Lovforslaget var enslydende med det forslag, som blev genfremsat den 6. oktober 1966, men som kun nåede 1. behandling inden folketingsvalget (se side 416). Om forslagets nærmere indhold henvises til årbog 1965-66, side 399-402.

Som ved de to tidligere 1. behandlinger blev lovforslaget gennemgående modtaget med velvilje af de forskellige ordførere.

Det fremgik af debatten, at de væsentligste problemer, der ønskedes nærmere drøftet i et udvalg, var spørgsmålet om undervisningen i grønlandsk i 1. og 2. klasse og i realafdelingen, spørgsmålet om at fremme oprettelsen af børnehaveklasser samt spørgsmålet om at tilstræbe en øget forældreindflydelse i skolen.

Herudover rejstes forskellige andre spørgsmål, som omtales i den nedenfor citerede af folketingsudvalget afgivne enstemmige betænkning, hvori det hedder:

„Udvalget har med ministeren drøftet spørgsmålet om, hvad der gøres for at forbedre de læremidler, der benyttes ved undervisningen i de grønlandske skoler, og ministeren har herunder oplyst, at der i 1962 under skoledirektøren blev nedsat et lærebogsudvalg, og at der i 1963 i ministeriet blev oprettet en stilling som skolebogskonsulent. Skolevæsenet råder i dag over 89 titler specielt udarbejdet til Grønland, og herudover er 28 bøger i produktion, og yderligere en række manuskripter er på vej. Skolevæsenet er endvidere gået i gang med at inddrage en del af de nye audiovisuelle hjælpemidler i arbejdet med at forbedre læremidlerne, herunder udarbejdelse af programmerede materialer.

Mulighederne for at gennemføre en effektivisering af specialundervisningen har ligeledes været drøftet, og ministeren har oplyst, at han i januar 1967 har nedsat et udvalg vedrørende specialundervisningen i Grønland. Dette udvalg, der har fået til opgave at overveje, hvorledes og med hvilke midler der kan etableres en tilfredsstillende specialundervisning i Grønland, skal endvidere tage stilling til, hvorvidt der kan etableres en afdeling hos skoledirektøren for Grønland, som kan gennemføre en pædagogisk og psykologisk rådgivning for det grønlandske skolevæsen.

Udvalget har indgående drøftet spørgsmålet om oprettelse af børnehaveklasser og ønsker at fremhæve den gavnlige virkning, disse klasser har ikke mindst i Grønland, hvor behovet for at bibringe børnene den fornødne modenhed og især visse danskkundskaber inden skolegangens begyndelse er meget stort. Udvalget skal derfor understrege, at man lægger den største vægt på, at oprettelsen af børnehaveklasser fremmes mest muligt.

Udvalget har med ministeren drøftet den i lovforslagets § 16 anførte bestemmelse, hvorefter der fra begyndelsen af 6. skoleår skal foretages en deling af børnene på grundlag af deres standpunkt, evner og interesser. Ministeren har henvist til bestemmelsen i paragraffens stk. 3, hvorefter skoledirektionen efter nærmere af ministeren fastsatte regler vil kunne give tilladelse til, at undervisningen fortsætter udelt eller holddelt i 6. og 7. skoleår. Ministeren har ikke ment at kunne tilslutte sig tanken om, at hovedreglen bør være den udelte skole, idet tilgangen af elever fra udstedsskolerne ved begyndelsen af 6. skoleår til centralskolen i byerne bevirker, at elevmaterialet navnlig sprogligt set er meget uensartet. Ministeren har over for udvalget udtalt, at skoledirektionen vil være opmærksom på anvendelsen af § 16, stk. 3, ligesom ministeriet regner med en stadig forbedring af udstedsbørnenes skolemæssige forhold, og at man i overensstemmelse med de indhøstede erfaringer og udviklingen vil være opmærksom på, om der i løbet af et passende åremål vil være anledning til at tage den omhandlede delingsbestemmelse op til revision.

Udvalget har med ministeren drøftet spørgsmålet om de grønlandske læreres lønnings- og avancementsforhold. Ministeren har herunder oplyst, at der ikke for de lærere, der er uddannet på Grønlands seminarium efter bekendtgørelse af 12. januar 1957 vedrørende lærer- og kateketuddannelsen i Grønland, er nogen hindring for avancement til stillinger som viceskoleinspektør og skoleinspektør. Ministeren har tillige oplyst, at der for tiden foregår overvejelser om mulighederne for oprykning for disse lærere til 12. og 13. lønningsklasse.

Udvalget ønsker at understrege de grønlandsksprogede læreres afgørende betydning for den grønlandske skole og henstiller, at der gives unge grønlændere de bedst mulige vilkår for uddannelse til den for hele det grønlandske samfund så afgørende lærergerning.

Udvalget har ligeledes med ministeren drøftet spørgsmålet om eventuelt at indføre et krav om, at danske lærere for at kunne undervise i Grønland skal have deltaget i et kursus i det grønlandske sprog af f. eks. 3 måneders varighed. Ministeren har ikke ment at kunne tilslutte sig tanken om, at et sådant krav bliver gjort obligatorisk, idet det blandt andet vil medføre, at ministeriet skulle ansætte lærerne før skolesommerferiens begyndelse, ligesom det vil udelukke seminarieelever, der er oppe til afsluttende eksamen, fra at deltage. Ministeren har imidlertid over for udvalget udtalt, at han lægger den allerstørste vægt på en effektivisering af den allerede igangværende kursusvirksomhed. Denne undervisningsvirksomhed forudsætter nye undervisningsmidler og -materialer samt nye undervisningsmetoder.

Ministeren har oplyst, at der på ministeriets initiativ i januar 1967 har været afholdt en sprogkonference med deltagelse af psykologer, sprogvidenskabsmænd og sproglærere. Konferencen er afholdt som et led i bestræbelserne på fortsat at holde det grønlandske skolevæsen å jour med den nyeste pædagogiske udvikling, navnlig for så vidt angår modersmåls- og fremmedsprogsundervisning. Da alle danske lærere i Grønland er fremmedsprogslærere, vil det være nødvendigt at tilrettelægge en ny metodik for de udsendte i undervisningen i dansk som fremmedsprog.

Udvalget har taget ministerens oplysninger til efterretning, men ønsker samtidig at udtale, at man lægger afgørende vægt på, at danske lærere inden udsendelsen til Grønland i videst muligt omfang gives den fornødne forkundskab til at varetage lærergerningen i Grønland.

Udvalget har i et samråd med ministeren drøftet spørgsmålet, om man i et vist omfang kan imødekomme fåreholdernes ønsker om 3 måneders sommerferie i forbindelse med en intensivering af undervisningen af de børn, der bor på elevhjem. Ministeren har herunder oplyst, at man er opmærksom på problemet, og at der i skoleplaner og undervisningsvejledninger for disse særlige områder vil blive taget hensyn til forældrenes ønsker i det omfang, disse kan imødekommes uden nedskæring af det samlede antal skoledage og uden, at det skader den forsvarlige undervisning af børnene.

Udvalget har lagt megen vægt på den øgede forældreindflydelse i den grønlandske skole, også fordi man derved håber at styrke den store interesse for uddannelsens problemer, der allerede er i Grønland.

Ministeren har over for udvalget oplyst, at ministeriet for Grønland nøje vil følge udviklingen inden for den danske folkeskole, og at ministeriet, i det omfang denne udvikling også menes at kunne få betydning for skolevæsenet i Grønland, vil træffe de hertil nødvendige foranstaltninger."

Efter de i udvalget stedfundne forhandlinger stillede ministeren i alt 17 ændringsforslag, som blev tiltrådt af udvalget.

Af ændringerne skal følgende anføres:

I lovforslagets § 2 om oprettelse af børnehaveklasser ændredes ordet „kan" til: „bør" for at understrege den betydning, der må tillægges børnehaveklasserne i Grønland.

§ 14, stk. 3 vedrørende adgangen til eventuelt at udskyde undervisningen i faget grønlandsk til begyndelsen af 3. skoleår fik følgende nye affattelse:

„Stk. 3. Efter afholdt forældremøde skal det lokale skoleudvalg med hensyntagen til, om der ved den enkelte skole findes de fornødne lærerkræfter, der kan undervise i faget grønlandsk, foretage indstilling til skoledirektionen om, i hvilket omfang, jfr. § 6, stk. 1, c., der ved den enkelte skole skal undervises i faget grønlandsk i 1. og 2. skoleår, eller om undervisningen i dette fag skal udskydes til begyndelsen af 3. skoleår."

Lovforslagets § 22 fik ligeledes en ændret affattelse, således at der efter den nye formulering skal undervises i faget grønlandsk i realafdelingens samtlige 3 klasser. Ved udgangen af 2. realklasse afholdes skriftlige og mundtlige prøver i grønlandsk, og de ved disse prøver opnåede karakterer påføres det endelige eksamensbevis. Omfanget af grønlandskundervisningen i 3. realklasse vil blive fastlagt i undervisningsplanen for realafdelingen. For at undgå, at fagkredsen i 3. realklase bliver så stor, at det arbejdsmæssigt vil blive en meget hård belastning for eleverne i Grønland sammenlignet med elever på realafdelinger i det øvrige Danmark, forudsættes det, at undervisningen i grønlandsk i 3. realafdeling baseres på en vedligeholdelse af de færdigheder, som eleverne har opnået ved udgangen af 2. realklasse, uden at der herved behøver at stilles egentlige krav til elevernes hjemmeforberedelse til grønlandskundervisningen i 3. realklasse.

Forældreindflydelsen i skolen er forøget derved, at man har udvidet antallet af forældrerepræsentanter ved den enkelte skole fra 1 til 2. Endvidere har man i videre omfang inddraget folkevalgte repræsentanter i de kommunale skoleudvalg og i skoledirektionen.

Den afgivne betænkning og de deri stillede ændringsforslag blev ved forslagets 2. behandling yderst vel modtaget af samtlige partiers ordførere og af Rosing og Knud Hertling (Grønl). Sidstnævnte udtalte om ændringsforslagene til lovforslagets § 14 og § 22 bl. a. følgende:

„Disse ændringsforslag sparer os ganske simpelt for en sprogkamp, der i løbet af den kommende tid ville have forpestet forholdet mellem grønlændere og danske og således ville have været til ubodelig skade for det gode forhold, vi har til hinanden i dag."

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget herefter enstemmigt med 111 stemmer.