Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer finansministeren til at udforme de kommende lovforslag om indkomst- og formuebeskatning således:

1) at den kommunale indkomstskat forbliver fradragsberettiget ved opgørelsen af den indkomst, der er grundlag for beregningen af indkomstskat såvel til staten som til kommunen,

2) at statsindkomstskatten underkastes en maksimumsregel, så skatten af den øverste del af indkomsten (den sidst tjente krone) ikke kan overstige en grænse, der svarer til den højeste marginale ligevægtsbeskatning af bruttoindkomsten under det hidtil gældende system,

3) at de nugældende regler i §§ 7 og 10 i lov nr. 83 af 18. marts 1967 om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten for skatteåret 1967-68 henholdsvis om nedsættelse af den samlede indkomst- og formueskat og om reduktion af skatten ved lavt formueafkast ajourføres under hensyn til fradragsrettens bortfald."

Ved forslagets 1. behandling henviste finansministeren med hensyn til det i forslagets punkt 3 nævnte spørgsmål om reduktion af skatten ved lavt formueafkast til det af ham den foregående dag fremsatte forslag til udskrivningslov, hvorefter de i så henseende gældende regler foresloges ajourført i overensstemmelse med skitsen i forslaget til folketingsbeslutning, jfr. ovenfor side 391. Ministeren var endvidere enig med forslagsstillerne i, at den i punkt 3 ligeledes omhandlede 80 pct.s regel burde ajourføres, men han kunne ikke tiltræde, at dette var ensbetydende med, at grænsen på 80 pet. skulle nedsættes til 67 pct. som anført i bemærkningerne til forslaget.

Om forslagets hovedpunkt, fastsættelse af en overgrænse for de procenter, hvormed indkomstskatten til staten skal beregnes på de forskellige indkomsttrin, udtalte ministeren, at skalaen i udskrivningslovforslaget formentlig var i overensstemmelse med forslagsstillernes ønske, Spørgsmålet om skatteloft ville blive løst på en for skatteyderne bedre måde ved gennemførelsen af den grundbeløbsskala, som ville komme i forbindelse med kildeskatten.

Til disse bemærkninger sluttede Peter Nielsen (S) og Ømann (SF) sig.

Henry Christensen (V) fandt det påkrævet, at der fastsattes et skatteloft, og han henviste i denne forbindelse til det af venstre under kildeskatteforhandlingerne i foråret 1967 fremsatte forslag, der byggede på en enhedsskala med indkomstgrænser, reguleret i takt med indkomstudviklingen. Hertil var knyttet fastsættelsen af en bestemt procent som grænse for, hvor meget der måtte udskrives i indkomstskat og folkepensionsbidrag af den sidst tjente krone. Han kunne også støtte forslaget om bevarelse af fradragsretten for kommuneskat. En ændring af byrdefordelingen var påkrævet, og indtil dette spørgsmål kunne løses generelt, burde man bevare den beskedne udligningsmulighed, der lå i bevarelsen af fradragsretten for kommunale skatter.

Som ordfører for forslagsstillerne anbefalede Ninn-Hansen (KF) forslaget. Han uddybede nærmere det i bemærkningerne til forslaget anførte og henviste navnlig til de løfter om fastsættelse af et skatteloft, der var fremsat af medlemmer af regeringen forud for valget 1966.

Niels Helveg Petersen (RV) henviste med hensyn til spørgsmålet om skatteloft til det radikale forslag om en grundskala kombineret med en udskrivningsprocent. Han fandt ikke, at man burde fastsætte et egentligt skatteloft i form af en øverste grænse for maksimalbeskatningen. Forslaget om bevarelse af fradragsretten for kommunale skatter kunne han tilslutte sig, hvorimod han var tvivlende over for det hensigtsmæssige i at bevare 80 pct.s reglen. Det sidstnævnte spørgsmål ville han dog gerne være med til at undersøge under en udvalgsbehandling.

Poul Antonsen (LC) ønskede så lave skattesatser som muligt, og han kunne derfor ikke tilslutte sig forslaget om bevarelse af fradragsretten for kommunale skatter. Problemet om udligning af forskellene mellem kommunerne ville han gerne være med til at løse på anden vis. Han henviste i denne forbindelse til hans partis forslag til ændringer af den kommunale lovgivning. Forslaget om skatteloft kunne han give principiel tilslutning, og han ville medvirke til indførelse af et skatteloft, når der var flertal for det i folketinget.

Efter 1. behandling henvistes forslaget til behandling i et udvalg på 21 medlemmer. Udvalget nåede ikke at tilendebringe sit arbejde, inden der blev udskrevet valg til folketinget.