Ifølge § 91 i lov nr. 100 af 31. marts 1967 om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (Kildeskat) fastsættes tidspunktet for lovens ikrafttræden ved særlig lov. Nærværende lovforslag er forslag til denne ikrafttrædelseslov, der foreslår ikrafttrædelsesdatoen fastsat til den 1. januar 1969. Lovforslaget indeholder i øvrigt de overgangsregler, der er nødvendige, når man på denne dato skal skifte fra det hidtidige system til kildeskatteordningen.

Om indholdet af lovforslaget udtalte finansministeren ved lovforslagets fremsættelse bl. a.:

»...... Interessen samler sig i særlig grad om, hvad der bestemmes med hensyn til de skatter, der er pålignet for skatteåret 1968-69, og som skatteyderne er i færd med at betale, når den nye ordning begynder. I almindelighed vil skatteyderne på dette tidspunkt have betalt halvdelen af skatten for 1968-69. I en del af de kommuner, der har tilladelse til at anvende andre opkrævningsterminer end de legale, kan der dog være betalt mere end halvdelen. Opkrævningen af kildeskat begynder hos lønmodtagerne straks fra begyndelsen af året 1969, og den 1. rate af B-skat forfalder til betaling den 1. februar 1969. Når det skal undgås, at skatteyderne i den første del af året 1969 kommer til at betale skat både efter den gamle og den nye ordning, må man undlade at opkræve de skatter for 1968-69, der forfalder i 1969. For statsskattens vedkommende vil det i de normale tilfælde dreje sig om skatten for 2. halvår, altså halvdelen. I nogle kommuner vil der som nævnt være betalt mere end halvdelen af statsskatten for 1968-69 inden 1. januar 1969. Skatteyderne i disse kommuner bør imidlertid med hensyn til skatten til staten have samme stilling som skatteyderne i de øvrige kommuner. Derfor foreslås det, at man i alle tilfælde kun opkræver den første halvdel af statsskatten for 1968-69.

Et andet spørgsmål i forbindelse med overgangen til kildeskat drejer sig om det såkaldte skattefri år, der opstår, fordi man går over til at beskatte på grundlag af den løbende indkomst i stedet for indkomsten i det foregående år. De sidste skatter efter den hidtidige ordning er dem, der er pålignet for skatteåret 1968-69. De er beregnet på grundlag af indkomsten i indkomståret 1967, normalt kalenderåret 1967, og af formuen ved udgangen af året 1967. Den første skat under kildeskatteordningen beregnes af indkomster i 1969 og af formuen ved dette års udgang. Indkomståret 1968 vil således ikke komme til at danne grundlag for påligning af indkomstskat, og der vil ikke blive beregnet formueskat af formuen ved udløbet af dette indkomstår.

Efter forslaget skal der indgives sædvanlig selvangivelse for indkomståret 1968, og der skal foretages ansættelse af indkomst og formue. Dette er nødvendigt af kontrolmæssige grunde og for at skabe grundlaget for de overgangsregler, jeg nu skal omtale. Det kan naturligvis ikke overlades til den enkeltes forgodtbefindende at placere så store indkomster som muligt i det skattefri år eller at udskyde fradrag, der hører hjemme dér, til senere år. For at modvirke sådanne dispositioner stilles der forslag om en vis indkomstbeskatning for 1968, men dog kun for de tilfælde, hvor indkomsten i dette år væsentligt overstiger indkomsten i det første år under kildeskatten. Der kan foreligge en naturlig indtægtsnedgang i 1969, f. eks. på grund af pensionering, og det tages der hensyn til ved en regel om, at indkomsten for 1969 inden sammenligningen forhøjes med 20 pct., dog mindst 15.000 kr. Derved undgås også, at mere tilfældige udsving i indkomstforløbet medfører beskatning. Kun hvor der er en væsentlig højere indkomst i 1968, d. v. s. kun hvis indkomsten i 1968 overstiger indkomsten i 1969 med den nævnte forhøjelse, foretages en ansættelse af denne såkaldte overskydende indkomst.

Skatten af den overskydende indkomst skal efter forslaget udgøre 30 pct. og betales i 4 rater i efteråret 1970. Ligesom for den særlige indkomstskat fastsættes kommunens andel af skatten til en tredjedel.

De foreslåede regler om beskatning af overskydende indkomst ville kunne omgås ved vilkårlige regnskabsmæssige eller faktiske dispositioner. Det kunne f. eks. ske ved at tilpasse varelagernedskrivninger på en sådan måde, at varelagret opskrives til fuld værdi over årene 1968 og 1969, uden at der opstår nogen overskydende indkomst. Sådanne dispositioner søges modvirket ved en særlig regel om beskatning af overført indkomst, d. v. s. indkomst, der overføres til året 1968 ved regnskabsmæssige foranstaltninger eller ved unormalt store udbetalinger af udbytte eller lønninger fra selskaber og foreninger m. v. For at denne regel kan få tilstrækkelig virkning, foreslås skatten af overført indkomst beregnet som en forholdsmæssig andel af den indkomstskat, der skulle være beregnet af den samlede indkomst for 1968, hvis den ikke var undtaget fra beskatning. Ved skatteberegningen anvendes reglerne for skatteåret 1968-69.

Et særligt problem frembyder indskud på kapitalbindingskonti. Hvis sådanne indskud hæves inden udløbet af den femårige bindingsperiode, skal det hævede beløb medregnes til indkomsten i det år, hvor beløbet hæves. Forslagets regler om beskatning af overskydende indkomst vil ikke danne noget værn mod, at kontohaverne benytter sig af skattefriheden for året 1968 til at hæve deres indskud skattefrit. Det drejer sig om et meget stort samlet beløb. Man har derfor optaget en regel om, at beskatningen af beløb, der hæves i utide i indkomståret 1968, bliver henført til indkomstbeskatning for det følgende indkomstår, 1969.

Ved det forslag til ændring af ligningsloven, der blev fremsat den 13. oktober, blev der bl. a. stillet forslag om et reguleringsfradrag for skatteåret 1968-69 til de skatteydere, der havde haft særlig store skattebetalinger i indkomståret 1967. Som nævnt vil kildeskattens indførelse pr. 1. januar 1969 betyde, at kun den første halvdel af statsskatten for skatteåret 1968-69 kommer til opkrævning, og for så vidt får reguleringsfradraget kun halv virkning. Efter nærværende forslag om kildeskattelovens ikrafttræden skal der kompenseres for den formindskede virkning af reguleringsfradraget, ved at skatteyderen får fradrag i indkomsten for 1969 med et beløb svarende til halvdelen af det reguleringsfradrag, der er opnået for skatteåret 1968-69. I selve det skattefri år, 1968, vil der også blive betalt skatter, som er pålignet efter skalaer, der forudsætter fradragsret. Det vil normalt være den sidste del af skatterne for skatteåret 1967-68. Der kan også være trang til reguleringsfradrag for disse skatter, og det er der taget hensyn til i forslaget ved en regel om, at der for indkomståret 1968 indrømmes reguleringsfradrag efter tilsvarende regler som for skatteåret 1968- 69. Fradraget kan ikke gives for indkomståret 1968, da indkomsten i dette år ikke vil blive undergivet beskatning. Derfor foreslås fradraget overført til det følgende år, indkomståret 1969 ......"

Hertil føjede finansministeren følgende oplysninger:

"Jeg vil gerne nævne, at der siden kildeskattelovens vedtagelse er arbejdet videre med den nærmere tilrettelæggelse af dens administration. Herunder er der ført forhandlinger med de kommunale organisationer bl. a. om, hvorledes opgaverne skal fordeles mellem de statslige og de kommunale myndigheder. For nogle måneder siden blev der opnået enighed med de kommunale organisationer om de væsentlige spørgsmål i denne forbindelse. Der er desuden indledt et samarbejde med kommunale skatteeksperter om kildeskatteordningens nærmere udformning.

Overgangen til den ændrede betalingsordning vil medføre visse likviditetsproblemer for kommunerne. Finansministeriet undersøger for tiden, hvilke foranstaltninger der er bedst egnede til imødegåelse heraf. Også disse spørgsmål vil blive drøftet med kommunerne ......"

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med forslag til lov om ikrafttræden af lov om kommunal indkomstskat, se side 424. Ved 1. behandling anbefaledes lovforslagene af Peter Nielsen (S). Lovforslagene løste formentlig overgangsspørgsmålene så retfærdigt, som det var muligt. Millimeterretfærdighed kunne næppe opnås. Henry Christensen (V) udtalte, at der endnu var så mange uafklarede problemer omkring den praktiske udformning af kildeskatten, at det måske havde været en fordel både for myndighederne og skatteyderne, om man ikke havde bundet sig så fast til datoen 1. januar 1969, og det var hans opfattelse, at der kunne være fordele ved at benytte en anden dato end 1. januar. De foreslåede overgangsregler havde han ingen principielle indvendinger mod, men der var detaljer, som nærmere måtte overvejes i udvalget. Henry Christensen var skuffet over, at der stadig ikke forelå noget forslag om sambeskatningens ophævelse, og det generelle personfradrag til alle var ikke nogen heldig løsning. Samtidig med kildeskattens indførelse burde spørgsmålet om de andre bidrag til det offentlige løses, således at arbejdsgiverne kunne opkræve dem sammen med kildeskatten. Ninn-Hansen (KF) kunne ikke tage endelig stilling til lovforslaget, før en række spørgsmål var afklaret, f. eks. om den praktiske tilrettelæggelse af systemet, grundskalaen, særbeskatningens ophævelse, dødsboernes stilling og fradragsreglerne. De foreslåede overgangs- regler kunne han i princippet tilslutte sig, selv om der var enkeltheder, som nærmere måtte drøftes. Forberedelsen af EDB-behandling ville tilsyneladende ikke være afsluttet inden 1. januar 1969. Var overvejelserne om et manuelt overgangssystem afsluttet, og hvorledes ville dette system komme til at virke? Endelig spurgte Ninn-Hansen, om der havde været forhandlinger med pengeinstitutterne om deres overtagelse af en del af opkrævningsopgaverne. Ømann (SF) anbefalede lovforslagene. Han mente dog ikke, at lovtekstens formulering med hensyn til de tilfælde, hvor der skulle svares skat af overført indkomst, var tilstrækkelig. Man skulle beskatte en række unormale transaktioner, men der var intet i formuleringen, der kunne vejlede om, hvad der skulle betragtes som normalt. At spekulationsgevinster ikke skulle betragtes som overført indkomst, var nok en mangel ved lovforslaget. Med hensyn til beskatningen af overskydende indkomst burde det overvejes, om det frie beløb og procenten ikke var lovlig højt ansat. Hilmar Baunsgaard (RV) fandt det nødvendigt, at forskellige spørgsmål klaredes i forbindelse med lovforslaget. Det system, der var skitseret under forårets kildeskatteforhandlinger, var ikke tilfredsstillende i henseende til størst mulig samtidighed mellem indtjening og skattebetaling og i henseende til praktisk administration for arbejdsgiverne. Alle de forskellige tilbageholdelser, som arbejdsgiveren skulle foretage i lønnen, burde samles i én. De foreslåede overgangsregler kunne han acceptere, selv om det var et spørgsmål, om det ikke ville være bedre at gøre 1967 til skattefrit år i stedet for 1968. Det var for Hilmar Baunsgaard stadig et spørgsmål, om det overhovedet var muligt at få kildeskatten i kraft den 1. januar 1969. Niels Westerby (LV) henledte opmærksomheden på de fra administrationsrådet fremkomne synspunkter og ønskede herefter finansministerens udtalelse om, hvorvidt det var fuldt forsvarligt at gennemføre kildeskatten den 1. januar 1969. Overgangsreglerne kunne han i princippet tiltræde, men bestemmelsen om beskatning af overført indkomst gav skattemyndighederne for frie hænder. Som flere af de andre ordførere efterlyste Niels Westerby en løsning af spørgsmålet om sambeskatningens ophævelse.

Efter 1. behandlingen henvistes lovforslagene til behandling i udvalget angående forslag til lov om ændring af lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten m. fl. lovforslag. Udvalget nåede imidlertid ikke at tilendebringe sit arbejde med lovforslagene, inden der blev udskrevet valg til folketinget.