Formålet med lovforslaget var at gennemføre nogle ændringer, der er en følge af kildeskattens ikrafttræden. Ændringerne skulle derfor først have virkning, når kildeskatten sættes i kraft.
I lovforslaget bibeholdes det nuværende system med en sømandsskat, der er definitiv. Efter de gældende regler bliver sømandsskatten imidlertid kun definitiv, når tjenesten om bord på det sømandsbeskattede skib har varet mindst 6 måneder. Denne 6 måneders grænse skyldes især de vanskeligheder, der er forbundet med overgange mellem sømandsskatteordningen og den almindelige landskat. Efter indførelsen af kildeskattesystemet bliver det imidlertid lettere for den skattepligtige at skifte fra det ene skattesystem til det andet. Som følge heraf stilles der forslag om ophævelse af 6 måneders grænsen, således at sømandsskatten for fremtiden bliver definitiv uanset tjenestetidens længde.
Som følge af, at sømandsskatten er en definitiv skat, er skatteskalaen og fradragene baseret på den forudsætning, at sømanden hvert år i gennemsnit kun har 10 måneder med indtægt om bord. I de resterende 2 måneder vil der på grund af arbejdsløshed og sygdom m. v. normalt ikke være nogen lønindtægt. Dette „10 måneders system" foreslås bibeholdt.
Der stilles forslag om en ret omfattende ændring af reglerne om beregning af skat af sømandens indtægter i land. Efter forslaget foregår skatteberegningen under ét fælles for alle former for landindtægt, såvel indtægt, der stammer fra tiden før eller efter tjenesten om bord, som indtægt, medens tjenesten består. De gældende regler, der er meget komplicerede, har i hovedsagen været nødvendiggjort af den store forskel på de to skattesystemer. De foreslåede regler er mere enkle og derfor også nemmere at administrere. I sammenligning med de gældende regler yder forslaget sømændene visse progressions- og fradragsmæssige fordele. Hensynet til at opnå en enkel ordning synes imidlertid af så stor vægt, at man må kunne se bort fra dette.
Efter gældende regler er sømanden omfattet af sømandsskatteordningen under kortvarige perioder med arbejdsløshed eller sygdom. Det skyldes især de vanskeligheder, der er forbundet med overgangen mellem de to skattesystemer. Efter indførelse af kildeskat bliver disse vanskeligheder mindre, hvorfor sømænd i de nævnte perioder nu foreslås henført til det almindelige landskattesystem. Igennem det særlige 10 måneders system vil der fortsat blive taget hensyn til, at sømanden i gennemsnit i 2 måneder hvert år er uden lønindtægt — i det væsentlige som følge af arbejdsløshed eller sygdom.
Der foreslås kun ganske ubetydelige ændringer af standardfradraget („sømandsfradraget"), § 5, stk. 1, i sømandsskatteloven. Forslagets satser er de samme som i den gældende lov. Fradrag efter den høje sats ydes efter den gældende lov til familieforsørgere. Efter lovforslaget skal det store fradrag ydes til gifte mænd, som er berettiget til 2 personfradrag, d. v. s. mænd, hvis hustru ikke er undergivet særskilt beskatning.
Sømandsskatteskalaerne findes i § 9 i den gældende lov. De nødvendige justeringer af skalaerne har ført til, at folketinget hvert år har fået forelagt forslag om ændring af sømandsskatteloven. For at undgå dette foreslås det at optage skalaerne i udskrivningsloven.
Forslaget indeholder regler om særskilt beskatning af hustruindtægt svarende til, hvad der gælder efter kildeskatteloven. Før skatteberegningen indrømmes der den skattepligtige et personfradrag. Såfremt det drejer sig om en gift mand, som sambeskattes med sin hustru, får han 2 personfradrag. Beskattes hustruen særskilt, deles de 2 personfradrag med 1 fradrag til manden og 1 fradrag til hustruen. Kan den ene af ægtefællerne i en sådan situation ikke udnytte sit personfradrag, skal den ikke-udnyttede del af fradraget overføres til den anden ægtefælle. Den gifte kvinde, der er ansat til tjeneste om bord, sømandsbeskattes herefter altid med 1 personfradrag og med standardfradrag efter den lille sats. Forslaget indeholder ikke nogen bestemmelse om hustrufradrag.
Lovforslaget indeholder herudover en lang række ændringer overvejende af teknisk og redaktionel karakter.
Ved 1. behandling i folketinget modtoges lovforslaget med velvilje af alle ordførerne. Det henvistes til udvalget angående forslag til lov om ændring af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer (kildeskat) m. fl. lovforslag, der ikke nåede at tilendebringe sin behandling af forslaget inden folketingssamlingens slutning.