Loven, der træder i kraft den 1. april 1969, adskiller sig fra den gældende lov på følgende væsentlige punkter:
a. Udvidelse af det eksisterende forbud mod privat arbejdsanvisning mod vederlag til også at omfatte vederlagsfri arbejdsanvisning.
b. Begrænsning af de eksisterende regler om undtagelse fra forbudet.
c. En bemyndigelse for arbejdsministeren til at bestemme, at der udkræves tilladelse for at udøve virksomhed, der består i udlejning af arbejdskraft, hvis ansættelse hos udlejeren kun omfatter det enkelte udlejningsforhold, ligesom arbejdsministeren kan fastsætte regler for tilsynet med sådan virksomhed.
d. Der er indført rekursadgang med hensyn til de af arbejdsdirektøren trufne afgørelser, således at de kan indbringes for arbejdsministeren.
Loven må ses i sammenhæng med lov om ændring af lov om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring m. v. (Ændring af reglerne for kontrol med og anvisning af arbejde til ledige medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser).
Begge lovforslag var udarbejdet af en arbejdsgruppe, med hensyn til hvis sammensætning der henvises til det ovenfor på side 223 anførte.
Vedrørende de enkelte punkter bemærkes følgende:
Ad a. Forbuddet, der er generelt, er begrundet med beskyttelseshensynet og med hensynet til koncentrationen og effektiviseringen af arbejdsformidlingsapparatet, som er tilsigtet med ændringerne i arbejdsløshedsforsikringsloven.
Ad b. De samme synspunkter ligger bag den skete begrænsning af undtagelsesbestemmelserne. Den gældende lovs muligheder for anerkendelse og tilladelser, der undtager fra forbuddet mod privat arbejdsanvisning mod vederlag, er ret vidtrækkende, idet der under visse betingelser gives en egentlig ret til at opnå anerkendelse. Samtlige anerkendelser eller bevillinger bortfalder efter den nu vedtagne lov den 1. juli 1970, dog med mulighed for — under forudsætning af behov — at opnå arbejdsdirektørens tilladelse til fortsat virksomhed efter ansøgning, der skal være indsendt inden 31. marts 1970. Endvidere er arbejdsministeren bemyndiget til at give tilladelse til udøvelse af privat arbejdsanvisning inden for faglige eller stedlige områder, hvor behovet for arbejdsanvisning ikke kan tilfredsstilles på anden måde. Bemyndigelsen er i første række tænkt bragt i anvendelse for følgende fagområder i en overgangsperiode:
a) Det fagområde, der er omfattet af arbejdsløshedskasserne for sømænd, søfyrbødere og sørestaurationernes personale, for så vidt angår København og i øvrigt de steder i landet, hvor kasserne driver arbejdsanvisning.
b) Den del af bageri- og konditoriarbejdernes arbejdsløshedskasses fagområde, der er dækket af den nuværende overenskomst mellem Bageri- og Konditoriarbejdernes Forbund og Københavns Bagerlaug.
Ad c. Problemerne omkring denne bestemmelse har navnlig drejet sig om vikarbureauerne, hvorved forstås erhvervsmæssigt drevne private foretagender, der inden for kontorområdet for egen regning og risiko tilbyder eller stiller arbejdskraft til rådighed således, at arbejdskraft ansættes og aflønnes af bureauet for den normalt ret kortvarige periode, hvori den pågældende vikar udfører arbejde på en kundevirksomhed under dennes tilsyn og instruktion. Bestemmelsen er dog vidererækkende, idet den efter sin ordlyd ikke er begrænset til kontorområdet. Problemerne omkring vikarbureauerne er blevet undersøgt af et udvalg, og på grundlag af dettes resultater stillede arbejdsministeren i den af folketingsudvalget afgivne betænkning og med dettes tilslutning et ændringsforslag, således at § 3, stk. 2, fik den udformning, der er angivet ovenfor under c. Bestemmelsen, som har karakter af en rammebestemmelse, skal ifølge bemærkningerne til ændringsforslaget — foreløbig dog alene for kontorområdet — udfyldes således, at tilladelse til at fortsætte eller til at etablere et vikarbureau skal meddeles af arbejdsdirektøren under forudsætning af, at der mellem vikarbureauet og dets personale er en skriftlig kontrakt om løn- og arbejdsvilkår, som tillige henviser til relevante lovbestemmelser. Der skal være sikret den pågældende minimalløn eller mere, svarende til tariffen i den for området gældende kollektive overenskomst, og udbetaling skal være sikret også i tilfælde af visse uoverensstemmelser. Der vil endvidere blive opstillet en række yderligere betingelser, som er opregnet i bemærkningerne til ændringsforslaget.
Lovforslaget fik ved 1. behandling tilslutning af alle ordførere. Ordførerne for det konservative folkeparti og venstre understregede dog det behov, der kunne være for at meddele dispensationer, ligesom ordføreren for det radikale venstre var noget tvivlende over for nødvendigheden af skærpelsen.
I den af udvalget afgivne betænkning blev som ovenfor omtalt stillet ændringsforslag af ministeren tillige omfattende ikrafttrædelsestidspunktet. Uden for betænkningen stillede Hanne Reintoft, Bundgaard, Kjær Rasmussen og Sigsgaard ændringsforslag, hvorefter tilladelse efter § 1, stk. 1, skal meddeles anerkendte arbejdsløshedskasser, som på grund af eksisterende overenskomster eller i henhold til fast sædvane har varetaget arbejdsanvisningen alene. Der blev samtidig stillet ændringsforslag vedrørende kontrolbestemmelserne.
Ved afstemningen efter 2. behandling blev de af arbejdsministeren stillede ændringsforslag vedtaget, medens det uden for betænkningen stillede ændringsforslag blev forkastet med 84 stemmer mod 4; 57 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.
Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget enstemmigt; 3 medlemmer (VS) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.