Loven, der har virkning fra 1. april 1967, tilsigter navnlig at mildne den del af de unge førstegangsetablerede landmænds finansieringsmæssige vanskeligheder i forbindelse med køb af landbrugsejendom, der skyldes de lave obligationskurser og deraf følgende høje renter.

Efter loven, hvis hovedlinjer er tiltrådt af et flertal af landbokommissionens medlemmer, kan statslån ydes til udligning af kurstabet på et tænkt 5 pct. 30-årigt kreditforeningslån med en hovedstol på 20 pct. af ejendommens handelsværdi, altså uafhængigt af, hvilke finansieringsformer lånsøgeren har valgt.

Kursudligningslånet er afdragsfrit i de første 5 år, men forrentes i denne periode — gennem halvårlige opskrivninger af det oprindelige beløb — reelt med 6-7 pct. p. a. og afvikles i de efterfølgende 16 år som et 6½ pct. annuitetslån.

Da kursen på et sådant lån uden risikotillæg for tiden ligger omkring 80, indebærer låneordningen under de nuværende markedsforhold et tilskudselement af størrelsesordenen 20 pct. af statslånets oprindelige beløb.

Lånet skal have pant i ejendommen næst efter de allerede påhvilende pantehæftelser, dog inden for 90 pct. af handelsværdien med tillæg af statslånet.

Behandlingen i folketinget medførte, at aldersbetingelsen for opnåelse af lån blev ændret fra 35 år til 40 år.

Endvidere ændredes den i lovforslaget indeholdte bestemmelse om, at den låneberettigede ejendoms jordtilliggende ikke må overstige 45 ha, til fordel for en regel, hvorefter der kan ydes lån i forhold til ejendommens handelsværdi, dog højst i forhold til 600.000 kr.

Endelig medførte behandlingen i folketinget, at der blev indsat en ny bestemmelse, hvorved der blev skabt hjemmel for den mellem regeringen og landbruget trufne aftale om, at der af statskassen skal udredes 5 mill. kr. årligt i 2 år til hjælp for yngre landmænd, der første gang erhverver en landbrugsejendom.

Udvalgsbehandlingen resulterede i en række ændringsforslag stillet af landbrugsministeren og udvalget, og hvoraf de væsentlige er omtalt i det foregående.

Herudover stilledes af et mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) et ændringsforslag om at afskaffe arealkriteriet og til gengæld indføre en regel om, at statslånet højst skal kunne andrage indtil 70.000 kr. pr. ejendom.

Et flertal (socialdemokratiets, venstres, socialistisk folkepartis og det radikale venstres medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til vedtagelse med de af landbrugsministeren og udvalget stillede ændringsforslag.

Om mindretallets stilling siges i betænkningen:

„Et mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker at henvise til det under behandlingen af lov om udlån til sammenlægning, supplering samt oprettelse af jordbrug m. m. fremsatte forslag om at anvende de da foreslåede rådighedsbeløb af jordfondens midler og en del af de da foreslåede rådighedsbeløb af statskassens midler til en væsentlig forbedring af den foreslåede udlånsordning for yngre landmænd, jfr. mindretallets udtalelse i betænkningen af 14. marts 1967 over det nævnte lovforslag.

Mindretallet beklager, at disse ændringsforslag blev nedstemt, således at der nu ikke er midler til at forbedre udlånsordningen efter de angivne retningslinjer. Mindretallet har derfor været afskåret fra at stille ændringsforslag, men vil i øvrigt ved 2. behandlingen redegøre nærmere for sit standpunkt."

Ved 2. behandling oplyste Niels Ravn (KF), at hans parti kunne stemme for de stillede ændringsforslag bortset fra ministerens forslag om maksimering af lånene, hvor han i stedet måtte anbefale at stemme for det af det konservative folkeparti stillede forslag. Han udtrykte tilfredshed med, at loven i beskedent omfang ville give mulighed for hjælp til nyetablerede landmænd, men beklagede den måde, det skete på. Han henviste i denne forbindelse til de af det konservative folkeparti stillede ændringsforslag til lov om udlån til sammenlægning, supplering samt oprettelse af jordbrug m. m. (se nærmest foregående sag).

Herefter blev de af ministeren og udvalget stillede ændringsforslag vedtaget uden afstemning, medens mindretallets ændringsforslag forkastedes med 70 stemmer mod 24; 21 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 172 stemmer.