Lovforslaget, der fremsattes sammen med de side 422 ff omtalte lovforslag om ændringer i lov om hemmelige patenter og om ændring i lov om arbejdstageres opfindelser, var i det store og hele enslydende med det lovforslag, som første gang fremsattes den 12. maj 1966, og som genfremsattes den 2. november 1966 og på ny den 7. december samme år.

Om baggrunden for lovforslaget samt om dettes nærmere indhold henvises i det hele til den udførlige omtale i folketingsårbogen 1965-66, side 466.

Ved den fornyede genfremsættelse af lovforslaget var dog foretaget ændringer på enkelte punkter i forhold til de tidligere lovforslag. Blandt disse ændringer, som var foreslået af det tidligere folketingsudvalg, og som havde fundet principiel tilslutning i de øvrige nordiske lande, fremhæves følgende:

I forhold til tidligere fremsatte lovforslag er bestemmelsen i § 6, stk. 1, ændret, således at det er muligt at anerkende prioritet på grundlag af patentansøgninger i lande, der ikke er officielt anerkendt af den danske regering.

Med hensyn til tvangslicensbestemmelserne er i § 45, stk. 2, foretaget den ændring, at fritagelse for kravet om udøvelse af opfindelsen her i landet kun er mulig, når opfindelsen i stedet gøres til genstand for udøvelse i et af de øvrige nordiske lande. Denne ordning er endvidere knyttet til indførelsen af nordiske patentansøgninger i henhold til kapitel III. Der stilles ikke krav om gensidighed, men det er forudsat, at der i forbindelse med reglerne om nordiske patentansøgninger udfærdiges bestemmelser, hvorefter udøvelse i et af de nordiske lande er tilstrækkelig til at hindre, at tvangslicens i noget nordisk land bevilges.

Vedrørende § 47, som indeholder en regel om ret til at få tvangslicens i tilfælde, hvor dette er begrundet i almene interesser, er der for at give domstolene friere muligheder for at skønne over vægten af de almene interesser, som skal kunne begrunde tvangslicens, foretaget en sproglig ændring, idet ordene "tungtvejende almene interesser" er blevet ændret til: "vigtige almene interesser".

Som en betydningsfuld ændring er i overgangsbestemmelserne kapitel XI, punkt 1, sket den ændring, at man i en overgangsperiode opretholder det hidtidige forbud mod patent på fremgangsmåder ved tilvirkning af næringsmidler. Denne ændring er foretaget, efter at landbrugets og industriens organisationer meget stærkt havde fastholdt deres ønske om, at der ikke for tiden burde ske forandringer i denne undtagelsesbestemmelse.

Danmark står herefter alene i de nordiske lande med en regel, hvorefter der i en overgangstid ikke kan meddeles patent på fremgangsmåder ved tilvirkning af næringsmidler.

Ændringen betyder, at nordiske patentansøgninger, som vedrører en fremgangsmåde til fremstilling af næringsmidler, ikke kan indleveres her i landet, og at en sådan ansøgning, der indleveres i et af de øvrige lande, ikke kan føre til patent her i landet.

Loven trådte i kraft den 1. januar 1968.

Ved fremsættelsen kunne handelsministeren henvise til indholdet af tidligere fremsættelsestaler. Ministeren fandt dog lejlighed til at fremhæve, at de senest foreslåede ændringer var et resultat af stedfundet samarbejde mellem parlamentsudvalg fra Finland, Norge, Sverige og Danmark, samt at det var en forudsætning for patentlovforslagets bestemmelser om nordisk patentansøgning, at der var enighed i de nordiske lande på de væsentlige punkter. De foran omtalte ændringer i forhold til de tidligere lovforslag var alle blevet accepteret af de øvrige nordiske lande, hvilket også gjaldt forslaget om, at man indtil videre skulle opretholde forbuddet mod at meddele patent på opfindelser vedrørende fremgangsmåder ved tilvirkning af næringsmidler. Om denne bestemmelse udtalte ministeren i øvrigt:

„Denne undtagelse fra patenterbarhed findes kun her i landet, men ikke i nogen af de øvrige nordiske lande. Der er under udvalgsarbejdet fremkommet stærke ønsker fra erhvervslivets side om at opretholde denne undtagelse i en overgangsperiode, og under de tidligere nævnte nordiske forhandlinger har man fra de andre landes side ment at kunne give efter for de indtrængende danske ønsker. Under hensyn hertil og til ønsket om at opnå en bredere tilslutning til gennemførelsen af lovforslaget er bestemmelsen medtaget, selv om jeg ud fra saglige synspunkter kan have visse betænkeligheder ved denne særstilling for Danmarks vedkommende."

Ved 1. behandlingen kunne også ordførerne påny stort set henvise til tidligere afgivne udtalelser, og lovforslaget modtoges således igen med overvejende velvilje, selv om flere af ordførerne ytrede betænkelighed ved nogle af principændringerne. Dette gjaldt således Ib Thyregod (V), der advarede imod at man for tidligt ophævede de gældende undtagelsesbestemmelser for lægemidler, nærings- og nydelsesmidler, fremgangsmåder ved fremstilling af næringsmidler og kemiske forbindelser. Dansk landbrug og industri ville blive vanskeligt stillet, hvis man for tidligt ophævede de gældende undtagelsesbestemmelser.

Knud Thomsen (KF) fandt, at man burde undersøge mulighederne for at aflaste de nordiske patentvæsener på anden måde end foreslået i lovforslaget. Han henviste herved til, at samtlige patentvæsener verden over var overbelastede, og at man på international basis søgte at løse disse problemer efter den såkaldte BIRPI-plan, jfr. nedenfor, og at man i visse lande allerede havde vedtaget eller indført et system med udskudt prøvning eller provisoriske patenter.

Også Erik Hansen (RV) omtalte BIRPI-planen og fandt, at et fælles nordisk nyhedsprøvningsinstitut kombineret med udskudt prøvning og også gerne et fælles nordisk patenterbarhedsinstitut måtte være det, man skulle bygge fremtiden på.

I sin betænkning fremhævede folketingsudvalget, at man med hensyn til tidspunktet for ikrafttrædelsen af kapitel III om nordiske patentansøgninger ønskede at fastholde et af daværende handelsminister Lars P. Jensen tidligere givet tilsagn om at ville forelægge overenskomsten om ikraftsættelsen for folketinget.

Fra betænkningen anføres i øvrigt følgende:

„Det fremhæves endvidere, at der under de førte fælles nordiske forhandlinger er opnået enighed om, at bestemmelsen i kapitel XI, nr. 1, stk. 2, hvorefter patent på opfindelser af næringsmidler og lægemidler samt patent på fremgangsmåder ved tilvirkning af næringsmidler først vil kunne meddeles efter et af handelsministeren efter lovens ikrafttrædelsestidspunkt fastsat senere tidspunkt, ikke bør anvendes, førend tilsvarende ændringer er gennemført i et flertal af de større industrilande.

I lovforslagets § 18, stk. 2, er fastsat, at såfremt der er fremsat begæring om overførelse af en patentansøgning, må ansøgningen ikke henlægges, afslås eller imødekommes, før der er taget endelig stilling til begæringen. Det er oplyst over for udvalget, at ordet „henlægges" også omfatter det tilfælde, at ansøgeren ønsker ansøgningen trukket tilbage, idet en sådan tilbagekaldelse af ansøgningen efter systemet i lovforslaget medfører ansøgningens henlæggelse.

Udvalget er opmærksom på, at patentproblemerne er genstand for international behandling, og at der i særdeleshed med udgangspunkt i de administrative vanskeligheder, som danner grundlag for nærværende lovforslag, og som har vist sig at foreligge i samtlige de lande, der udsteder patenter efter en forudgående prøvelse, er en indgående international meningsudveksling i gang. Det er udvalgets opfattelse, at det nordiske samarbejde vil styrke de nordiske landes position i det kommende internationale samarbejde.

Den fremgangsmåde, hvorefter andre lande søger en øjeblikkeligt virkende løsning på deres patentvæseners overbelastning, er den såkaldte udskudte prøvning (deferred examination), der principielt hviler på den konstatering, at kun et fåtal af patenter, der er udstedt i lande, som har en dybtgående forundersøgelse, forbliver i kraft mere end nogle ganske få år. Man har derfor skønnet det urimeligt at ofre den fuldstændige forundersøgelse (complete examination) på samtlige patentansøgninger og går i stedet for den vej, at et provisorisk patent udstedes uden nogen forundersøgelse, men til gengæld bortfalder efter en kortere årrækkes forløb, såfremt enten ikke ansøgeren eller tredjemand — hvad der kan gøres når som helst — begærer fuldstændig prøvning (complete examination).

Systemet med udskudt prøvning (deferred examination) er gennemført i Holland fra 1963 og i Vesttyskland i efteråret 1967. Endvidere vil formentlig også fællesmarkedet bygge på dette system, ligesom USA synes at være positivt interesseret deri.

Det internationale samarbejde er beskrevet i den såkaldte BIRPI-plan, hvori foreslås, at egentlige dybtgående forundersøgelser henlægges til de eksisterende patentinstitutioner i Washington, Haag, München, Moskva og Tokio.

Udvalget har indgående drøftet den ovenfor beskrevne udvikling og har fundet det hensigtsmæssigt, at der for Nordisk Råd fremsættes forslag om, at de nordiske regeringer undersøger mulighederne for, hvorledes det nordiske samarbejde på patentområdet bedst muligt kan koordineres med de principper, der er lagt til grund i andre landes patentlovgivning. Som led i undersøgelsen bør indgå mulighederne for en nordisk tilslutning til BIRPI-planen, herunder også mulighederne for oprettelse af et fællesnordisk nyhedsprøvningsinstitut, der kan anerkendes på linje med institutterne i Washington Haag, München, Moskva og Tokio.

Et hertil sigtende forslag er allerede afleveret til Nordisk Råd.

Udvalget finder det ønskeligt, at de foreslåede undersøgelser foretages, inden lovforslagets kapitel III sættes i kraft.

Som anført foran ønsker udvalget at fastholde et tidligere givet tilsagn om at ville forelægge overenskomsten vedrørende tidspunktet for ikraftsættelsen af kapitel III for folketinget. Udvalget finder det i denne forbindelse værdifuldt, om et folketingsudvalg løbende kunne blive holdt orienteret såvel om den igangværende internationale udvikling på patentområdet som om resultatet af de undersøgelser, der er indeholdt i forslaget til Nordisk Råd. Udvalget vil endvidere kunne modtage oplysning dels om de nordiske regeringers planer vedrørende ikrafttrædelsestidspunktet for kapitel III, dels om, hvornår de i kapitel XI, nr. 1, stk. 2, omhandlede opfindelser af næringsmidler og lægemidler samt fremgangsmåder ved tilvirkning af næringsmidler bør undergives fri patenteringsret.

Med henblik herpå agter udvalget derfor til sin tid, når betænkning skal afgives over lovforslagene om hemmelige patenter og arbejdstageres opfindelser i henhold til forretningsordenens § 7, 8tk. 6, at indstille til folketinget, at udvalget vedbliver at bestå indtil folketingssamlingens slutning. Endvidere bør i begyndelsen af næste samling fremsættes forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et tilsvarende folketingsudvalg til modtagelse af de omhandlede oplysninger.

Udvalget indstiller herefter lovforslaget til vedtagelse uændret."

Ved 2. behandling stillede Poul Antonsen og Inger-Lise Bech Hansen (LC) ændringsforslag til § 3 gående ud på, at patentretten ikke omfatter en genstand, der er erhvervet i detailomsætning her i landet, medmindre patenthaveren ellers ville lide urimelig og stor skade.

Hverken handelsministeren eller de øvrige partiers ordførere kunne gå ind for forslaget, bl. a. fordi det af hensyn til den nordiske enighed om patentlovgivningen i givet fald ville være nødvendigt at forelægge ændringsforslaget for de øvrige nordiske lande, og det stillede ændringsforslag blev herefter forkastet med 129 stemmer mod 4 (LC), medens 1 medlem tilkendegav hverken at stemme for eller imod.

Ved 2. behandling gav ministeren i øvrigt udtryk for, at der med hensyn til denne komplicerede og meget tekniske lovgivning var blevet udført et stort arbejde af folketingsudvalget, og at han var taknemmelig for, at samtlige partier i udvalget var blevet enige om at indstille lovforslaget til vedtagelse.

Efter at et af folketingets formand fremsat forslag om at lade sagen overgå direkte til 3. behandling uden fornyet udvalgsbehandling var blevet vedtaget efter afstemning herom, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt med 132 stemmer.