Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende affattelse:
„Folketinget opfordrer finansministeren til:
1) at fremsætte lovforslag, der genindfører de afskrivningsregler (for maskiner samt varelagre m. v.), der var gældende ved opgørelse af den skattepligtige indkomst for skatteåret 1967-68 (regnskabsåret 1966), og
2) at forberede en langsigtet afskrivningsreform med det formål
dels at begrænse mulighederne for misbrug af afskrivningsreglerne (ved misbrug forstås afskrivninger, der — i stedet for at tjene erhvervs- og beskæftigelsesmæssige formål — i overvejende grad benyttes til at opnå urimelige skattefordele),
dels at udvide adgangen til erhvervs- og beskæftigelsesfremmende afskrivninger, f. eks. på erhvervsbygninger."
Som begrundelse for forslaget anførtes i de bemærkninger, der ledsagede det ved fremsættelsen:
„Stigende arbejdsløshed truer, og mange erhvervsvirksomheder har voksende likviditets- og afsætningsvanskeligheder. Det er derfor nødvendigt, at der hurtigt iværksættes en politik, der stimulerer erhvervsliv og beskæftigelse.
Som et led i en sådan politik foreslås det at genindføre de afskrivningsregler, der var gældende, før de blev ændret af et folketingsflertal i sidste folketingssamling. Det foreslås således at ophæve halveringen af førsteårsafskrivningen på maskiner og inventar samt den stedfundne forringelse af mulighederne for afskrivninger på varelagre og på køb på bindende kontrakt.
Forslagsstillerne lægger vægt på, at dette sker straks, således at erhverv og beskæftigelse hurtigt kan udvikle sig i en gunstigere retning. Ved en hurtig vedtagelse af forslaget til folketingsbeslutning vil erhvervslivet øjeblikkeligt kunne ændre sine dispositioner i forvisning om, at en realitetsbeslutning allerede er truffet, og at behandlingen af de efterfølgende lovforslag bliver et formelt lovgivningsanliggende. Forslagsstillerne har derfor — i modsætning til venstre og de konservative — afstået fra at stille en række mere detaljerede forslag, der vil kræve undersøgelser og forsinke behandlingen, således at de forbedrede afskrivningsreglers ikrafttræden udskydes i en uvis fremtid. Det er endelig forslagsstillenres håb, at den ændrede beskæftigelses- og erhvervsudvikling vil kunne få folketingsflertallet til at foretage den nødvendige omlægning af den førte afskrivningspolitik.
Ved en hurtig gennemførelse af „de gamle" afskrivningsregler vil folketinget og regeringen opnå den fornødne gode tid til at forberede den påkrævede langsigtede afskrivningsreform, der sigter mod en yderligere forbedring af afskrivningsmulighederne samtidig med, at muligheder for misbrug begrænses. Dette forudsætter efter forslagsstillernes opfattelse et grundigt og tidkrævende arbejde.
Forslagsstillerne er ikke tilhængere af konjunkturbestemte afskrivningsregler. Det er tværtimod vor opfattelse, at det private erhvervslivs investeringer såvel som de offentlige investeringer ikke bør være en kastebold under de skiftende konjunkturer. For den enkelte erhvervsvirksomhed er det vigtigt at kunne disponere og planlægge på lang sigt i tillid til faste og realistiske afskrivningsmuligheder. Den nødvendige konjunkturtilpasning bør efter vor opfattelse fortrinsvis ske ved finanspolitiske indskrænkninger og udvidelser af forbruget."
Forslaget behandledes i folketinget sammen med de ovenfor side 463 ff omtalte af Alfred Bøgh m. fl. fremsatte forslag til lov om ændring af lov om skattefri afskrivninger m. v., forslag til lov om ændring af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m. v., forslag til lov om ændring af lov om investeringsfonds og forslag til folketingsbeslutning vedrørende afskrivningsreglerne for bygninger.
Ved 1. behandlingen bemærkede finansministeren, at forslagets indhold reelt stort set faldt sammen med de ovenfor nævnte forslag af Alfred Bøgh m. fl., og at han derfor kunne henholde sig til de udtalelser, han allerede havde fremsat vedrørende disse.
Som de øvrige nævnte forslag henvistes forslaget til behandling i et udvalg, som imidlertid ikke nåede at afgive betænkning, inden udskrivningen af folketingsvalget fandt sted.