Finanslovforslaget svarede ved fremsættelsen ganske til det forslag, finansministeren i den forrige regering havde fremsat den 30. november 1967.

Finanslovforslagets drifts- og anlægsbudget udviste ved fremsættelsen indtægter til et beløb af 24.672 mill. kr. og udgifter til et beløb af 23.476 mil1. kr., således at der var budgetteret et overskud på 1.196 mill. kr. Disse beløb ændredes under sagens behandling i folketinget til henholdsvis 25.558 mill. kr., 24.002 mill. kr. og 1.556 mill. kr., hvorved det anslåede overskud følgelig forøgedes med 360 mill. kr.

Ved fremsættelsen fremhævede finansministeren, at tidspunktet for folketingsvalgets udskrivelse havde medført, at det ikke var muligt at give folketinget de normale 4 måneder til behandling af finanslovforslaget. For at det nye folketing og finansudvalg hurtigst muligt kunne påbegynde arbejdet med gennemgangen af næste års statsbudget, havde han fundet det rigtigst at genfremsætte det tidligere finanslovforslag som arbejdsgrundlag. Regeringen ville senere gennem fremsættelse af ændringsforslag søge gennemført begrænsninger i statens udgiftsstigninger i overensstemmelse med den af statsministeren kort tid forinden afgivne redegørelse til folketinget.

Efter sædvane indledtes finanslovens 1. behandling af partiernes finanspolitiske ordførere. Endvidere havde Rosing (Grønl.) og Søren Jensen (V) ordet. Derpå talte statsministeren, udenrigsministeren og finansministeren.

Under sit første indlæg fremsatte Aksel Larsen (SF) følgende forslag til motiveret dagsorden:

„Idet folketinget går ud fra, at regeringen vil søge fremskaffet absolutte garantier for, at der ikke oplagres kernevåben i Grønland, og for, at det grønlandske luftrum holdes som atomvåbenfri zone, opfordrer tinget regeringen til at tage skridt til afvikling af USAs baser ved Thule og andetsteds i Grønland.

Tinget fortsætter dermed behandlingen af forslag til finanslov for finansåret 1968-69."

Fremsættelsen af dette forslag førte til, at Per Hækkerup (S) fremsatte sålydende forslag til motiveret dagsorden:

„Idet folketinget går ud fra, at regeringen ved at søge fremskaffet absolutte garantier for, at der ikke oplagres kernevåben i Grønland, og for, at det grønlandske luftrum holdes som atomvåbenfri zone, vil sikre, at den danske atompolitik opretholdes i alle dele af riget, og dansk suverænitet respekteres, fortsætter tinget behandlingen af forslag til finanslov for finansåret 1968-69."

Endelig fremsatte Kai Moltke (VS) følgende forslag til motiveret dagsorden:

„Da folketinget ikke finder, at de hidtidige regeringer har fremskaffet tilstrækkelige garantier for, at der ikke oplagres kernevåben i Grønland, eller at dansk territorium ikke overflyves med atombevæbnede fly,

opfordrer tinget regeringen til at opsige aftalen med USA om tilladelse til at have baser i Grønland.

Tinget fortsætter dermed behandlingen af forslag til finanslov for finansåret 1968-69."

Alle tre forslag indgik i den videre finanslovdebat og kom til afstemning ved debattens afslutning. Her vedtoges den af Per Hækkerup foreslåede dagsorden enstemmigt med 156 stemmer; 3 medlemmer (VS) tilkendegav dog, at de hverken stemte for eller imod.

Efter at forhandlingen var afsluttet, henvistes finanslovforslaget til finansudvalget, der den 7. marts afgav en betænkning med følgende indhold:

„Udvalget har gennemgået finanslovforslagets enkelte paragraffer og har herunder stillet en række spørgsmål til ministrene, hvis skriftlige besvarelser er ordnet efter paragrafrækkefølgen og anført i det til betænkningen hørende bilag.

Der er endvidere holdt samråd med følgende ministre: udenrigsministeren, finansministeren, fiskeriministeren og ministeren for Grønland, ministeren for kulturelle anliggender og for teknisk samarbejde med udviklingslandene, indenrigsministeren, justitsministeren, forsvarsministeren, landbrugsministeren, ministeren for offentlige arbejder, boligministeren, socialministeren, undervisningsministeren og kirkeministeren, og de under samrådene behandlede emner er ligeledes ordnet efter paragrafrækkefølgen og anført i bilaget.

De af ministrene under udvalgsbehandlingen foreslåede ændringer vil sammen med eventuelle af udvalgets medlemmer stillede ændringsforslag ligesom i tidligere folketingsår blive stillet som ændringsforslag til lovforslaget ved dets 3. behandling.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget, Ømann) erklærer, at hans parti ved lovforslagets 2. behandling vil stemme imod følgende bevillingsforslag: § 10.2.01.67. Danmarks bidrag til Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO), § 10.2.01.67. Danmarks bidrag til Det Atlantiske Institut, § 13.3. Udskrivningsvæsenet, § 22. Forsvarsministeriet (hovedkontiene 10., 11.-27., 30., 40., 50., 60., 62., 78., 79., 80., 81 og 82), § 27.2.22. Forsvarsministeriet. Militærafsnit (01. og 02.) og Internationale anlægsprogrammer m. v. (100.), § 30.I.A.2.22. Forsvarsministeriet. 2. Tilgang. 3. Erhvervelse af arealer ved Oksbøl, og hverken vil stemme for eller imod § 13.4. Civilforsvaret."

Ved 2. behandling, der blev ganske kortvarig, vedtoges lovforslagets paragraffer med eller uden afstemning.

Lovforslaget gik derefter til fornyet behandling i finansudvalget, der afgav en tillægsbetænkning med i alt 423 ændringsforslag.

I sin tillægsbetænkning anførte finansudvalget følgende:

„Finansudvalget har efter gennemgangen af finanslovforslaget modtaget 403 ændringsforslag fra ministrene, hvortil kommer, at der af nedennævnte mindretal er stillet yderligere 20 ændringsforslag som alternative forslag til nogle af regeringens ændringsforslag.

Vedrørende en del af disse ændringsforslag har udvalget haft samråd med følgende ministre: statsministeren i hans egenskab af fungerende udenrigsminister under dennes fravær på grund af rejse til udlandet, finansministeren, ministeren for Grønland, ministeren for kulturelle anliggender og for teknisk samarbejde med udviklingslandene, indenrigsministeren, justitsministeren, forsvarsministeren, landbrugsministeren, ministeren for offentlige arbejder, boligministeren, socialministeren og undervisningsministeren.

For så vidt angår de af ministrene stillede ændringsforslag, er motiveringer og bemærkninger anført i det til tillægsbetænkningen hørende bilag 1 under numrene 1-88, ligesom der kan henvises til bilag 2, der indeholder en række' fra ministrene modtagne skrivelser i besvarelse af spørgsmål fra udvalget vedrørende en del af ændringsforslagene. I de tilfælde, hvor de af ministrene stillede ændringsforslag ikke er tiltrådt af hele udvalget, vil mindretallenes motivering for deres stilling blive fremført ved finanslovforslagets 3. behandling, Det samme gælder med hensyn til de af mindretallene selv stillede alternative ændringsforslag."

Et flertal (det konservative folkepartis medlemmer, venstres medlemmer samt det radikale venstres medlemmer) indstillede herefter finanslovforslaget til vedtagelse med en række af ministrene stillede ændringsforslag, der var tiltrådt af hele udvalget.

Et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget, Gorrsen, Lysholt Hansen, Evald Kristensen, Helge Nielsen, Poul Nilsson og Søgaard) udtalte følgende:

„Ved finanslovforslagets 1. behandling i 1967 gav socialdemokratiet udtryk for vilje til at gennemgå finanslovens enkelte paragraffer med henblik på at opnå besparelser, der ikke måtte føre til svækkelse af beskæftigelse, uddannelse, sociale områder og andre væsentlige samfundsfelter.

Denne grundindstilling har været udgangspunktet for vor stillingtagen til regeringens forslag om besparelser på ca. 600 mill. kr. Socialdemokratiet kan herefter give tilslutning til ca. 200 mill. kr. af de foreslåede besparelser.

Socialdemokratiet afviser de øvrige besparelser, der vil virke stærkt hæmmende på en fortsat udvikling af vort samfund. En række af nedskæringsforslagene vil føre til en direkte nedgang i beskæftigelsen, forringede uddannelsesmuligheder, svækkelse af forskningen og af den sociale forsorg, ligesom den rationalisering af statsadministrationen, som socialdemokratiet lægger afgørende vægt på forsinkes.

Nedskæringen på statens boligfond er en håndsrækning til fortsat grundspekulation, ligesom den forringer mulighederne for en fornuftig planlægning af udviklingen i landets kommuner. Da denne nedskæring yderligere vil føre til forsinkelse og fordyrelse af boligbyggeriet, afviser socialdemokratiet denne besparelse.

Efter drøftelserne i finansudvalget med landbrugsministeren er det uklart, hvorledes regeringen er kommet til et devalueringstab på 177 mill. kr. Først i løbet af den kommende tid vil det være muligt mere eksakt at gøre landbrugets devalueringstab op, og socialdemokratiet, der vedkender sig sit tilsagn om at yde dækning for dette tab til landbruget, må derfor anse det for nødvendigt, at man pr. 30. juni foretager en fornyet bedømmelse af devalueringstabet, inden det endelige erstatningsbeløb fastlægges. Partiets stilling til den på finansloven foreslåede bevilling på 177 mill. kr. vil derfor afhænge af, om regeringen er villig til at imødekomme dette socialdemokratiske ønske.

I øvrigt har den korte tid ikke givet mulighed for den ønskede kulegravning af finanslovens enkelte paragraffer. En betydelig del af de foreslåede nedskæringer er kun udskydelser, der i følgende år vil medføre unødvendige forhøjelser af omkostninger, som skal afholdes. Andre forslag er korrektioner, der heller ikke dækker reelle besparelser. Hertil kommer, at regeringen har undladt i sin opgørelse over besparelserne at medtage de betydelige merudgifter, der samtidig er stillet forslag om.

Socialdemokratiet vil ved 3. behandling nærmere redegøre for sin stilling og stiller i øvrigt de under nr anførte ændringsforslag, medens man stemmer imod følgende ændringsforslag, der er stillet af regeringen: ......"

Det hedder videre i tillægsbetænkningen:

„Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget, Ømann) må anse den overvejende del af regeringens spareforslag på ca. 600 mill. kr. for skadelige. Dette gælder især nedskæringen på 262 mill. kr. af den statslige boligfond. I en lang række tilfælde består besparelserne i udskydelse af foranstaltninger og anlæg, som derved bliver dyrere, også fordi en tidligere lagt plan brydes. Endelig har regeringen som resultat af sin spareindsats opført en række ændringer, som enten er konsekvenser af tidligere vedtagelser eller udslag af korrigerede budgetskøn. Disse ændringer hører til de sædvanlige korrektioner, der foretages under finanslovforslagets behandling, og de har derfor intet specielt med regeringens spareindsats at gøre. Over for disse ændringer står udgiftsstigninger, som regeringen ikke har indregnet i sin besparelsesoversigt.

De militære budgetter, som socialistisk folkeparti ved 2. behandling har stemt imod, er af regeringen foreslået nedsat med 118 mill. kr. De egentlige besparelser inden for dette beløb — hovedsagelig lønudgifter til medhjælp — er meget beskedne. Såvel på driften som på de militære anlæg er der overvejende tale om udskydelser, som vil gøre sig gældende med forøgede beløb på de efterfølgende finanslove. Bl. a. det fastholdte bebudede køb af jagere til ca. 500 mill. kr. vil medvirke til en kraftig fremtidig udgiftsstigning. Socialistisk folkeparti ønsker at påpege, at de fremsatte besparelsesforslag ikke er udtryk for et ønske om en nedskæring af militæret, men at udgifterne hertil, hvis regeringen følger sine nuværende forudsætninger, vil stige kraftigt i de kommende år.

Socialistisk folkeparti anser det for rigtigt, at der ydes landbruget en erstatning for tab ved devalueringen, men må nære mistillid til beregningsgrundlaget for resultatet på 177 mill. kr. Man foreslår derfor erstatningen ændret til 115 mill. kr., der er mere i overensstemmelse med administrationens skøn.

For at afbøde de groveste virkninger af de stillede ændringsforslag stiller socialistisk folkeparti de under de nedennævnte numre opførte alternative ændringsforslag: ...., der, for så vidt angår numrene ...., er sammenfaldende med de af socialdemokratiets medlemmer af udvalget stillede ændringsforslag. I øvrigt må socialistisk folkeparti i overensstemmelse med de ovenfor anførte synspunkter stemme imod ændringsforslagene under nr ......"

Ud over de i tillægsbetænkningen stillede ændringsforslag var der ved 3. behandlingen stillet 57 ændringsforslag af finansministeren og 4 ændringsforslag af Sigsgaard m. fl. (VS).