De årlige udskrivningslove indeholder regler om beregningen af indkomst- og formueskatten til staten for personer og dødsboer samt om ydelsen af børnetilskud og persontilskud. De tidligere regler fandtes i lov nr. 83 af 18. marts 1967 om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten for skatteåret 1967-68. Den her om h an dl ede lov fastsætter de tilsvarende regler for skatteåret 1968-69.

Bortset fra de nedenfor omtalte satser for børnetilskud og persontilskud, der blev ændret under folketingsbehandlingen, er loven i det væsentlige enslydende med det af den tidligere finansminister den 25. oktober 1967 fremsatte tilsvarende lovforslag, idet der ved genfremsættelsen heraf kun var foretaget enkelte rent tekniske ændringer. Der kan derfor med hensyn til indholdet af loven henvises til den udførlige omtale af det tidligere lovforslag side 391.

Ved genfremsættelsen byggede lovforslaget således stadig på den forudsætning, at det ville være muligt at nå at få kildeskatteordningen sat i kraft den 1. januar 1969. For skalaernes vedkommende fandt denne forudsætning ikke udtryk i selve lovforslaget, idet den nødvendige begrænsning til første skattehalvår oprindelig var indeholdt i ikrafttrædelseslovforslaget til kildeskatteloven. Derimod var reglerne om børnetilskud og persontilskud i udskrivningslovforslaget begrænset til kun at omfatte et halvår, svarende til den periode, i hvilken første halvdel af skatten for skatteåret 1968-69 betales. Denne begrænsning skyldtes for børnetilskuddenes vedkommende, at de nye regler om tilskud i lov nr. 236 af 3. juni 1967 om børnetilskud og andre familieydelser vil træde i kraft samtidig med kildeskatteordningen (lovens § 4). For persontilskuddenes vedkommende var det hensigten, at der i forbindelse med overgangen til kildeskat skulle søges gennemført en afvikling af ordningen, mod at der på anden måde blev skaffet kompensation for merværdiafgiften til de persongrupper, der hidtil har fået persontilskud.

Forudsætningerne om kildeskattens ikrafttræden pr. 1. januar 1969 viste sig imidlertid ikke at kunne holde, jfr. lov nr. 190 af 31. maj 1968 om ikrafttræden af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (Kildeskat), der fastsætter kildeskattelovens ikrafttrædelsestidspunkt til 1. januar 1970, og der stilledes derfor af finansministeren i folketingsudvalgets betænkning ændringsforslag om helårlige børnetilskud og persontilskud.

Hertil kom, at det måtte anses for rimeligt at yde familier med børn en vis dækning for den forøgelse af forbrugsudgifterne, der ville blive en følge af, at merværdiafgiften ved lov nr. 64 af 15. marts 1968 var forhøjet fra 10 til 12 112 pct. fra den 1. april 1968. De helårlige børnetilskud var derfor i forhold til skatteåret 1967-68 forhøjet med 75 kr. pr. barn.

Endelig var satsen for tillægget til børnetilskuddet for personer, der ikke er sambeskattet med en ægtefælle, jfr. lovens § 18, stk. 2, forhøjet fra 350 kr. til 400 kr. pr. barn.

Lovens §§ 18 og 25, der indeholder satserne for henholdsvis børnetilskud og persontilskud, fik herefter følgende affattelse:

„§ 18. Børnetilskuddet udgør:

For 1 barn 855 kr.
For 2 børn 1.710 kr.
For 3 børn 2.565 kr.
For 4 børn 3.420 kr.
For hvert barn ud over 4 børn 905 kr.

Stk. 2. For personer, der er fuldt skattepligtige til staten, men ikke er sambeskattet med en ægtefælle, forhøjes børnetilskuddet med 400 kr. for hvert barn."

og

„§ 25. Til personer, der for skatteåret 1968-69 er fuldt skattepligtige til staten, ydes et tilskud (persontilskud), der beregnes på grundlag af den ansatte skattepligtige indkomst, nedsat med hustrufradrag i henhold til ligningslovens § 23 og reguleringsfradrag i henhold til § 3 i lov nr. 452 af 8. december 1967 om ændring af lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten og § 3 i lov nr. 454 af samme dato om ændring af lov om sømandsskat, efter følgende satser:

[Se tabeller i Folketingsårbogen, 1967-68, side 170]

Det kan endelig nævnes, at kommunernes opkrævningsvederlag, jfr. lovens § 15, efter forslag af finansministeren i folketingsudvalgets betænkning forhøjedes fra 19 kr. til 20 kr. pr. skatteyder.

Ved fremsættelsen af lovforslaget bemærkede finansministeren bl. a.:

„Det forslag til udskrivningslov for skatteåret 1968-69, som den daværende finansminister fremsatte i oktober 1967, blev ikke færdigbehandlet inden folketingsvalget den 23. januar 1968. Det har ikke været muligt for den nuværende regering at tage endelig stilling til skatteudskrivningen i det kommende skatteår. Som et udgangspunkt for det videre arbejde har regeringen ladet forslaget fra oktober 1967 og de bemærkninger, der ledsagede forslaget, genoptrykke med et par rent tekniske ændringer af lovhenvisninger. Det er dette genoptrykte forslag, der hermed fremsættes; men det sker kun af praktiske grunde og er altså ikke udtryk for en endelig stillingtagen fra regeringens side. Eventuelle ændringsforslag fra regeringens side vil blive fremsat så hurtigt som muligt ......"

Lovforslagets 1. behandling prægedes af, at der endnu ikke fra regeringens side var taget stilling til lovforslaget. Grünbaum (S) stillede sig afventede, men udtalte dog, at socialdemokratiet ville vende sig mod en skattepolitik, der gennem ændring af den af ham oprindelig foreslåede udskrivningsskala ville medføre en socialt urimelig forskydning af skattebyrderne. Haunstrup Clemmensen (KF) fremhævede nødvendigheden af et hurtigt udvalgsarbejde. Man havde fra konservativ side gerne set fradragsretten for kommunale skatter bevaret og ville søge at få den genindført. Foged (V) udtalte håbet om, at regeringen hurtigt måtte kunne danne sig et skøn over indtægter og udgifter og fremkomme med talmaterialet. Også han så gerne fradragsretten for kommunale skatter genindført. Ellers måtte man på anden måde hjælpe kommuner med ringe indkomstmasse. Som andre problemer, der måtte tages op under udvalgsbehandlingen, pegede han på sambeskatningsproblemerne, persontilskudsordningen og formuebeskatningen. Niels Helveg Petersen (RV) anerkendte de mange forbedringer, der indeholdtes i lovforslaget, selv om det ikke indeholdt bestemmelser om sambeskatningens ophævelse eller, hvad han havde ønsket, en grundskala i forbindelse med en udskrivningsprocent. Aksel Larsen (SF) gav lovforslaget sin bedste anbefaling. Han havde ikke ændret mening, siden lovforslaget sidste gang var til 1. behandling. Han beklagede, hvis det skulle vise sig, at regeringen ikke ville fastholde forslaget. Med hensyn til kommunernes problemer håbede han i løbet af kort tid at kunne fremlægge en skitse til, hvorledes problemet kunne løses i forbindelse med skatteudskrivningen. Sigsgaard (VS) var ikke tilfreds med lovforslaget og frygtede, at regeringen yderligere ville forværre det. Han fandt formuebeskatningen meget lemfældig og overvejede ændringsforslag om forhøjelse. Indkomstskatteskalaen burde ændres i mere progressiv retning, idet der kunne tilføjes yderligere et trin for de højeste indkomster.

Det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes efter 1. behandling, afgav betænkning den 15. marts 1968. I betænkningen stillede finansministeren de ovenfor omtalte ændringsforslag. Herudover indeholdt betænkningen nogle ændringsforslag, stillet af et mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget). Om disse ændringsforslag udtaler mindretallet i betænkningen:

„.... Som det fremgår af forhandlingerne om forslag til lov om ændring af lov om almindelig omsætningsafgift, anser mindretallet ikke de af regeringen i anledning af forhøjelsen af merværdiafgiften foreslåede kompensationer for tilstrækkeligt omfattende, selv om mindretallet med tilfredshed noterer, at finansministeren har tiltrådt et af mindretallets oprindelige forslag om forhøjelse af det særlige børnetilskud for enlige forsørgere. Mindretallet har derfor foreslået persontilskudssatserne forhøjet med 50 pct. for personer, der ikke får kompensation gennem lovforslaget om midlertidigt tillæg til folke-, invalide- og enkepensionister samt om midlertidig forhøjelse af grænsen for hjælp til underhold. Da mindretallet endvidere er af den opfattelse, at den af regeringen foreslåede finansielle stramning går for vidt i sine virkninger, har mindretallet foreslået, at en del af de midler, der tilvejebringes ved regeringens forskellige foranstaltninger, anvendes til en videreførelse af skattereformen ved, at skatteprocenten på 1. trin af indkomstskatteskalaen nedsættes fra 18 til 17, og at overgrænsen for proportionalstrækket hæves fra 17.000 kr. til 18.000 kr."

Til 2. behandling forelå endvidere nogle ændringsforslag af Sigsgaard m. fl. (VS), der foreslog dels en forhøjelse af person- og bofradraget med 500 kr. — for familieforsørgere, der er fuldt skattepligtige, dog med 1.000 kr. — samt en nedsættelse af alle trin i indkomstskatteskalaen med 1.000 kr., dels en fordobling af formueskatten for alle formueskatteydere.

Ved 2. behandling vedtoges finansministerens ændringsforslag uden afstemning, medens de af henholdsvis udvalgets mindretal og Sigsgaard m. fl. stillede ændringsforslag forkastedes. Ved 3.behandling vedtoges lovforslaget derefter enstemmigt med 133 stemmer. 4 medlemmer undlod at stemme.