Ved loven foretoges i lov om indkomstbeskatningen af aktieselskaber m. v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 343 af 31. juli 1967, fra og med skatteåret 1968-69 forskellige ændringer, der var følger af, at skattefradragsreglen for personer og dødsboer var ophævet, jfr. lov nr. 452 af 8. december 1967 om ændring af lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten.
Ved loven ophævedes således selskabers og foreningers adgang til at fradrage halvdelen af de betalte slatter, og skatteprocenterne tilpassedes til en sådan ordning. For de i aktieselskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber samt de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte skattepligtige foreninger nedsattes skatteprocenten fra 44 til 36, for de i § 1, stk. 1, nr. 3 a og 4, nævnte indkøbsforeninger og produktions- og salgsforeninger fra 15 til 14, og for de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte gensidige forsikringsforeninger, de i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m. v. samt de i § 2 nævnte udenlandske selskaber og foreninger fra 41 til 34. Ved fastsættelsen af skatteprocenterne er det tilsigtet, at selskabsskatterne skal indbringe samme provenu som efter de tidligere gældende regler.
Da selskabsskatten er proportional, og da der er forholdsvis ringe afstand mellem de tidligere gældende skatteprocenter og de procenter, hvormed selskabsskatterne skal udskrives efter de nye regler, er der ikke som ved personbeskatningen indført særlige overgangsregler om et reguleringsfradrag.
Ved lovforslagets 1. behandling i folketinget anbefaledes det kort af Peter Nielsen (S) og Ømann (SF). Ib Thyregod (V) ville i udvalget se nærmere på de forskellige situationer for at se, om der i alle tilfælde var tale om en uændret beskatning. Han fremhævede i øvrigt vigtigheden af, at befolkningen blev gjort interesseret i opsparing, herunder i aktiebesiddelse, og hertil kunne en lempelse af aktieselskabsskatteloven tjene. Fanger (KF) mente, at der også for selskabsskatten måtte indføres en ordning med reguleringsfradrag som for personbeskatningen. Afskaffelsen af retten til at fradrage skatter betalt i udlandet betød en alvorlig merbeskatning af dansk indtjening i udlandet. Også for efterbetalingssager, der stadig kunne medføre krav om 44 pct. skat, men nu uden ret til fradrag, betød lovforslaget en urimelig merbeskatning. Fanger foreslog til slut, at indkomstfradraget forhøjedes fra 2½ pct. til 5 pct. af aktiekapitalen. A. C. Normann (RV) anbefalede lovforslagets hovedtendens, men tog dog forbehold over for bestemmelsen om, at skatter betalt i udlandet ikke skulle kunne fradrages. Man måtte se nærmere på virkningerne heraf i udvalget. Også han ville finde det rigtigt, om der indførtes en reguleringsfradragsordning som for personer. Niels Westerby (LC) udtalte sig med hensyn til fradraget for skatter, betalt i udlandet, på linje med A. C. Normann, men kunne i øvrigt tiltræde lovforslaget.
Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg. I udvalgets betænkning stillede et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) ændringsforslag om forhøjelse af indkomstfradraget for de i aktieselskabsskattelovens § 1, stk. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber fra 2 y2 pet. til 5 pet. Endvidere stillede mindretallet sammen med det radikale medlem af udvalget ændringsforslag om en overgangsordning til fordel for selskaber, foreninger m. v., der for skatteåret 1967-68 har betalt en særlig stor skat i forhold til indkomsten.
Ved lovforslagets 2. behandling forkastedes de to ændringsforslag, hvorefter lovforslaget uden ændringer ved 3. behandling vedtoges enstemmigt med 140 stemmer.