Loven er en følge af, at skattefradragsreglen ved lov nr. 452 af 8. december 1967 om ændring af lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten er ophævet fra og med skatteåret 1968-69.

Efter nedslagsreglerne i lov nr. 374 af 1. december 1962 om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m. v. indrømmes der nedslag i skatteansættelsen for personer over 67 år, der har indtægter i form af renter, løbende udbetalinger fra renteforsikringer eller løbende pensionsudbetalinger. Renteudgifter fradrages, før nedslaget beregnes.

Ved den her omhandlede ændringslov tilpasses indtægtsgrænserne i den nævnte lovs § 3 til en ordning, hvor den skattepligtige indkomst opgøres uden skattefradrag. Der er samtidig foretaget en mindre korrektion af nedslagsprocent og beløbsgrænser. Efter loven affattes § 3 således:

„§ 3. Nedslaget i den skattepligtige indkomst andrager 30 pct. af summen af de beløb, der opgøres efter § 2, stk. 2-5. Nedslaget kan ikke overstige 3.500 kr.

Stk. 2. Det nedslagsbeløb, der beregnes efter stk. 1, nedsættes med 50 kr. for hver fulde 100 kr., hvormed den skattepligtige indkomst før nedslaget overstiger 22.000 kr."

Ifølge det fremsatte lovforslag var i § 3, stk. 1, procenten foreslået fastsat til 25 og maksimumsbeløbet for nedslaget til 3.000 kr.; som beløbsgrænse i § 3, stk. 2, var foreslået 20.000 kr. Disse tal ændredes imidlertid under folketingsbehandlingen efter forslag af et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af Ømann og Aksel Larsen (SF)). Baggrunden for ændringsforslaget var den ved devalueringen indtrådte forværring af selvpensionisternes kår.

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med forslag til lov om ændring af lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten m. fl. lovforslag. Efter at den nævnte ændring var vedtaget uden afstemning ved lovforslagets 2. behandling, vedtoges det ændrede lovforslag ved 3. behandling med 144 stemmer mod 2. 17 medlemmer undlod at stemme.