Loven har følgende ordlyd:

„§ 1. Indenrigsministeren kan lade et statshospital til behandling af sindslidende opføre i Herlev kommune.

§ 2. Indenrigsministeren bemyndiges til at erhverve de arealer m. v., der er nødvendige for byggeriet, om fornødent ved ekspropriation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom."

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte indenrigsministeren bl. a. følgende:

„Med dette lovforslag tilstræbes det at skabe øgede psykiatriske behandlingsmuligheder i Københavns omegn, hvor befolkningstilvæksten som bekendt er foregået i meget hastigt tempo og adskilligt hurtigere end forudset for blot en halv snes år siden.

Den psykiatriske betjening af befolkningen i Københavns amtskommune varetages i dag af statshospitalet i Glostrup og plejehjemmet i Ballerup samt af rigshospitalets psykiatriske afdeling, der tilsammen kun råder over et antal sengepladser svarende til omkring halvdelen af, hvad der reelt må antages at være brug for. I intet andet landområde har man i forhold til indbyggertallet en så lav sengemæssig dækning, og dette har da også bevirket en følelig overbelægning samt et tiltagende arbejdspres på de pågældende institutioner. Som følge af den fortsatte befolkningstilvækst må man se i øjnene, at situationen vil blive skærpet yderligere i løbet af de nærmeste år, og behovet for tilvejebringelse af nye psykiatriske sengepladser i det pågældende landområde er derfor akut.

Udviklingen i den moderne sindssygdomsbehandling har gjort det til et naturligt krav, at nye statshospitaler placeres i tilknytning til større almene sygehuse af hensyn til det gensidige lægelige samarbejde mellem de forskellige specialer. Allerede i den betænkning som i 1956 blev afgivet af kommissionen af 29. marts 1952 vedrørende statens sindssygevæsen, er der stillet forslag om opførelse af statshospitaler i tilslutning til kommende sygehuse i Københavns amtskommune. Det har til stadighed været klart, at tidspunktet for opførelsen af disse statshospitaler måtte være afhængigt af, hvornår amtskommunen besluttede sig for at realisere den fortsatte udbygning af sit sygehusvæsen, og den konkrete baggrund for nærværende lovforslag er den omstændighed, at Københavns amts sygehusvæsen i 1966 har påbegyndt opførelsen af det nye sygehus i Herlev. I betragtning af områdets utilstrækkelige psykiatriske behandlingsmuligheder ville det utvivlsomt være såre uheldigt, om denne mulighed for placering af et statshospital i tilknytning til et kommende storsygehus blev forspildt, og jeg har derfor anset det for tvingende nødvendigt, at de foreliggende statshospitalsplaner i Herlev snarest følges op, uanset at en række andre byggeopgaver, for hvilke der tidligere er skabt lovhjemmel, endnu ikke er løst.

Anskuet i en bredere sammenhæng er det foreliggende lovforslag et naturligt led i den udbygning af statshospitalsvæsenet, om hvis nødvendighed der har været udbredt enighed igennem den sidste snes år, og som for alvor kom i skred i 1953 med vedtagelsen af loven om den række institutioner for sindslidende, som siden da har set dagens lys.....

Baggrunden for reformbestræbelserne inden for statshospitalsvæsenet er dels en længere stagnationsperiode før og under den anden verdenskrig, dels de landvindinger, som gennem de sidste årtier er gjort inden for sindssygdomsbehandlingen. Gennem den hidtil stedfundne udbygning af statshospitalsvæsenet, der tillige indbefatter en række påkrævede moderniseringsarbejder, som man har gennemført med hjemmel på de årlige bevillingslove, er vilkårene for denne gren af sundhedsvæsenet i mange henseender afgørende forbedret både behandlingsmæssigt, personalemæssigt og bygningsmæssigt.

På den anden side skal det ikke hermed skjules, at såvel den økonomiske situation som beskæftigelsesforholdene inden for byggeriet i de forløbne år kun delvis har gjort det muligt at opfylde målsætningen for statshospitalsvæsenets udbygning. For de ældre institutioners vedkommende står der således endnu en række meget påtrængende moderniseringsopgaver tilbage, og dertil kommer behovet for nye pladser til udligning af det allerede eksisterende pladsunderskud samt til imødegåelse af det pladsbehov, som følger af den fortsatte vækst i befolkningstallet. I denne forbindelse må det stadig erindres, at de nye institutionspladser, der hidtil er fremskaffet, i det store og hele er opslugt gennem en nedskæring af pladsantallet som led i moderniseringer af de ældre, pladsmæssigt stærkt overnormerede hospitaler.

Ud over statshospitalerne i Ålborg og Thorshavn, hvis opførelse er i gang, er der lovhjemmel for opførelse af hospitaler i Hillerød, Hjørring og Odense, men statshospitalsvæsenets byggeplaner rækker betydeligt ud over de her nævnte opgaver.
.....

Da en del af de nævnte arealer er på private hænder, har man, som det fremgår af lovforslaget, anset det for nødvendigt at indsætte en ekspropriationsbestemmelse.

Efter forslaget vil hospitalet få en størrelse på ca. 400 senge for voksne patienter, hvortil kommer afsnit for ca. 100 dagpatienter og ca..40 natpatienter. Yderligere foreslås der til hospitalet knyttet en børnepsykiatrisk afdeling med ca. 40 pladser samt de kontor- og terapiafsnit m. v., som nærmere omtales i bemærkningerne til lovforslaget.....

Man har på det foreliggende grundlag kun ret summarisk kunnet danne sig et skøn over udgifterne ved statshospitalsprojektets gennemførelse, men man anslår, at udgifterne vil komme til at ligge på en størrelsesorden af ca. 80 mill. kr., eksklusive udgifter til erhvervelse af grund og til montering af hospitalet. Anlægsudgifterne påregnes at komme til udbetaling fordelt på flere finansår som angivet i bemærkningerne."

Lovforslaget fik i folketinget tilslutning fra alle sider.

Det fremgår af udvalgets betænkning, at man med udgangspunkt i to betænkninger henholdsvis fra 1956 og 1965, afgivet af udvalg nedsat under indenrigsministeriet, har drøftet planerne for udbygning af institutionerne og har fundet, at en hurtig og omfattende udbygning af såvel statshospitaler som plejehjem for psykiatriske patienter samt ungdoms- og børnepsykiatriske afdelinger er særdeles påkrævet, idet landet som helhed er underforsynet med institutionspladser.

Udvalget har endvidere fundet det meget tvivlsomt, om de beløb, der på budgetoverslag for treårsperioden 1967-68, 1968-69 og 1969-70 er afsat til investering inden for statshospitalsvæsenet, kan anses for at være tilstrækkelige, hvorfor udvalget ville anse det rimeligt begrundet, om der rejses spørgsmål om beløbsrammernes udvidelse. Det bemærkes også i betænkningen, at en forhøjelse af budgetoverslagenes beløbsramme med henblik på en fremskyndet udvidelse af plejehjemmet i Ballerup må anses for ønskelig.

Herudover har enkelte spørgsmål, som fra forskellig side var berørt under lovforslagets 1. behandling, fundet udtryk i betænkningen, som i et vist omfang også udtaler sig om almindelige spørgsmål i forbindelse med udbygningen af forsorgen for sindslidende:

„Udvalget har gennemgået det udkast til prioriteringsorden for nybyggeri og modernisering af statshospitaler og plejehjem, der er indeholdt i betænkningen af 1965. I tilslutning hertil bemærker udvalget, at de store afstande i Nordjylland mellem statshospitalerne frembyder en yderligere vanskelighed for befolkningens adgang til psykiatrisk behandling. Udvalget beklager derfor, at forholdene endnu ikke har muliggjort projektering af et statshospital i Hjørring, hvis opførelse tillige med opførelse af statshospitaler i Hillerød og Odense er besluttet ved lov nr. 190 af 5. juni 1959. Udvalget henstiller til indenrigsministeren, at der lægges særlig vægt på at tilvejebringe de fornødne forudsætninger for en snarlig gennemførelse af såvel projekteringsarbejdet som selve byggeriet.....

I tilslutning til spørgsmålet om aflastning af statshospitalerne ønsker udvalget at pege på, at beskyttede værksteder og ambulatorier formentlig vil være egnede midler og derfor bør udbygges.

Udvalget har endvidere drøftet koordinationen mellem statshospitaler og kommunale psykiatriske afdelinger, og der er i udvalget enighed om, at der må lægges stor vægt på fremme af et samarbejde, ligesom oprettelsen af sådanne afdelinger og plejehjem bør støttes mest muligt. Udvalget finder, at de specielle vanskeligheder, der eksisterer for visse større bysamfund, herunder særlig for Frederiksberg, vil kunne afhjælpes ved et kommunalt initiativ, der nyder støtte fra staten efter regler svarende til de for Københavns kommune gældende.

Udvalget har endelig berørt spørgsmålet om, hvorledes der kan sikres fornøden tilgang navnlig af plejepersonale til statshospitalerne, og indenrigsministeren har i forbindelse hermed over for udvalget peget på, at etablering af tilfredsstillende uddannelsesformer er nødvendig, og at uddannelsesspørgsmålet er genstand for overvejelse i det under indenrigsministeriet nedsatte uddannelsesnævn. Udvalget ønsker i tilslutning hertil at pege på, at oprettelse af personalebørnehaver ved de enkelte institutioner må tillægges stor betydning, og udtrykker derfor betænkelighed ved, at det ved opførelsen af statshospitalet i Herlev vil være vanskeligt at skaffe plads til en personalebørnehave. Udvalget henstiller til indenrigsministeren at søge projektet udformet således, at der til institutionen knyttes en personalebørnehave''.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt og uændret.