Ved lovforslaget foreslås lempeligere regler for de fradrag i invalidepensionens grundbeløb, som er en følge af indtægter ved siden af pensionen. Efter de gældende regler sker der et fradrag i invalidepensionen på 60 pct. af det beløb, hvormed invalidepensionistens og dennes eventuelle ægtefælles samlede indkomst (bortset fra invalidepensionen og efter foretagelsen af visse reguleringer) overstiger et vist „fradragsfrit indtægtsbeløb". På tidspunktet for lovforslagets fremsættelse var det 4.200 kr. for ægtepar og 2.900 kr. for enlige. Fradraget er progressivt, idet de udgør 72 pet. for „reguleret indkomst" ud over 1,4 gange det fradragsfri indtægtsbeløb, d. v. s. 5.880 kr. for ægtepar og 4.060 kr. for enlige, og 84 pet. for reguleret indkomst ud over 1,8 gange det fradragsfri indtægtsbeløb, d. v. s. 7.560 kr. for ægtepar og 5.220 kr. for enlige. Forslaget nedsætter disse fradragsprocenter til henholdsvis 36, 48 og 60 pct.

Ved behandlingen i 1965 af forslag til lov om invalidepension m. v. blev der af venstres medlemmer af det vedrørende lovforslaget nedsatte folketingsudvalg fremsat ændringsforslag indeholdende en lempelse af bestemmelserne om fradrag i invalidepensionen for den indkomst, invalidepensionisten eller dennes ægtefælle måtte oppebære ved siden af pensionen, jfr. udvalgets betænkning af 21. maj 1965. Forslaget om en sådan lempelse kunne dengang ikke opnå det fornødne flertal for gennemførelse.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at forslagsstillerne finder, at udviklingen siden da har understreget behovet for en sådan lempelse, og at de nuværende fradragsbestemmelser i mange tilfælde medfører urimelige konsekvenser for den invalide og dennes familie. Lovforslaget er uændret i forhold til det i 1965 fremsatte ændringsforslag.

Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at de foreliggende oplysninger kun tillader et yderst usikkert skøn over de samlede omkostninger ved forslaget. På baggrund af drøftelserne i 1965 kan deres størrelsesorden anslås til 10-20 mill. kr.

Ved den mundtlige fremsættelse af lovforslaget udtalte ordføreren for forslagsstillerne (Søren Andersen) (V) bl. a.: Reformer af invalidelovgivningen i 1965 rummede en del betydelige fremskridt, således den stærke graduering af ydelserne, den betydeligt øgede hjælp til de hårdt ramte invalider og den højere indtægt, invaliden kan have, inden pensionen falder bort. Det sidste er udformet, så det navnlig kommer den enlige invalid til gode. Den store gruppe af ægtepar, ca. 40.000, hvor kun den ene ægtefælle er invalid, fik imidlertid ikke sine problemer løst på tilfredsstillende og hensigtsmæssig måde. Det er ikke mindst denne gruppe, men naturligvis også andre invalidegrupper, lovforslaget tager sigte på at hjælpe.

Forslagsstillerne var bekendt med, at et embedsmandsudvalg under socialministeriet overvejede fradragsreglerne, men man fandt, at den i lovforslaget indeholdte mildning af fradragsreglerne ikke burde vente længere.

Ved 1. behandling tog socialministeren (Bundvad) afstand fra lovforslaget under henvisning til, at tilsvarende fradragsregler gælder for folkepensionister og enkepensionister, samt under henvisning til, at problemerne omkring fradragsreglerne ikke kan løses særskilt for invalidepensionister. En lovrevision måtte derfor afvente embedsmandsudvalgets betænkning, hvilket synspunkt også havde fundet enstemmig tilslutning i den betænkning, et folketingsudvalg havde afgivet den 15. november 1967 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om folkepension m. v. (årbogen side 151).

Ordførerne for samtlige partier, bortset fra venstre, fandt ligeledes, at man burde afvente de sagkyndiges betænkning og derefter tage spørgsmålet op for alle de grupper af pensionister, som er omfattet af de omhandlede fradragsregler, som man fandt utilfredsstillende.

Udvalget, hvortil lovforslaget blev henvist, nåede ikke at påbegynde sit arbejde, inden folketingsudvalget blev udskrevet.