Ved loven foretoges med virkning fra indkomståret 1970 en række ændringer i lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten, jfr. lovbekendtgørelse nr. 491 af 19. december 1967. Ændringerne står i forbindelse med kildeskattens indførelse den 1. januar 1970. De væsentligste af ændringerne er følgende:

1. Personer, der af den danske stat udsendes til tjeneste uden for riget, er efter de gældende regler ikke skattepligtige under opholdet i udlandet. Denne skattefrihed bortfalder under kildeskatteordningen. De udsendte modtager under udlandsopholdet visse tillæg til lønnen til dækning af merudgifter i anledning af tjenesten. Det drejer sig navnlig om udetillæg, hjemflytningstillæg og bosættelsespenge. Tillæggene er efter det oplyste fastsat således, at de medgår til dækning af merudgifterne, og det er derfor nu bestemt, at de ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

2. I lønindtægt indtjent i Grønland indrømmes et særligt fradrag (Grønlandsfradrag). Efter den i det fremsatte lovforslag foreslåede affattelse af reglen, der i det væsentlige er overensstemmende med de gældende regler, opnår en gift kvinde, der har arbejde i Grønland, fradrag med 2.400 kr., medens fradraget udgør 4.200 kr. for manden. Den lave sats, 2.400 kr. for hustruen, gælder også, hvor manden ikke opholder sig i Grønland. Dette ændredes imidlertid under folketingsbehandlingen i henhold til et af udvalget i betænkningen stillet ændringsforslag. Herefter indrømmes Grønlandsfradraget til alle gifte personer, hvis ægtefælle ikke har lønindtægt i Grønland, med 4.200 kr., hvorimod fradraget, når begge ægtefæller har arbejde i Grønland, udgør 2.400 kr. for hver. Da dette imidlertid ville kunne medføre, at ægtefællernes samlede Grønlandsfradrag bliver mindre end 4.200 kr. i tilfælde, hvor en af ægtefællerne kun har lønindtægt i Grønland i en del af året, skal den anden ægtefælles Grønlandsfradrag i sådanne tilfælde forhøjes således, at de samlede Grønlandsfradrag kommer op på 4.200 kr.

3. Underholdsbidrag til børn vil under kildeskatteordningen altid blive beskattet hos barnet. Efter de gældende regler har bidragyderen altid fradragsret for underholdsbidraget, også selv om barnet opholder sig hos den pågældende. Barnet vil kun sjældent komme til at svare skat af underholdsbidraget, og bl. a. under hensyn hertil har man fundet det rimeligt at afskære bidragyderen fra at opnå fradrag for bidraget, når han eller hun har barnet hos sig.

4. I henhold til boligforliget af 18. januar 1966 fastsættes lefeværdien af bolig i eget enfamilieshus for indkomståret 1970 til 3 1/4 pct. af ejendomsværdien ved 13. almindelige vurdering eller en senere vurdering inden 14. almindelige vurdering.

5. I statsskatteloven er fastsat visse frister for udførelsen af arbejdet ved skatteligningen og for klagebehandlingen ved skatterådet. For nogle år siden blev der ved ligningslovens § 32 B indført en forlængelse af fristen for tilendebringelsen af skatterådets arbejde med ligningen til udløbet af november måned. Desuden blev der indført hjemmel til, at finansministeren kan forlænge fristen yderligere. Denne hjemmel er benyttet i en række tilfælde. Under kildeskatteordningen og den omlægning af arbejdsgangen, som denne ordning medfører, er det tvivlsomt, om de fastsatte frister vil kunne anvendes. Da det drejer sig om mere teknisk betonede regler, er finansministeren efter de nye regler blevet bemyndiget til at fastsætte andre frister. Det er en klar forudsætning, at der vil blive forhandlet med de kommunale organisationer og andre interesserede, inden der sker en endelig fastlæggelse af fristerne.

I folketingsudvalgets betænkning er om disse bestemmelser anført følgende:

„Efter lovforslaget overlades det til finansministeren at fastsætte andre frister for ligningsarbejdet og for indgivelse af klage end de efter statsskatteloven gældende. Finansministeren træffer endvidere bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal varetage de forskellige beregnings- og opkrævningsopgaver under kildeskatten. Der er fremsat ønske om, at sådanne bestemmelser efter en vis overgangstid optages i selve lovteksten. Finansministeren kan tiltræde, at reglerne gives i lovsform, når de har nået den endelige udformning på grundlag af de i kildeskatteordningens første tid indhøstede erfaringer."

6. I overensstemmelse med den aftale, der er truffet med de kommunale organisationer om fordelingen af opgaverne under kildeskatteordningen, bestemmes det, at de kommunale ligningsmyndigheder skal udføre arbejdet med forskudsligningen og de ændringer, der bliver tale om i årets løb. Der findes i statsskatteloven en del regler om optagelse af mandtal og om, i hvilken kommune den skattepligtige skal ansættes til statsskat. Som en mere praktisk ordning har man nu bestemt, at finansministeren bemyndiges til at fastsætte sådanne regler, der er af rent teknisk natur. Med en tilsvarende begrundelse skal finansministeren kunne fastsætte særlige regler om indgivelse af selvangivelse, skatteligning samt betaling og opkrævning af skat for de tilfælde, hvor skattepligtsforholdene ændres i årets løb. Det drejer sig bl. a. om fraflytning, indgåelse og ophævelse af ægteskab samt dødsfald. Det er ikke fastsat i kildeskatteloven, hvilke myndigheder der skal varetage de store opgaver med beregning og opkrævning af skatterne under kildeskatteordningen. Man har fundet det mest praktisk, at finansministeren træffer bestemmelse herom. Der har i øvrigt været ført en række forhandlinger om disse spørgsmål med de kommunale organisationer, og der er i det store og hele opnået enighed om, hvorledes opgaverne skal fordeles mellem stat og kommune.

Efter loven skal der ikke være adgang til at indbringe ligningsmyndighedens afgørelse med hensyn til forskudsskattegrundlaget for skatterådet. Der er i kildeskatteloven hjemlet adgang for den enkelte skatteyder til at begære forskudsskattegrundlaget ændret i årets løb, når hans indkomstforhold ændres væsentligt. Når indkomståret er udløbet, skal der som hidtil foretages en endelig ansættelse af den skattepligtige indkomst, og denne ansættelse kan, som det også nu er tilfældet, indbringes for skatterådet og senere for landsskatteretten.

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med forslag til lov om ændring af lov om særlig indkomstskat m. v. (Ændringer som følge af kildeskattens ikrafttræden). Ved lovforslagets 1. behandling modtoges det med velvilje af Grünbaum (S), Haunstrup Clemmensen (KF), Foged (V) og Dagmar Andreasen (RV), idet der dog blev givet udtryk for usikkerhed over for de foreslåede regler om skatteligningens foretagelse og adgangen til klage herover, som man ønskede drøftet nærmere i udvalget. Ømann (SF) udtalte sin utilfredshed med, at man ikke var nået længere med skattereformen, men stadig arbejdede med den samme uoverskuelige lovgivning. Han var utilfreds med, at der ikke var foreslaet ændring af ligningslovens § 8 A om skattefri gaver og § 14 om forsørgelseskontrakter. Også § 27 om etableringslempelse burde ophæves. Formålet kunne mere hensigtsmæssigt realiseres gennem andre love. Han fandt det inkonsekvent, at lejeværdien af bolig i egen ejendom skulle beregnes som en procentdel af ejendomsværdien ved 13. almindelige vurdering, medens vedligeholdelsesfradraget skulle beregnes på grundlag af den aktuelle vurdering. Sigsgaard (VS) fandt de nye bestemmelser om skatteligningen for uklare og ønskede oplysning om, hvad man var nået frem til ved forhandlingerne med de kommunale organisationer. I øvrigt mente han, at ligningen burde overgå til de statslige myndigheder. Ligningen burde effektiviseres, og der måtte skaffes det mandskab, der var nødvendigt, for at dette kunne ske.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i udvalget angående forslag til lov om ændring af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m. v. (Kildeskat) m. fl. lovforslag.

I udvalgets betænkning var der ud over det af udvalget stillede ændringsforslag vedrørende Grønlandsfradraget, der er omtalt ovenfor, af Ømann (SF) stillet ændringsforslag om ophævelse af ligningslovens §§ 8, 8 A og 27 samt om en væsentlig begrænsning af reglen i ligningslovens § 14. Ved 2. behandling vedtoges udvalgets ændringsforslag, medens de af Ømann stillede ændringsforslag alle forkastedes. Lovforslaget vedtoges herefter ved 3. behandling enstemmigt med 156 stemmer.