ejendomme, der i de kommende år vil blive udbudt til salg. Salgsmulighederne for mindre ejendomme i store dele af landet vil ellers ofte blive meget små. Ved at gå til den højere frie sammenlægningsgrænse åbner man mulighederne for, at der kan skabes bedriftsenheder, hvor tidens tekniske hjælpemidler virkelig kan udnyttes, og at den enkelte landmand får større muligheder for at få den bedriftsstørrelse, der passer for ham."

Endvidere stillede dette mindretal forslag om en ændret formulering af § 8 således, at man undlader at stille krav om, at en landbrugsejendoms beboere skal drive ejendommen.

Et fjerde mindretal (det radikale venstres medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren foreslåede ændringer bortset fra forslaget om nedsættelse af sammenlægningsgrænsen til 35 ha. Mindretallet stillede i stedet forslag om en nedsættelse af sammenlægningsgrænsen til 25 ha med følgende motivering:

„Ud over fastholdelse af kravet om virkelig hensigtsmæssig beliggenhed for sammenlagte jordarealer er det for det radikale venstre afgørende, at der sikres tillægsjord til de brugsstørrelser, som har mest behov for den.

Dette kan efter partiets opfattelse kun ske ved at fastholde en arealgrænse på ikke over 25 ha i de tilfælde, hvor mindre brug ønsker tillægsjord, og man har i henhold hertil stillet forslag om ændring til denne arealstørrelse.

En sådan ændring vil kun i tilfælde, hvor det er fuldt berettiget, nemlig hvor for små brug søger tillægsjord, træde hindrende i vejen for fri sammenlægning op til 75 ha-grænsen.

Partiet beklager, at disse for alle parter rimelige synspunkter ikke har kunnet vinde tilslutning i udvalget, og man beklager ligeledes, at udvalget ikke har vist forståelse for et krav om, at ejendommene fortsat skal være forsynet med landbrugsbygninger."

I den af udvalget afgivne betænkning anføres følgende om sammenlægningsspørgsmålet:

„Udvalget har drøftet spørgsmålet om omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme, herunder hvor vid den frie adgang til sammenlægning bør være.

Udvalget har derhos henstillet til landbrugsministeren, at der ved administrationen af sammenlægningsreglerne lægges stærk vægt på, at arealerne er velbeliggende i forhold til hinanden også under hensyn til trafikforholdene på stedet."

Til lovforslagets 2. behandling stillede Antonsen og Niels Westerby (LC) et ændringsforslag, hvorefter landbrugsforpligtelsen kun skal gælde ejendomme på 5 ha eller derover, og at bestemmelsen om, at ejendommen skal være forsynet med beboelsesbygning, bortfalder. Endvidere stillede liberalt centrum forslag om fri adgang til sammenlægning under iagttagelse af reglerne i tinglysningslovens §§ 21 og 23. Endelig foreslog partiet en ophævelse af de i lovforslaget indeholdte begrænsninger med hensyn til personers erhvervelse af landbrugsjendomme.

Ved 2. behandling vedtoges de af landbrugsministeren foreslåede ændringer, medens de af mindretallene og de uden for betænkningen stillede ændringsforslag forkastedes.

Efter fornyet udvalgsbehandling afgaves tillægsbetænkning, hvori et mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til vedtagelse i den form, hvori det forelå efter afstemningen ved anden behandling. Et andet mindretal (venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) ønskede at redegøre for sin stilling ved lovforslagets tredje behandling, medens et tredje mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) indstillede, at man undlod at stemme for lovforslaget ved tredje behandling.

Ved 3. behandling erklærede Peter Larsen (V), at venstre, uanset at partiet gerne havde set, at folketinget havde fulgt flertalsindstillingen fra landbokommissionen, kunne stemme for lovforslaget, da det indeholdt væsentlige forbedringer i forhold til gældende lov. Svend Haugaard (RV) ville ikke benægte, at der var en række gode ting i lovforslaget, men det radikale venstre ville alligevel undlade at stemme for lovforslaget, fordi partiet ikke havde kunnet vinde tilslutning til sit forslag om en arealgrænse på 25 ha i de tilfælde, hvor der er behov for tillægsjord. Antonsen (LC) oplyste, at liberalt centrum ville stemme imod lovforslaget, da de i forslaget indeholdte forbedringer var alt for små, og udviklingen på mange måder allerede var løbet fra de nye bestemmelser.

Lovforslaget blev herefter vedtaget med 113 stemmer mod 4 (LC); 35 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod (KF og RV).