Ved loven ophæves afgiften ved ejerskifte af brugte motorkøretøjer. Samtidig forhøjes omsætningsafgiften af motorkøretøjer (registreringsafgiften) med ca. 8 pct. af satserne i afgiftslovens § 3.

Lovforslaget blev ved dispensation fra forretningsordenen underkastet 1., 2. og 3. behandling samme dag (26. maj), som det blev fremsat. Det fremsatte lovforslag havde ladet ikrafttrædelsesdagen stå åben. Ved et ændringsforslag stillet af finansministeren i betænkningen fra det udvalg, hvortil lovforslaget var henvist, blev datoen sat til dagen efter, den 27. maj.

Under 1. behandling af de ændringer af forbrugsafgiftslovene, der var en følge af merværdiafgiftens indførelse (se ovenfor under nr. 35), havde Hilmar Baunsgaard (RV) rejst spørgsmålet om brugtbilsafgiftens afskaffelse.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte finansministeren:

„I det folketingsudvalg, som behandler lovforslagene om forskellige ændringer i forbrugsafgiftslovene som følge af momsens gennemførelse, er der rejst spørgsmål om ophævelse af afgiften af brugte motorkøretøjer, og da der foreligger et udbedt ønske herom, har jeg fundet det rigtigt at fremsætte lovforslag, dog under forudsætning af, at der tilvejebringes dækning for det herved opståede indtægtstab gennem en forhøjelse af en af de andre motorafgifter, således som det da også er foreslået fra branchens side.

Brugtvognsafgiften trådte i kraft den 15. juni 1965 som led i de statsfinansielle foranstaltninger i foråret 1965 og har således kun været i kraft knap 2 år. Afgiften har for så vidt fungeret tilfredsstillende, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke min tak til politiet og amtstuerne for deres udmærkede medvirken ved lovens administration. Det er nemlig ikke vanskeligheder ved selve administrationen, som ligger bag ønsket om afgiftens ophævelse, men derimod forskellige ulemper for handelen med brugte automobiler.

Til imødegåelse af det ved denne afgifts ophævelse opståede indtægtstab er der stillet forslag om forhøjelse af omsætningsafgiften af motorkøretøjer, den såkaldte registreringsafgift, uanset at denne afgift blev forhøjet fra 1. april 1965. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, indebærer forslaget en forhøjelse af denne afgift med ca. 8 pet. af afgiftssatserne for nye motorkøretøjer, og denne forhøjelse skønnes at ville indbringe ca. 100 mill. kr. på årsbasis. Indtægten af brugtvognsafgiften er ganske vist på finansloven for indeværende finansår optaget med en bevilling på 110 mill. kr., men vil efter de senest foreliggende skøn blive noget mindre.

Det er ikke ganske uden betænkelighed, at jeg foreslår en forhøjelse af registreringsafgiften, og en af grundene hertil er, at man derved forøger prisforskellene imellem fuldt berigtigede køretøjer og køretøjer, som helt eller delvis er fritaget for denne afgift. En anden grund til disse betænkeligheder er, at denne meget høje afgift i forvejen skaber visse vanskeligheder ved overførslen hertil af køretøjer, f. eks. fra vore nabolande, men alle disse forhold mener jeg man vil kunne se nærmere på ved den kommende gennemgang af forbrugsafgifterne.

Jeg skal hermed anbefale lovforslaget til det høje tings velvillige og meget hurtige behandling, således at den foreslåede afgiftsomlægning af hensyn til handelen med motorkøretøjer så vidt muligt træder i kraft allerede fra i morgen, den 27. maj."

Ved 1. behandling udtalte Egon Jensen (S), at det ikke var hans parti, der havde opfundet brugtbilsafgiften. Når den blev indført i foråret 1965, „skyldtes det, at folketinget afviste ca. halvdelen af de afgiftsforslag, som finansministeren dengang var kommet med." Ved at overføre afgiften fra brugtbilsområdet til de nye biler følger man et subsidiært ønske fra brancheforeningerne. Han kunne på sit partis vegne anbefale forslaget og anbefale, at det blev gennemført samme dag.

Henry Christensen (V) kunne ligeledes tilsige sit partis positive og hurtige medvirken. Man burde aldrig have haft denne lov. Det ville have været ønskeligt, om man kunne have afskaffet den uden kompensation. „Men jeg vil dog gerne sige, at man med det foreliggende lovforslag efter min opfattelse indfører en betydelig, men hensigtsmæssig og bedre afgift end den, vi har haft."

Knud Thomsen (KF) kunne ganske tilslutte sig, at brugtbilsafgiften nu blev ophævet og erstattet af en økonomisk tilsvarende forhøjelse af indregistreringsafgiften. Det var muligt, at man derved kom højt op i priserne på biler, „og vi skal jo se på punktafgifterne i almindelighed til sin tid. Men det er nu ikke min personlige fornemmelse, at der just kører for få biler på i alt fald Københavns gader. "

Aksel Larsen (SF) kunne anbefale forslaget, selv om han på dette tidspunkt fandt det principielt forkert at pille ved enkelte forbrugsafgifter. Han nærede ingen betænkelighed ved den kompensation, der var nødvendig, dels fordi branchen selv havde anbefalet, at det blev ordnet på denne måde, dels fordi ban ligesom Knud Thomsen syntes, „at der egentlig kører biler nok i dette land." Når finansministeren havde anført, at der var et udbredt ønske om at afskaffe brugtbilsafgiften, så „dækker dette jo, at det er opfinderen af brugtbilsafgiften, der har taget initiativ til at få den afskaffet igen, og det skal vi naturligvis kun glæde os over — især vi, der i sin tid stemte imod den, fordi vi syntes, at det var en rigtig dårlig afgift."

Hilmar Baunsgaard (RV) kunne anbefale at stemme for forslaget.

Antonsen (LC) kunne ligeledes medvirke ved forslagets gennemførelse. Ved indførelsen af merværdiafgiften, der omfatter alle varer, både nye og brugte og altså også brugte biler, var der ikke længere nogen rimelighed i at opretholde denne afgift.

Det udvalg, hvortil lovforslaget var blevet henvist, indstillede enstemmigt forslaget til vedtagelse med det af finansministeren stillede ændringsforslag, der fastsatte ikrafttrædelsesdagen til 27. maj.

Ved 3. behandling meddelte Poul Dam (SF), at han og enkelte andre i hans gruppe agtede at undlade at stemme, „idet vi anser det for urigtigt over for folketinget og over for landet at gennemføre en alligevel så væsentlig ændring i lovgivningen så hurtigt og så uforberedt, som det her sker."

Lovforslaget blev herefter enstemmigt vedtaget med 114 stemmer, idet 7 medlemmer (dele af SF) afholdt sig fra at stemme.