Ved loven gennemførtes i lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten, jfr. lovbekendtgørelse nr. 446 af 19. december 1966 som ændret ved lov nr. 142 af 2. maj 1967, en række ændringer, der var nødvendiggjort af den igangværende reform af den direkte beskatning.
1. Ved lovens § 1, nr. 1 og 8, og § 3 gennemførtes det allerede i folketingsåret 1966-67 (2. samling) fremsatte forslag om at afskaffe skattefradragsreglen fra og med skatteåret 1968-69. I forhold til det dengang fremsatte lovforslag indeholder de ved loven gennemførte regler kun redaktionelle ændringer, og der kan derfor henvises til omtalen i årbog 1966-67, side 494. Der er dog efter henvendelse fra Den danske Købstadforening foretaget en teknisk ændring vedrørende beregningsgrundlaget for reguleringsfradraget. Endvidere er der indsat en ny regel (§ 3, stk. 4) om adgang til at overføre uudnyttet reguleringsfradrag til skatteåret 1969-70. Desuden er der i § 3, stk. 6, indsat særlige overgangsregler vedrørende skattepligtige, der ansættes efter reglerne om tilflyttere fra udlandet.
Endelig kan det nævnes, at der som § 3, stk. 7, ved 3. behandling indsattes en ny bestemmelse efter forslag af finansministeren. Bestemmelsen går ud på, at medlemmer af anerkendte trossamfund uanset ophævelsen af fradragsretten for kirkelige afgifter skal være berettiget til ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for skatteåret 1968-69 at fratrække halvdelen af de i indkomståret betalte, forfaldne bidrag til trossamfundet, for så vidt bidraget er pålignet på grundlag af den skattepligtige indkomst for skatteåret 1967-68 eller tidligere skatteår. Ændringen begrundedes med, at de nævnte trossamfund først på et ret sent tidspunkt har haft rimelig anledning til at indrette sig på fradragsreglens bortfald.
2. På forskellige områder foretoges ændring og forenkling af skattefradrag m. v. Dette gjaldt således reglerne om fradrag for befordringsudgifter. Efter ændringen skal reglen om fradrag for befordringsudgifter som følge af skiftende arbejdssted eller flere samtidige arbejdssteder kun gælde, når den skattepligtige har haft 2 eller flere arbejdssteder uden for sin bopæl eller dennes umiddelbare nærhed. Samtidig foretoges en forhøjelse af beløbsgrænserne i reglen om begrænset fradrag for udgifter til befordring mellem hjemmet og arbejdspladsen.
Endvidere ophævedes reglen i ligningslovens § 13 om fradragsret for udgifter til udarbejdelse og trykning af doktorafhandlinger, der antages af en højere læreanstalt. I forbindelse hermed udtaltes det i folketingsudvalgets betænkning, at finansministeren over for udvalget havde oplyst, at det var tanken i stedet at søge bevilling til at give et skattefrit tilskud på 60 pct. af de udgifter, som har kunnet fradrages efter den nævnte bestemmelse.
Efter lovens § 1, nr. 2, ændres ligningslovens § 7, litra a, således at der ikke mere skal være fuldstændig skattefrihed for visse hædersgaver fra offentlige midler, legater m. v. Fremtidig skal der svares særlig indkomstskat af sådanne hædersgaver.
Endelig begrænsedes ved ændring af ligningslovens § 14, stk. 3, og § 17 fradragsretten for løbende ydelser og gældsrenter, som den skattepligtige betaler til såkaldte familiefonds.
3. Ifølge forslag af finansministeren i folketingsudvalgets betænkning tilvejebragtes der ved ændring af ligningslovens § 7, litra i, lovhjemmel for, at ydelser i henhold til revalideringslovens §§ 3 og 4 ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
4. Der er endvidere ved ændring af ligningslovens § 7, litra o, tilvejebragt lovhjemmel for, at der ikke skal svares indkomstskat af beboerindskud samt indekstillæg hertil inden for det almennyttige boligbyggeri.
5. Endelig forhøjedes som følge af det i sin tid indgåede boligforlig lejeværdien af bolig i eget enfamilieshus fra, 2 1/4. til 2 1/2 pct. af ejendomsværdien.
De nævnte ændringer har virkning fra og med skatteåret 1968-69, idet der dog i lovens § 2, stk. 2-5, er forskellige specielle ikrafttrædelsesbestemmelser.
Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med forslag til lov om ændring af lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m. v., forslag til lov om ændring af lov om investeringsfonds og forslag til lov om ændring af lov om sømandsskat, se nedenfor side 110, 120 og 111. Ved 1. behandling anbefaledes de af Peter Nielsen (S). Der havde været divergerende meninger om, hvorvidt man skulle opretholde fradragsretten for kommuneskat, hvilket kunne skabe en vis udjævning mellem de stærkt varierende kommuneskattesatser. Efter Peter Nielsens mening måtte dette spørgsmål imidlertid løses ved ændring af reglerne om byrdefordelingen mellem stat og kommune. Med hensyn til overgangsreglerne kunne man under udvalgsbehandlingen se, om man kunne komme retfærdigheden stort nærmere end ved det fremsatte lovforslag. Alfred Bøgh (V) fremhævede, at der i lovforslaget ikke fandtes bestemmelser om et skatteloft. For venstre drejede det sig om ikke blot at afskaffe skattefradragsreglen, men at afløse den med andre regler om skatteloft. I øvrigt fandt han det forkert at afskaffe fradragsreglen for kommunale indkomstskatter. Det ville uddybe uligheden mellem borgerne i de forskellige kommuner. De foreslåede overgangsregler fandt han utilstrækkelige. I udvalget måtte man beregne virkningerne af de forskellige muligheder. Hans stilling til lovforslagene ville afhænge af regeringens imødekommenhed. Ninn-Hansen (KF) gentog de af hans parti tidligere fremsatte advarsler imod, at man ophævede skattefradragsreglen inden overgangen til kildeskat. Med hensyn til overgangsreglerne måtte man i udvalget se på, om det ikke var rimeligt at indrømme dem, der ikke havde forudbetalt skat, den samme ret til et halvt års skattefradrag, som var opnået af dem, der havde forudbetalt. Når man i lovforslaget havde ajourført befordringsfradraget, havde det så ikke også været rimeligt at ajourføre hustrufradraget, som ikke var blevet ajourført i 21 år? Også Ømann (SF) beklagede, at de foreslåede overgangsregler ikke havde skabt ligestilling mellem dem, der havde forudbetalt skat, og dem, der ikke havde. Man måtte i udvalget gå aktivt ind for løsning af dette spørgsmål. At finansministeren ikke nu havde foreslået at ophæve ligningslovens § 8 A og stærkt begrænse § 14, fandt han uheldigt. Disse regler måtte ikke komme til at gælde under kildeskattesystemet. Han kunne i øvrigt anbefale lovforslagene. Niels Helveg Petersen (RV) var af den opfattelse, at afskaffelsen af fradraget for kommuneskat ville få uheldige virkninger under de rådende forskelligheder i den kommunale beskatning. De foreslåede overgangsregler gav en særlig fordel til dem, der på trods af finansministerens advarsel havde forudbetalt skat. Han håbede, at man i udvalget kunne nå frem til, at denne urimelighed kunne undgås. De øvrige ændringer i ligningslovforslaget ville hans parti positivt medvirke til en kritisk gennemgang af i udvalget. Her måtte også fradragsreglerne gennemgås med henblik på forenkling. Niels Westerby (LC) udtalte sin tilslutning til afskaffelsen af skattefradragsreglen, men forudsætningen var, at ophævelsen kombineredes med et skatteloft. Han foreslog i forbindelse hermed, at man låste forholdet mellem indkomstbeskatningen og forbrugsbeskatningen fast. Ligestilling mellem borgerne i de rige og de fattige kommuner skulle ikke, som af nogle foreslået, søges tilvejebragt ved bevarelse af fradragsreglen for kommuneskatter, men ved en udligningsordning og ændring af refusionsreglerne. Også han var utilfreds med, at ligningslovforslaget ikke havde løst det af flere talere omtalte problem vedrørende forudbetalingerne af skat.
Efter 1. behandling henvistes lovforslagene til behandling i et udvalg. Den 5. december 1967 afgav udvalget betænkning, hvori det bl. a. udtales:
„...... Udvalgets drøftelser har i væsentlig grad drejet sig om forskellige muligheder for overgangsordninger i forbindelse med ophævelse af skattefradragsreglen.
Socialdemokratiets, socialistisk folkepartis og det radikale venstres medlemmer af udvalget finder ikke, at der gennem drøftelserne og de i forbindelse hermed foretagne undersøgelser af mulige løsninger er tilvejebragt grundlag for en overgangsordning, der giver rimeligere resultater end lovforslagets § 3 sammenholdt med de tilsvarende regler i forslag til lov om ikrafttræden af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (Kildeskat,), når hensyn tages til, at det skal være muligt at administrere ordningen på forsvarlig måde.
På forespørgsel har finansministeren bl. a. oplyst, at de skattebeløb, der udskrives efter udskrivningslovforslagets regler om personfradrag, skalaer m. v., skal forhøjes med 13,6 pct., hvis man indrømmer fradragsret for de i 1967 betalte skatter vedrørende skatteår forud for skatteåret 1967-68.
Et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) har henvist til det af disse partier for et år siden fremsatte forslag om at opretholde fradragsretten, indtil kildeskatten træder i kraft. Det konservative folkepartis medlemmer har under henvisning hertil forsøgt at opnå tilslutning til en overgangsordning, hvor fradragsretten for betalte skatter opretholdes, mens retten til forudbetaling af skatter bortfalder. Mindretallet har desuden anført, at der i forbindelse med en sådan overgangsordning burde gennemføres et fradrag for merindkomster. Forslaget er imidlertid blevet afvist af finansministeren, der ligeledes har afvist et forslag om adgang til at fradrage de i 1967 betalte skatter vedrørende skatteåret 1966-67.
.............. "
Til supplering af lovforslagets bestemmelser om reguleringsfradrag stillede mindretallet et ændringsforslag, hvorefter den skattepligtige efter ansøgning i stedet for reguleringsfradrag skulle kunne få et andet, særligt fradrag. Dette fradrag skulle beregnes på grundlag af en sammenligning mellem på den ene side de pålignede og betalte statsskatter og folkepensionsbidrag for skatteåret 1967-68 og på den anden side de statsskatter og folkepensionsbidrag, der for dette skatteår ville være pålignet, såfremt udskrivningsreglerne for skatteåret 1968-69 havde været gældende. Mindretallet stillede endvidere ændringsforslag om forhøjelse af hustrufradraget til 3.000 kr. og om et særligt fradrag for medhjælpende hustruer på 1.500 kr. Sammen med det radikale venstres medlemmer af udvalget stillede mindretallet ændringsforslag om opretholdelse af fradragsreglen fer kommunale skatter og for kirkelige afgifter.
Efter at de nævnte ændringsforslag af mindretallet og de radikale medlemmer af udvalget var forkastet ved lovforslagenes 2. behandling, medens nogle af finansministeren stillede ændringsforslag vedtoges, vedtoges det ændrede lovforslag ved 3. behandling med yderligere en ændring, der er omtalt ovenfor, enstemmigt med 88 stemmer. 72 medlemmer undlod at stemme.