B 9 Forslag til folketingsbeslutning vedrørende afskrivningsreglerne for bygninger.

Samling: 1967-68 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer finansministeren til inden 15. marts 1968 at fremsætte lovforslag om ændring af afskrivningsreglerne, således

1) at der bliver ret til afskrivning på enhver erhvervsmæssigt anvendt driftsbygning (herunder handels- og kontorbygninger) samt på bygninger, hvoraf en nærmere fastsat, rimelig del anvendes erhvervsmæssigt, og

2) at der ved afskrivningssatsernes fastlæggelse tages et større hensyn end hidtil til de afskrivningsberettigede bygningers økonomiske levealder."

Om baggrunden for forslaget anførte forslagsstillerne bl. a. følgende i de bemærkninger, der er knyttet til forslaget ved fremsættelsen:

„Det af finansministeren den 17. februar 1967 fremsatte forslag til lov om ændring af lov om skattefri afskrivninger m. v. indeholdt forslag om halvering af de tilladte ekstraafskrivninger, således at disse kun kunne foretages med højst 20 pet. og fordelt over 2-5 år. Samtidig foresloges den laveste restlevetid forhøjet fra 15 til 25 år. Denne del af lovforslaget blev ikke gennemført; i betænkningen over lovforslaget af 19. maj 1967 henvistes til, at spørgsmålet om ændring af reglerne om bygningsafskrivning vil blive gjort til genstand for yderligere overvejelser i afskrivningsudvalget, og finansministeren ville samtidig anmode udvalget om snarest at tilendebringe sit arbejde hermed.

Det er imidlertid forslagsstillernes opfattelse, at en revision, der bygger på de af finansministeren foreslåede, men ikke gennemførte skærpelser, er uheldig, idet den i så fald vil hæmme nybyggeriet i erhvervslivet. Det er ligeledes vor opfattelse, at en revision af bygningsafskrivningsreglerne bør indebære en udvidelse af afskrivningsadgangen, således at der principielt bliver ret til afskrivning på enhver erhvervsmæssigt anvendt driftsbygning samt på bygninger, hvoraf en nærmere fastsat, rimelig del anvendes erhvervsmæssigt. En sådan udvidelse af afskrivningsområdet bør ske, uden at det bliver på bekostning af afskrivningsmulighederne for de allerede afskrivningsberettigede bygninger.

Desuden bør der ved afskrivningssatsernes fastlæggelse tages et større hensyn til bygningers økonomiske levealder, hvilket især for industriens og landbrugets bygninger er af betydning. Således bør landbrugsbygninger afskrives ud fra en forudsætning om, at disse bygningers levetid er væsentlig lavere end 80 år.

Under forudsætning af sådanne ændringer af bygningsafskrivningerne vil det efter forslagsstillernes mening ikke være urimeligt at indføre en almindelig beskatning af avancer ved afskrevne bygningers salg med fortjeneste, således at den del af den konstaterede fortjeneste, der modsvares af tidligere skattemæssige afskrivninger, tilbageføres til beskatning."

Forslaget behandledes i folketinget sammen med de samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om skattefri afskrivninger m. v., forslag til lov om ændring af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre, forslag til lov om ændring af lov om investeringsfonds samt det af Niels Westerby fremsatte forslag til folketingsbeslutning om forbedring af afskrivningsreglerne.

Ved 1. behandlingen henviste finansministeren til, at han i forrige samling var gået med til, at en ændring af afskrivningsreglerne for bygninger udsattes, indtil det af regeringen nedsatte afskrivningsudvalg havde afsluttet sit arbejde på dette område. Han fandt det ejendommeligt, at venstre og det konservative folkeparti nu lagde op til en debat i folketinget på et tidspunkt, da det arbejde i afskrivningsudvalget, som de selv havde lagt så stor vægt på blev gennemført, endnu ikke var afsluttet. Han kunne i øvrigt oplyse, at udvalget havde arbejdet intenst med problemerne, og at han havde det bedste håb om, at et resultat meget snart kunne foreligge.

Også Peter Nielsen (S) og Ømann (SF) fandt, at man burde afvente resultatet af afskrivningsudvalgets arbejde.

På det radikale venstres vegne udtalte Arthur Jacobsen, at det foreliggende forslag fulgte de tanker op, som han i forrige samling havde givet udtryk for ved behandlingen af afskrivningsloven.

Det udvalg, hvortil forslaget henvistes sammen med de øvrige forslag vedrørende afskrivningsreglerne, nåede ikke at færdiggøre arbejdet inden folketingsvalget.
Partiernes ordførere
Peter Nielsen (S), Alfred Bøgh (V), Erik Haunstrup Clemmensen (KF), Sigurd Ømann (SF), Arthur Jakobsen (RV) og Niels Westerby (LC)