Ved folketingsbeslutningen godkendtes statsregnskabet for finansåret 1965-66.

I folketingsudvalgets enstemmige betænkning, der var ledsaget af 6 bilag, udtales:

„Udvalget har i 5 møder fortsat den i 1. samling påbegyndte gennemgang af statsrevisorernes hovedbetænkning og tillægsbetænkning over statsregnskabet for finansåret 1965-66, ligesom udvalget har gennemgået de af statsrevisorerne afgivne beretninger henholdsvis om udviklingen i statens jordlovsudvalgs virksomhed og personale og om de forvaltningsøkonomiske konsekvenser af de i folketingsåret 1965-66 gennemførte love. Udvalget har endvidere fra forskellige ministerier modtaget besvarelser af en række spørgsmål om punkter, udvalget har ønsket nærmere belyst. En del af besvarelserne er optrykt som bilag til nærværende betænkning.

Udvalget har haft samråd med statsrevisorerne om revisionen af Danmarks radios regnskaber, om udviklingen i statens jordlovsudvalgs virksomhed og personale, om statens ydelser af honorarer for arkitekt- og ingeniørbistand samt om revisionsspørgsmål i forbindelse med hjemmemarkedsordningerne for landbrugsvarer. Om statens jordlovsudvalg har der tillige i 1. samling været afholdt samråd med den daværende landbrugsminister og med den daværende formand for statens jordlovsudvalg.

Udvalget har drøftet den af statsrevisorerne i tillægsbetænkningen på side 103 fremsatte udtalelse, hvorefter statsrevisorerne må holde for, at statens almindelige revisionssystem også bør omfatte Danmarks radio. Efter den nugældende særlige revisionsordning, der har hjemmel i forretningsordenen for radiorådet og i radiospredningsloven, revideres Danmarks radios regnskab af to af kulturministeren udnævnte revisorer, medens revisionsdepartementet har et vist overtilsyn med denne revision og varetager kritiske opgaver af juridisk og tillige økonomisk karakter.

Det fremgår af tillægsbetænkningen, at revisionsarbejdets deling mellem disse to revisionsorganer må anses for utilfredsstillende og flere gange har givet anledning til forhandlinger mellem revisionsdepartementet, Danmarks radio og ministeriet for kulturelle anliggender. Herunder er en række mangler blevet afhjulpet, og yderligere skridt i denne retning overvejes.

Over for det i 1. samling nedsatte udvalg har den daværende minister for kulturelle anliggender oplyst, jfr. bilag 1, at statsrevisorernes standpunkt har været forelagt radiorådet. Radiorådet har opretholdt et tidligere udtalt standpunkt, hvorefter den nuværende revisionsform bør opretholdes under hensyn til institutionens særlige karakter. Ministeriet har over for udvalget tilsluttet sig radiorådets udtalelse.

Udvalget er af den opfattelse, at Danmarks radios særlige karakter ikke kan nødvendiggøre en særordning, hvorved bemærkes, at udvalget lægger stor vægt på, at gennemførelsen af statens almindelige revisionssystem sker så undtagelsesfrit som muligt. Udvalget tilslutter sig derfor statsrevisorernes udtalelse.

Ved gennemgangen af statsrevisorernes beretning om udviklingen i statens jordlovsudvalgs virksomhed og personale har udvalget med tilfredshed bemærket, at der er gennemført en betydelig rationalisering, hvorved der er sket en reduktion af det samlede antal af ansatte. Under det indledningsvis nævnte samråd har man drøftet, hvilken betydning de i april 1967 gennemførte ændringer i landbrugslovgivningen har haft og må antages at få fremover for arbejdet i jordlovsudvalget. Drøftelsen har navnlig været ført med henblik på, om udviklingen i tiden efter beretningens afgivelse må medføre en ændret bedømmelse, således at den af statsrevisorerne foreslåede særlige rationaliseringsundersøgelse for tiden må anses for upåkrævet. Som et led i bl. a. disse overvejelser har det i 1. samling nedsatte udvalg stillet en række spørgsmål til den tidligere landbrugsminister, hvis svar fremgår af bilag 2. Det er over for udvalget oplyst, at rationaliseringen inden for jordlovsudvalget fortsættes, men at den i almindelighed heraf følgende frigørelse af arbejdskraft vil blive opvejet som følge af det merarbejde, der er forbundet med bl. a. administrationen af de nye regler om adgang til jordrentens afløsning samt om sammenlægning af landbrugsejendomme. Det er endvidere oplyst, at de rationaliseringsundersøgelser, der finder sted i landbrugsministeriet, også omfatter statens jordlovsudvalg.

På grundlag af det anførte skønner udvalget, at den foreslåede særlige rationaliseringsundersøgelse ikke er påkrævet på indeværende tidspunkt, og dette synspunkt har statsrevisorerne tilsluttet sig under samrådet. Statsrevisorerne såvel som udvalget vil dog have opmærksomheden særlig henvendt på, hvorledes jordlovsudvalgets organisation vil udvikle sig, når det ovenfor omtalte merarbejde i det væsentlige vil være afviklet inden for få år.

Udvalget henstiller, at de under jordlovsudvalget hørende skovarealer, som efter deres beskaffenhed kan administreres af statsskovvæsenet, snarest muligt overføres til dette.

Udvalget har endvidere beskæftiget sig med revisionen af regnskabet for de statsmidler, der indgår i hjemmemarkedsordningerne for landbrugsvarer. Efter statsrevisorernes opfattelse er statsmidler i denne henseende midler, der er tilvejebragt 'med hjemmel i lov; udvalget kan tilslutte sig denne afgrænsning, hvilket indebærer, at alene midler vedrørende hjemmemarkedsordningen for mejeriprodukter falder udenfor. For så vidt angår statsmidlerne, er det oplyst, at disse i visse tilfælde administreres af statsinstitutioner, hvorfor revisionen vedrørende deres anvendelse varetages direkte af revisionsdepartementet. I de øvrige tilfælde aflægger de pågældende organisationer over for landbrugsministeriet regnskab for midlernes anvendelse, hvorefter disse regnskaber behandles af revisionsdepartementet.

I tilslutning til det under samrådet med statsrevisorerne oplyste bemærkes, at såvel udvalget som statsrevisorerne med opmærksomhed vil følge, at statsmidlerne bliver anvendt i overensstemmelse med lovgivningen samt de almindeligt gældende principper for administrationen af statsmidler.

I statsrevisorernes tillægsbetænkning er på side 127-128 omtalt problemerne i forbindelse med Limfjordsbroens drift og ejerforhold. Det fremgår heraf bl. a., at der efter revisionsdepartementets opfattelse snarest bør søges tilvejebragt en ordning af broens økonomiske forhold formentlig derhen, at broen i henhold til § 10 i den oprindelige koncession af 24. marts 1928 overtages af staten, således at broens nettoaktiver indgår i vejfonden, og således at der tilvejebringes lovhjemmel for, at udgifterne ved broens fremtidige vedligeholdelse afholdes af vejfonden. Det fremgår endvidere af tillægsbetænkningen, at revisionsdepartementet til ministeriet for offentlige arbejder har bemærket, at broens midler, der er tilvejebragt gennem benzinafgifter, må betragtes som statsmidler. Anvendelsen af disse midler bør derfor efter departementets opfattelse ske under kontrol af vedkommende statslige myndigheder og efter de samme retningslinjer, som er gældende for statsmidler af den pågældende karakter.

Til det i 1. samling nedsatte udvalg har den daværende minister for offentlige arbejder, jfr. bilag 3, bl. a. udtalt, at broen efter hans opfattelse bør overgå til Ålborg kommune.

Udvalget kan tiltræde denne opfattelse og henstiller til ministeren for offentlige arbejder at fortsætte bestræbelserne herfor. Udvalget henstiller endvidere, at den af revisionsdepartementet foreslåede kontrol med anvendelsen af broens midler gennemføres snarest muligt.

Det fremgår af statsrevisorernes tillægsbetænkning side 137, at en i forbindelse med udvidelse og ombygning af rigshospitalet indgået honoraraftale er ugunstig for staten sammenlignet med andre af staten indgåede honoraraftaler. Byggeudvalget for rigshospitalet har imødegået dette synspunkt, jfr. bilag 4, bl. a. under henvisning til, at opgaven er særdeles krævende. Udvalget kan tiltræde, at der her er tale om en opgave af særlig karakter, hvorfor man ikke finder det med sikkerhed godtgjort, at der er tale om en for staten ugunstig honoraraftale, men udvalget finder det påkrævet, at revisionsdepartementet som anført i betænkningen nøje følger udviklingen omkring honorarerne ved byggeriet. Udvalget lægger imidlertid stor vægt på det synspunkt, at honoraraftalen kan medføre krav om uberettiget høje honorarer ved andre anlægsarbejder, og henstiller derfor til statsrevisorerne meget nøje at følge udviklingen på dette område.

Under omtalen af dansk teknisk oplysningstjenestes administrationsudgifter er det på side 174-176 i tillægsbetænkningen anført, at revisionsdepartementet har bemærket, at der med hensyn til aflønningen af de ved institutionen ansatte civilingeniører og kontorfunktionærer, personalets arbejdstid, afregning af tjenesterejser m. v. er blevet etableret ordninger, der ikke er i overensstemmelse med statens bestemmelser eller praksis, og som har medført merudgifter for institutionen. Det fremgår endvidere, at revisionsdepartementet ved sagens forelæggelse for undervisningsministeriet har udtalt, at de til DTO henlagte opgaver, uanset at disses løsning forudsætter nær kontakt med erhvervslivet, efter departementets opfattelse ikke har været af en så speciel karakter, at der heri har foreligget tilstrækkelig motivering for ved institutionens drift at etablere særordninger i den udstrækning, det er sket, og at en opretholdelse af særordningerne under alle omstændigheder måtte kræve økonomiministeriets godkendelse. I disse synspunkter har undervisningsministeriet erklæret sig principielt enig.

Udvalget ønsker at udtale sin fulde tilslutning til det anførte standpunkt.

På side 170-171 i tillægsbetænkningen er omtalt tilsynet med modtagelse af private tilskudsmidler ved Danmarks tekniske højskole. Udvalget har gjort sig bekendt med den til undervisningsministeriet og revisionsdepartementet afgivne indberetning om anvendelsen af de i finansåret 1965-66 modtagne, som det anføres, private tilskudsmidler.

Udvalget har konstateret, at indberetningen omhandler tilskud på i alt ca. 4,3 mill. kr., men at ca. 3 mill. kr. heraf er ydet af det offentlige, for størstedelens vedkommende af statens teknisk-videnskabelige fond (STVF). Udvalget ser i dette forhold en yderligere begrundelse for den fastsatte indberetningspligt.

I anledning af det i tillægsbetænkningen på side 173-174 anførte om regnskabsaflæggelsen ved det kgl. teater beklager udvalget, at der er sket fejlposteringer m. v., og vil med opmærksomhed følge den videre udvikling.

I tillægsbetænkningen på side 176-191 er omtalt en af revisionsdepartementet foretaget undersøgelse over statens udgifter til fredningsformål. I de afsluttende bemærkninger er der udtalt kritik af det gennemgåede regnskabsmateriale, ligesom der peges på nødvendigheden af en fastere og kontrolmæssigt mere betryggende administration inden for fredningsområdet. Over for det i 1. samling nedsatte udvalg har den daværende minister for kulturelle anliggender, jfr. bilag 5, givet en redegørelse for, hvor langt man er kommet i bestræbelserne for at opnå forbedringer på de omhandlede områder.

Udvalget udtrykker sin beklagelse over de mangelfulde forhold og vil.med opmærksomhed følge den videre udvikling.

Endelig ønsker udvalget i tilslutning til sin gennemgang af tillægsbetænkningens side 12 ff. om anvendelse af EDB-teknik i den offentlige forvaltning at udtale sin tilfredshed med den tidligere økonomiministers redegørelse under folketingsdebatten om rationalisering af statsforvaltningen."

Forslaget til folketingsbeslutning vedtoges enstemmigt.