Bestemmelsen i § 27 A i lov om almindelig arbejderbeskyttelse, omhandlende arbejde, som udsætter de beskæftigede for ioniserende stråling, er med virkning fra den 1. juni 1968 gjort anvendelig inden for handels- og kontorvirksomhed i videre omfang, end det hidtil har været tilfældet. Den finder nu i overensstemmelse med en ny affattelse af § 11, stk. 2, 2. punktum, i lov om arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed anvendelse på alt arbejde af den omhandlede karakter, uanset af hvem det udføres, hvorimod bestemmelsen tidligere kun har været anvendelig i tilfælde, hvor arbejdere (medhjælpere) beskæftigedes i en arbejdsgivers tjeneste. § 27 A lyder således:

„§ 27 A. Ved arbejde, der udsætter de beskæftigede for ioniserende stråling, skal der træffes fornødne foranstaltninger til at sikre de pågældende en effektiv beskyttelse mod ulykkes- og sundhedsfaren.

Stk. 2. Ingen arbejder må i strid med en sagkyndig læges råd beskæftiges eller vedblive at være beskæftiget ved arbejde, der vil kunne udsætte ham for ioniserende stråling.

Stk. 3. Socialministeren kan efter forhandling med direktøren for arbejdstilsynet og arbejdsrådet samt indenrigsministeren fastsætte nærmere regler for arbejde, der udsætter de beskæftigede for ioniserende stråling, herunder fastsætte de højst tilladelige doser af ioniserende stråling, der må forekomme, samt fastsætte regler, der forbyder bestemte kategorier af arbejdere at være beskæftiget ved sådant arbejde."

Lovforslaget var i sin oprindelige form enslydende med det i 1. samling fremsatte lovforslag, hvorom der henvises til det side 411 anførte. Det blev fremsat og behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om almindelig arbejderbeskyttelse og forslag til lov om ændring af lov om arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri, der begge indeholdt tilsvarende ændringer i anvendelsesområdet for § 27 A eller en dertil svarende bestemmelse.

Det vedtoges ved 3. behandling enstemmigt.